Mandag den 17. september var EU´s nye grundlov til debat i Stockholm under medvirken af den svenske EU-minister og udenlandske EU-experter. Alt foregik på engelsk, og hvis man ikke beherskede EU-juraen på engelsk, så havde man ikke noget der at gøre. Der var ingen skriftligt oversættelse og ingen tolke. Tydeligere kunne man ikke vise sin nonchalance over for EU´s egne borgere.
Fra publikums side stillede man om og om igen det samme spørgsmål: hvorfor man ikke spurgte det svenske folk om dets mening om EU-grundloven ved at arrangere en folkeafstemning. Det drejer sig jo trods alt om en grundlov, som står over alle svenske grundlove. Ud over det sædvanlige svar, at befolkningen ikke forstår, hvad det handler om og derfor vil stemme forkert – var den svenske EU-ministerens motivering endnu mere skræmmende – ikke mindst fordi hun selv har statsvidenskabelig universitetsuddannelse!!!
Hendes motivering var nemlig, at i Sverige har man ikke tradition for folkeafstemninger og gav som exempel, at da den nuværende svenske konstitution blev vedtagwet 1974, skete det uden folkeafstemning.
Ja, sådan var det godt nok, men man fulgte alligevel den svenske grundlovs tekst om, at grundlovsændring kræver to påfølgende rigsdagssamlingers vedtagelse med valg ind imellem. Gør man det, behøver man ingen folkeafstemning.
Det regering og rigsdag nu gør, er at man giver fanden i de svenske grundlovsbestemmelser både om folkeafstemning og om to rigsdagsvedtagelser med valg ind imellem. Man motiverer dette med, at Lovrådet har sagt, at folkeafstemning ikke behøves. Men man fortier Lovrådets begrundelse: nemlig at rigsdagen ved tidligere tilfælde har brudt mod grundloven ved magtoverførsel til EU, så dermed har man de facto allerede sat den svenske grundlov ud af spillet i forbindelse med EU.
Når en politisk ledelse ikke føljer konstitutionen og ophæver landets grundlov uden hverken at spørge eller informere borgerne, kaldes det sædvanligbvis statskup. I svensk EU-politik råder der enighed mellem alliancepartierne og socialdemokraterne. Tilsammen har de absolut majoritet i rigsdagen. De er enige om, at man for enhver pris skal undgå folkeafstemning eller lade spørgsmålet afgøres af to på hinanden følgende rigsdagsvedtagelser med valg ind imellem. Og denne enighed har muliggjort en EU-politik, som hører hjemme i en eenpartistat!!! Forhånds tilriggede valgsedler uden valgbare EU-kritikere og en kværket EU-debat er nogle exempler.
I oktober har regeringen i sinde at komme med den endegyldige godkendelse af EU´s nye grundlov, eftersom flag og unionssang ikke længere er obligatoriske. Sverige begaves i stedet for med en overordnet præsident og udenrigsminister og berøves retten til at modsætte sig love, som svenskerne ikke synes om.
Det er en skæbnens ironi at netop Sverige, som en af verdens ældste demokratier har kunnet forvandles til en stat, hvor demokratiets mest fundamentale rettigheder på så kort tid har kunnet sættes ud af spillet.
Det har kun kunnet ske, fordi ingen i sin vildeste fantasi har kunnet forestille sig, at det kunne ske!*
Bjørn von der Esch, tidligere rigsdagsmedlem i konstitutionsudvalget.
*) Oversætterens bemærkning: Denne sidste udtalelse i den ellers udmærkede artikel svarer ikke til virkeligheden! Det har fra mange forskellige sider været påpeget, hvor EU-politiken ville ende, men man har ikke villet lytte!
