SIOE (Stop Islamisation Of Europe)–demonstrationen i Bruxelles blev en uforgemmelig oplevelse.
Vi samledes på Luxembourg Plads en lille flok på vel 40-50 stykker. Flere af os havde en nål med Dannebrog på reverset eller på trøjen. Kl. 12,00 delte nogle af deltagerne små papir-dannebrogsflag ud til deltagerne. De blev revet væk. Alle ville gerne bære vort flag og dermed foruden i ord give deres støtte til kende. Flaget var vort eneste symbol. Der var ingen plakater og ingen råb med slagord. Der var opbakning fra alle mulige lande fra USA til Rusland, fra Island til Alperne. Der var to busfulde fra Tjekkiet, og der var én fra Ungarn. De kom direkte til demonstrationen og kørte direkte de lange veje hjem igen. Der var mange unge Polakker.
Det var oprindeligt planen, at vi skulle have vandret en kort strækning, men politiet besluttede, at vi skulle forblive på stedet, hvor vi stod, lige uden for indgangen til EU-parlamentet. Det tror jeg var meget klogt, og det blev helt i vor favør, for det gav bedre muligheder for kontakt og samtale, end et tog ville have gjort. Aldrig tidligere har jeg talt med så mange mennesker fra så mange nationer og hørt så mange rosende og opmuntrende ord til Danmark som i de godt tre timer, demonstrationen varede. Hej, Danmark! Bravo Danmark!, Hurra for Danmark! Tak Danmark!! Fortsæt Danmark! Vi står sammen med jer, osv. Det var overvældende. Jeg var dybt grebet.
Det belgiske politi var enestående imod os. Talrige stod de næsten som en ring omkring os, og vi opdagede, at der også var enkelte civilklædte betjente diskret i mellem os. Der var venlige ord, smil og vink fra alle politifolk, og vi følte os helt trygge. Vi hørte om uro og anholdelser andre steder, men ikke hos os. Her var alt fredeligt og værdigt, og alt forløb i en glad, munter og varm stemning, og der blev udvekslet telefonnumre og e-mail adresser over alle nationale grænser.
Det var en gribende oplevelse, da der ca. kl. 14,10 blev proklameret et minuts stilhed til minde om de tusindtallige ofre for den islamiske terror 11. september 2001. På det tidspunkt var vi nok mindst 100 deltagere. Straks knælede hele forsamlingen fra mange nationer spontant på pladsen, hvor vi stod. Øjeblikkeligt forstummede al tale, og der var dyb stilhed. - En åleslank ung muslimsk kvinde i en meget tætsluttende, sort dragt forsøgte dog trods tyssen at forstyrre, idet hun højlydt ”underholdt” en journalist, som hun kværulerende holdt fast i en Koran-diskussion.
Kl. ca. 15,15 bad politiet os om at opløse demonstrationen. Der blev ikke råbt i højtalere eller megafoner, blot en stilfærdig meddelelse, som hurtigt gik fra mand til mand. Alle flag blev straks rullet sammen, og alle spredtes. På mindre end 5 minutter var alle spor slettet, og også politiet trak sig stort set tilbage efter et fint arbejde. Jeg tror, vi er mange, der sender dem rosende og taknemlige tanker.
Sammen med 4-5 kendinge gik jeg hen på en nærliggende restaurant og fik et måltid mad.
Om aftenen lykkedes det ved lokal sympatisørkontakt at finde et lille lokale, hvor 25-30 af forskellige nationaliteter samledes til frit samvær og et par korte foredrag om kontakter og fremtidsplaner for vort fælles mål: Stop Islamisation Of Europe.
Det var vel et par dyre og hektiske dage, men hvor er jeg dog glad for oplevelsen og er endnu mere taknemlig for, at jeg er født og har rod i Danmark.
Den 13.9.2007.
Venlig hilsen
Jørgen D. Grønbæk
Holstebrovej 65,
7800 Skive.
Gertruds kommentar: Vel talt, Jørgen. Jeg så, at du blev interviewet flere gange, og jeg hørte, at du gjorde det godt. Stille og roligt sagde du det, der skulle siges, uden at vakle det mindste. Tak for det.
Ja, manifestationen var virkelig de dyre rejsepenge værd!
