Det er kommet på mode at lave lange lister over ord, vi bør undgå.
EU har tidligere fablet om en ordliste over ord, vi ikke bør bruge. Efterløbere har fulgt trop, som f.ex. i Sverige i Tjänstemännens Central Organisation (TCO), som i 2004 udgav en folder ”Ord, der river” og rådede svenskerne til ikke at bruge ord som indvandrere, eksotisk, adoptivbarn, farvet, race, arabisk udseende etc.
(Kilde: Metro 28.2.2004).
Og nu vil vicepräsident for EU-kommissionen Franco Frattini lave en særlig liste over ord, som har specific interesse for terroristkandidater, såsom bombe, raket, sprængstof etc., så nysgerrige terroriststuderende ikke skal kunne finde oplysninger om, hvordan man laver disse våben. Hvilke latterlige forslag! Fuldkommen hul i hovedet. Tror de virkelig, at man på verdensplan kan lukke døre og vinduer i for alle de mennesker, der søger viden? Skal vi måske alle blive analfabeter, så vi ikke fornærmer nogen?
Det sidste nye i denne galskab er en norsk brochure med titlen ”Et inkluderende språk. Veiledning til bruk av ord og uttrykk på innvandringsområdet”,
udgivet 4.9.07 af Arbeids- og Inkluderingsdepartementet i Norge.
Den er udarbejdet af nettredaktør Guttorm Aanes og ansvarlig redaktør Wenche Rasch med forord af Arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen.
Den indeholder: politiske ordforklaringer, alternative løsninger, politisk korrekte omskrivninger, propagandistisk indhold, politiske dogmer etc. – alt for at vejlede, så nordmændene kan rette ind i de voksende dhimmi-geledder.
Der er stadig mange, som ikke ved, hvad dhimmier er – tiltrods for at de selv er blevet det.
Dhimmier findes økonomiskt set både i under-, mellem- og højere klasser i samfundet. De arbejder, slider i det og betaler skat til en speciel, udvalgt ”elite” i samfundet, som man kan sammenligne med tidligere tiders koloniherrer, da de er lige så usympatiske og utroværdige. Det er afgørende, at dhimmier forstår at indordne sig under denne pamper”elite”, og ikke på nogen måde, direkte eller indirekte, fremtræder som om de kunne finde på at kritiserer de rettroende. Nøgleordet er respekt.
