Set fra Frederiksberg (?)
Thomas Overskou skriver levende om oplevelserne og stemningen under bombardementet. Lån bogen på biblioteket!
Bl. a. fortæller han, hvordan en bombe den første aften sprang i luften og faldt ned i et lille skur i gården, hvor værten havde et svin stående. Forskrækket foer dyret over ruinerne og ud i Studiestræde og rendte ad Frue Kirke til. ”Midt under den frygtelige Bomberegn, som netop der faldt allerstærkest, løb Værten og han Pige efter Svinet, fangede det, toge hver fat i et Øre paa det, førte det tilbage i Triumf, slæbte det op ad Trappen til første Sal og arresterede det i Kjøkkenet til en aabenstaaende Lailighed, som Beboerne allerede vare løbne fra.”
Han giver videre en levende beskrivelse af de frygtelige timer, beboerne tilbragte i angst og jamren, med anråbelse af Vorherre, oplæsning af salmevers etc., hidsig tyssen paa dem, der bandede, afbrudt af angstskrig og skraalen naar bombenedslagene rungede.
Thomas´s mor er en fornudtig kone. Hun indser, at dér i ”Noæ Ark” kan de ikke bliver. De må se at redde sig hen til deres far i sukkerhuset i Lars Bjørns Stræde.
”Hun gav os to Klædningsstykker paa af hver slags, saavidt hun havde dem, stak en sølvspiseske, som jeg ahavde faaet i Faddergave – den eneste Kostbarhed, hun eiede – i Lommen, pakkede nogle nødvendige Sager i to, smaa Bylter, hvoraf jeg fik den ene, og hun elv beholdt den anden i et Baand over Skulderen, og sagde: ”Saa, Børn! Vi vil ikke gaa fra ”Arken”
Bl. a. fortæller han, hvordan en bombe den første aften sprang i luften og faldt ned i et lille skur i gården, hvor værten havde et svin stående. Forskrækket foer dyret over ruinerne og ud i Studiestræde og rendte ad Frue Kirke til. ”Midt under den frygtelige Bomberegn, som netop der faldt allerstærkest, løb Værten og han Pige efter Svinet, fangede det, toge hver fat i et Øre paa det, førte det tilbage i Triumf, slæbte det op ad Trappen til første Sal og arresterede det i Kjøkkenet til en aabenstaaende Lailighed, som Beboerne allerede vare løbne fra.”
Han giver videre en levende beskrivelse af de frygtelige timer, beboerne tilbragte i angst og jamren, med anråbelse af Vorherre, oplæsning af salmevers etc., hidsig tyssen paa dem, der bandede, afbrudt af angstskrig og skraalen naar bombenedslagene rungede.
Thomas´s mor er en fornudtig kone. Hun indser, at dér i ”Noæ Ark” kan de ikke bliver. De må se at redde sig hen til deres far i sukkerhuset i Lars Bjørns Stræde.
”Hun gav os to Klædningsstykker paa af hver slags, saavidt hun havde dem, stak en sølvspiseske, som jeg ahavde faaet i Faddergave – den eneste Kostbarhed, hun eiede – i Lommen, pakkede nogle nødvendige Sager i to, smaa Bylter, hvoraf jeg fik den ene, og hun elv beholdt den anden i et Baand over Skulderen, og sagde: ”Saa, Børn! Vi vil ikke gaa fra ”Arken”
uden der skulde komme Ild paa, men saa maa vi see at vinde hen til Faer i Larsbjørnsstræde.”
Maleri af Eckersberg. Bomberne regner ned. Frue Kirke brænder. Det er set fra Landemærket. Til venstre ses Rundetårn og Trinitatis Kirke som silhuetter.
T.v. udsnit af Eckers-bergs billede t.h. fra Landemærket. Længst nede t.v. ses Regensen
En vægter forrest går i knæ af forskrækkelse. Hesten, som transporterer vand i en vandtønde på en sluffe t.v. i billedet stejler. En person dræbt.