Sprogproblemer

I 2002 foreslog en svensk statsrapport ”Mål i Mund”, at svensk burde lovsikres som nationens majoritetsprog. Man ville værne mod den tiltagende brug af engelsk. Flere og flere afhandlinger skrives på engelsk, og i IT- og underholdningsverden er det også engelsk, det gælder.
Sverige er ikke længere homogent. Man besluttede i rigsdagen, at Sverige skulle være multikulturelt, og dermed også mangesproget. Fem minoritetssprog er lovsikrede: finsk, tornedalsfinsk, samisk, zigøjnersproget romani og jiddisch.
(Jeg ved desværre ikke, om modersmålsundervisning stadig existerer i det omfang, det havde for nogle år siden, da det gjaldt 123 forskellige sprog).

Professor i svensk ved Uppsala Universitet, Björn Melander, mente, at man i dette sproglige virvar burde styrke landets fælles sprog ved lovgivning. Svensk var anerkendt som officielt sprog i Finland og i EU, men ikke på hjemmeplan.

Melander stod bag et lovforslag, som støttedes af Svenska Akademin, og som kom til afstemning i Rigsdagen 7.12.2005 under den socialdemokratiske regering. Det blev nedstemt med 147 stemmer mod 145, bl.a. fordi socialdemokratiet mente, at en bestemmelse om, at den offentlige forvaltning skulle bruge et klart og forståeligt svensk ”kunne opfattes som diskriminerende” mod dem, som ikke havde svensk som modersmål (sic!).
Regeringen nøjedes derfor med en løs formulering om målsætningen: alle har ret til et sprog, ret til at udvikle og tilegne sig svensk og anvende sit eget modersmål udover de nationelle minoritetssprog.

Sprogforskeren, professor emeritus Sture Allén, medlem i Svenska Akademin, tog sig til hovedet over dette pk-slapsvanseri. Nedbrydningen af svensk kultur kunne fortsætte uforstyrret.
Men selvom den nye borgerlige regering fra 2006 på næsten alle vigtige punkter regerer videre i samme skure som socialdemokratiet, så har de sat sig for, at svensk skal lovfæstes som hovedsproget i Sverige. Det kommer efter planen til afstemning i rigsdagen i december.

Hvad skulle vi gøre uden Albert Engström:

För någon tid sedan tänkte Vimmerby snobba opp sig med en parkanläggning med kanaler och dyligt. En av stadsfullmäktige föreslog, att tio stycken gondoler skulle inköpas till allmänhetens förnöjelse i kanalerna.

Då reser sig illitterate rådmannen Lundström och föreslår i sparsamhetens intresse att inköpa endast två gondoler, en hane och en hona. Resten finge naturen själv arrangera.

Stigende interesse for privatskoler i Sverige

De svenske skoler har de samme bekymringer som de danske – de såkaldte tosprogede elever, som kun er halvsprogede, gr undervisningen vanskelig, hertil kommer mobning etc., og hver tredie lærer udsættes nu for trusler eller vold. Hertil kommer utrolig

mange skolebrande. I 2006 hærgedes 500 skoler af ildebrand i Sverige, i reglen påsatte.
Der kommer stadig flere ansøgninger om at få lov til at oprette friskoler (privatskoler), hvoraf nogle er på kristelig baggrund. Det falder ikke i god jord hos socialdemokraterne og især ikke hos den tidligere kulturminister, Marita Ulvskog, som prøver at sætte en kæp i hjulet.
Hun blev interviewet i Svenska Dagbladet den 11. september. Hun er stolt over, at hun voksede op i et kommunistisk arbejderhjem i Luleå, skrev specialopgave i skolen om Cuba og deltog i Vietnambevægelsen mod USA´s krig.
Måske indså hun – ligesom vor hjemlige Ritt Bjerregaard – at man nok havde større chancer for at komme frem politisk, hvis man gik over i socialdemokratiet, så det gjorde hun.

xxx x xxxxxxx

Opråb fra de samvirkende Analfabeter

VOV! Våga er fram!

En person udklædt til satan med maske og horn, pistol i højre og koranens dødstruende tekst i venstre (den næve, som er mindreværdig) truer alle svenskere, eller rettere alle rettænkende nordboere på livet. Disses ledere er svage og eftergivende – ikke mindst for guden Mammons

og egen skyld.

Der tales om rondelhunde og andre hunde. Hunde kan være modige dyr og råbe højt. På dansk siger de ”Vov! Vov!” Oversat til svensk betyder det ”Våga! Våga!”

Javisst svenskar! Våga! Och våga igen! I har inget annat val! Därför att ger I efter – likt flera politiker - utan att våga, da har I forlorat allt, - all frihet. Har I tänkt över vad det betyder? Har I sett TV från Burma, detta stängda diktatoriska land, där folk redan för länga sedan har förlorat deras frihet och nu åter försöker att få den igen. Det är lätt att mista sin frihet, men otrolig svårt att genvinna den Är det detta framtidsbild, du önskar för dina barn och barnbarn? Sviker du dem, du fega?

