”BUPL er ballademagere” skrev ”Dansk Mening” på sin blog fredag - jamen, Herregud, det er jo ikke en ny historie. Fagforeningens ledelse var i lange tider kommunistisk styret, og de oprettede en aktionsfond til hjælp ved aktioner, det være sig imod kommunestyrelser eller stridigheder med andre fagforeninger.
Børne- og Ungdomspædagogernes fagforening forstod på et tidligt tidspunkt, hvor vigtigt det var ikke bare at præge børnene politisk i den”rigtige” retning, men også at have forældrene på deres side. FOLA – Forældrenes Landsorgnisation oprettedes under deres auspicier og fik lokalafdelinger som f.ex. KFO – Københavns Forældreorganisation. De havde og har samme røde program som BUPL: flere , bedre og billigere børneinstitutioner. Det gælder børnepædagogernes sag mere end forældrenes – for slet ikke at tale om børnenes!!!
Det er udmærket for et barn af en vis størrelse at komme sammen med andre børn nogle timer om dagen, men hele dagen – 8-9 timer – det er grusomt! Det system er kun godt for arbejdsgivere.
Som forældre burde forældrene kæmpe for muligheden til at være mere sammen med deres afkom, men det er ikke i BUPL´s interesse.
BUPL udlagdes tidligt som Børn Under Politisk Ledelse.