Sverige bag EU´s skærpede kontrol af ytringsfriheden:
Trods visse nazisympatier i Sverige under krigen - eller måske netop derfor - virker Sveriges fremfærd mod nynazister ret hysterisk, og spørgsmålet er, om det ikke har modsat virkning. Unge mennesker vil gerne provokere. Men pro-vokationerne giver magthaverne påskud til at stramme lovgivningen.
Efteråret 2000 holdt Sverige en holocaustkonference. Svenskerne spurgte sig selv, hvad Hitlers holocaust havde med dem at gøre. Men det havde tydeligt nok et formål:
Inspireret af konferencen indbød den svenske rigsadvokat dommere, anklagere og politi fra hele EU til et tættere europæisk samarbejde mod nazistisk og racistisk kriminalitet. Også EU-kandidaterne, Tjekkoslovakiet og Polen samt Norge deltog. Mødet (februar 2001) indledtes med en film om holocausten, så stemningen kom på plads. Efter fire dages diskussioner enedes man om at oprette et internt informationsnet og gå videre med sagen.
Man stillede en række krav til EU-kommissionen, EU-rådet og EU-landene: effektivere retsudleveringsprocedurer, øget direktkontakt mellem retssyste-merne og intensivering af kampen mod nazismen og fremmedfjendtligheden. Man krævede, at al information om afsender og modtager af e-post, samt besøg på hjemmesider skulle registreres og bevares så længe, at retssystemet kunde sikre sig bevis-materiale for racistisk og nazistisk kriminalitet. Desuden skulle anony-miteten på internet indskrænkes. Store computere med specialprogram kan censurere og filtrere enorme informa-tionsmængder, og teknikken forbed-res stadig.
Den franske rigsadvokat Francois Cordier foreslår desuden, at man udnytter skattelovgivningen til at slå ned på de internetfirmaer, som giver deres kunder for stor frihed på internettet. At stoppe information til store befolkningsgrupper er et velkendt magtmid-del. De ældre husker det fra krigens støjsendere. Ifølge indvandrerbladet »Sesam« (februar/marts 2001) findes der i dag 45 lande, hvor staten censurerer dele af informationsudbudet på internet. Nu kommer EU så med.
Det drejer sig ikke om Hitlers holocaust. Det drejer sig om at indføre censur i massemedierne og i privat kommunikation. En alvorlig begrænsning af ytringsfriheden i EU.
Den 7. november 2002 godkendte Europarådet de nye indskrænkninger i vor allerede lemlæstede ytringsfrihed, og EU fortsætter i samme skure.
Svenske journalister har en ganske anden opfattelse end befolkningen
generelt, hvad angår indvandring. En undersøgelse viser, at kun 12% af
journalisterne ønsker begrænsninger i invasionen mod 47% i befolkningen som helhed. 46% af journalisterne vil gøre adgangen lettere, hvilket kun støttes af 15% af svenskerne. - Det fremgår af bogen »Er Danskere Fremmedfjendtlige?« forfattet af lektor Hans Jørgen Nielsen på vegne af Rockwool Fondens forskningsenhed (2003 ?)