Støtter koranskoler i Pakistan. Tåbelige politikere!

Oslo (ANB-NTB):

UD (= udenrigsministyeriet) gir pengestøtte til 118 omstridte koranskoler i Pakistan, men stiller ingen krav til innholdet i undervisningen. Målet med prosjektet er å fremme dialog og religiøs toleranse.

Publisert 25.09.2007 - 08:11 Oppdatert 25.09.2007 - 08:13

Pakistan-eksperter er kritiske og frykter at Norge risikerer å støtte fundamentalistiske grupper. Ifølge Dagsavisen dreier det seg om 5-6 millioner kroner som går til koranskoler i Nordvest-Pakistan.

– Ved å ikke stille krav til at det blir undervist i noe annet enn den tradisjonelle utenatlæringen av Koranen, risikerer Norge å gi penger til skoler som fremmer jihadistiske holdninger, sier forsker Karin Ask ved Christian Michelsens Institutt til Dagsavisen.

Advarer

Forskningsinstitusjonen International Crisis Group (ICG) advarer mot ukritisk støtte til koranskoler. Ifølge ICG utgjør koranskolene i Pakistan en betydelig fare for internasjonal sikkerhet. Blant annet har koranskoler i Karachi bidratt med träning og utsendelse av jihad-krigere til både Afghanistan og Kashmir.

Selv skolene uten direkte tilknytning til vold fremmer en ideologi som gir en rettferdiggjøring av slike angrep, rapporterer ICG mars i år, ifølge Bistandsaktuelt.

150 millioner

Norge gir totalt 150 millioner kroner i støtte til utdanning i Pakistan over en periode på fem år. Prosjektet startet opp for et halvt år siden, og det er pakistanske myndigheter som står for selve gjennomføringen.

Ifølge ambassaderåd Sissel Volan i Islamabad stilles det ingen krav til de privatdrevne koranskolene, bortsett fra behov for oppgradering av fysisk infrastruktur og samarbeidsvilje.

Ask stusser over at norske myndigheter ikke har stilt krav til pensum, særlig fordi president Pervez Musharraf så tidlig som i april 2001 lovte å fjerne skoler som oppfordrer til jihad og hellig krig.

Vil vurdere

Bistandsminister Erik Solheim (SV) avfeier ikke advarslene om at koranskoler kan bidra til mer religiøs intoleranse.

– Vi vil vurdere koranskoleprosjektet. Dette forutsetter at den norske ambassaden i Pakistan følger med og slår alarm hvis det ikke fungerer etter hensiktene, sier Solheim.

Han påpeker at formålet med prosjektet i Nordvest-Pakistan er å fremme religiøs toleranse.

– Målet med prosjektet er å fremme dialog. Vi må regne med at skolene som velger å delta i prosjektet vårt, neppe er de som ligger tettest opp mot al-Qaida, men ønsker å framstå som en motvekt mot fundamentalisme. Det betyr ikke at Norge kan styre pensum, sier Solheim. (ANB-NTB)

Djævlens Bibel

Sveriges måske mest utrolige krigsbytte, udlånes for tiden til den by, hvorfra det blev røvet for lidt over 350 år siden, nemlig Prag. Ved slutningen af trediveårs-religionskrigen 1648, plyndrede de svenske tropper bl.a. Bøhmen, og kom over hele kejser Rudolf den Andens bibliotek og dermed også Djævelsbibelen eller om man vil Codex Gigas (=gigantiske håndskrift), det største middelalderhåndskrift i verden!

Det er en enorm bibel, der måler 90x50 cm og er 22 cm tyk og indeholdt oprindelig 320
sider i pergament af kalve- eller æselskind og vejer 75 kg. 8 af disse sider, som vistnok indeholdt Benediktinernes klosterregler, er blevet fjernet, men man ved ikke af hvem.
Bogbindet var af træ, klædt med læder og udsmykket med metalornamenter.
Værket er angiveligt skrevet i Benedektinerklosteret Podlazice ca. 1204-30. Kapitlernes indledningsbogstaver er illuminerede i rødt, blåt, gult, grønt og guld, og desuden er der to helsides billeder, et af Jerusalem og et af djævelen, som har givet navn til værket.

Siden pantsattes bogen af de fattige benedektinere til Cistercienserklosteret Sedlec, men købtes tilbage af Benedektinerne i Brevnov. Den ansås dengang for en af verdenens underværker, og det hed sig, at den var skrevet af en munk, der på grund af en overtrædelse af klosterreglerne eller anden syndig handling var lukket inde i sin celle til straf. Han påkaldte djævelen, og med dennes hjælp blev bogens skrevet på een eneste nat.

1594 lånte kejser Rudolf den Anden Djævelsbiblen til sit bibliotek, men glemte åbenbart at tilbagelevere den. Han var jo, som vi husker, ganske interesseret i videnskab og tog imod Tycho Brahe, da denne faldt i unåde hos Chr. 4.

