”Kommer Danmark i fare, så vågner Holger Danske”, hedder det.
I Västergötland i Sverige har man et lignende folkesagn. I Ållebjerget ligger der ikke mindre end 12 kæmper og snorksover i en stor sal. De har sat rustningernes hjælme fra sig på det lange spisebord. Nogle mener, de stammer fra slaget, som stod her tæt ved i 1389 mellem dronning Margrethe og Sveriges konge Albrecht af Meklenborg. Andre at de er fra 30-årskrigen.
Det skete engang, at en hyrdedreng sang og trallede, mens han vogtede kvæget her, og pludselig kom en ridder ud og hilste Godmorgen med en røst, der fik bjerget til at skælve. Han skældte på knægten, som havde vækket ham af hans gode søvn, men drengen greb sit fyrtøj og slog gnister og manede spøgelset væk.
En anden gang kom en bonde forbi. Det var tåget, og han vidste ikke rigtig, hvor han var, men skulle til markedet for at sælge sit korn. Da så han for sig en herrregård. Han ville forsøge at sælge kornet dér. I en stor sal fandt han ridderne liggende, men da de sov dybt, opgav han og gik.
I stalden udenfor stod der 12 heste med tømmer af guld og hestesko af sølv. Han ville se nærmere på bidslernes kunstfærdige smedearbejde, men da han rørte ved det, hørte han en vældig røst spørge: ”Er tiden inde nu?”
Og en anden røst svarede: ” Nej, ikke nu!”
I Västergötland i Sverige har man et lignende folkesagn. I Ållebjerget ligger der ikke mindre end 12 kæmper og snorksover i en stor sal. De har sat rustningernes hjælme fra sig på det lange spisebord. Nogle mener, de stammer fra slaget, som stod her tæt ved i 1389 mellem dronning Margrethe og Sveriges konge Albrecht af Meklenborg. Andre at de er fra 30-årskrigen.
Det skete engang, at en hyrdedreng sang og trallede, mens han vogtede kvæget her, og pludselig kom en ridder ud og hilste Godmorgen med en røst, der fik bjerget til at skælve. Han skældte på knægten, som havde vækket ham af hans gode søvn, men drengen greb sit fyrtøj og slog gnister og manede spøgelset væk.
En anden gang kom en bonde forbi. Det var tåget, og han vidste ikke rigtig, hvor han var, men skulle til markedet for at sælge sit korn. Da så han for sig en herrregård. Han ville forsøge at sælge kornet dér. I en stor sal fandt han ridderne liggende, men da de sov dybt, opgav han og gik.
I stalden udenfor stod der 12 heste med tømmer af guld og hestesko af sølv. Han ville se nærmere på bidslernes kunstfærdige smedearbejde, men da han rørte ved det, hørte han en vældig røst spørge: ”Er tiden inde nu?”
Og en anden røst svarede: ” Nej, ikke nu!”
Måtte de svenske riddere bare vågne og gribe til våben, inden det er alt forsent!