Codex Gigas indeholder foruden bibelen flere andre vigtige

historiske skrifter.

Efter 30-årskrigen indlemmedes det svenske krigsbytte 1649 i bogsamlingen på Stockholms Slot. Da dronning Kristina abdicerede og sagde farvel til kongeriget Sverige for at slå sig ned i Rom tog hun flere håmdskrifter med sig, men ikke kæmpebogen. Ved slotsbranden 1697, blev den kastet ud af vinduet, hvorved en person skal være kommet til skade. Om det er sandt vides ikke, men bogbindet led overlast.

Nu har Sverige lånt bogen til en udstilling i Prag.
Det famøse billede af djævelen er 50 cm højt. Han bærer kløer både på sine oprakte hænder og på fødderne. På hovedet har han noget, der umiskendeligt ligner en turban, op af hvilken der stritter to horn, og ud af munden hænger der to tunger.

Kan det tänkes, at benediktinermunken er blevet inspireret af Muhammed?

Det vigtigste dokument findes ikke!

Nedenstående er fra bloggen Östra Ölands Fria Horisont 19. september 2007 oversat til dansk

Alle er enige om, at det vigtigste spørgsmål, som Sverige har skullet tage stilling til, er den om EU-konstitutionen (EU-grundloven). Dette dokument findes endnu ikke i sin helhed oversat til svensk.

På grundlag af et dokument, som de fleste ikke kender til, som 98% af de svenske rigsdagsmænd ikke har læst, som det svenske folk ikke har fået del i og som virker hemmeligt på noget vis, skal den nationale suverænitet overgives til en fremmed magt – dette er et statskup og skal kaldes sådan.
Nogle synes, at et statskup er helt i orden. Det gør jeg ikke.

Dette er et svar fra EU-kommissionen:
Nogen fuldstændig tekst af reformoverenskomsten (d.v.s. den genforhandlede (næsten uændrede) EU-forfatning, som Frankrig og Holland forkastede) findes endnu ikke.På topmødet i EU-rådet i juni 2007 enedes man om indeholdet i en ny overenskomst. Teksten fra topmødet findes på denne side.
Målet er, at regeringskonferencen, som indledtes i juli, skal kunne enes om en ny overens-komst ved et møde i Lissabon den 18-19 oktober 2007. Derefter skal overenskomsten ratificeres af samtlige medlemsstater, inden den kan træde i kraft til EU-parlamentsvalget i 2009.

De vigtigste punkter i reformoverenskomsten kan du læse på Rigsdagens EU-oplysning

Også på regeringens webbside hitter du information om reformeringen af EU´s
(konstitutions)traktat http://www.regeringen.se/sb/d/1488

Sigrid Jonason
Den Europæiske Kommissions repræsentation i Sverige.

Det store spørgsmål i international presse med hensyn til Bryssel og EU er, hvornår Belgien bryder sammen som nation; Flamlændere mod Valloner, foreløbigt fredeligt, men det kan snart ændres.

Jeg ser det som et symbol, at staten, hvor EU residerer, balkaniseres, og at spændingerne mellem folkegrupperne tiltager. Vi ser samme udvikling i England, Spanien, snart også i Tyskland og Sverige. Hvor nationernes sammenholdende kraft forsvages, lurer separatismen og modsætningerne, og en atavistisk* regionalisme tager fat, omtrent som stammemodsætninger og slægtsfejder i feudale samfund i samfundssystemer, som er passé for længe siden. Så kan udenrigsminister Carl Bildt få 300 Kosovoområder, som han kan flyve rundt imellem og som kan styres fra Bryssel ved hjælp af 20.000 professionelle soldater i hvert område.
*) Atavisme = genopdukken af nedarvede egenskaber fra fjerne forfædre

Jalousimord - er gal sprogbrug

Politiet omtalte mordet på Amager - hvor en kvinde på åben gade fik halsen skåret over - som et ”jalousimord” og fortalte, hvor mange sådanne jalousimord, der var.

Betegnelsen er – set med mine øjne – hen i vejret. Der har ikke været tale om nogen rival.

Nej, men sådanne mord her, har jo en vis hjemmel i koranen. Ulydige koner skal straffes, og bedrer de sig ikke, kan det føre dem ind i døden!
At en kone (eller måske bare ”sambo”) forlader sin mand, kan meget vel tolkes som, at hun ikke overholder de muslimske love og traditioner, - at hun altså er faldet fra islam, og frafaldne skal straffes med døden.
Rimeligvis bruger politiet benævnelsen ”jalousimord” som en slags formildende omstændighed. Jalousimord” glider lettere ned i de nordiske befolkninger, for det kender vi, og ved, at det kan ske i ”affekt”. Det opfattes som noget helt andet end de fremmedes brutale ”æresmord” eller ”mord for frafald fra islam

Hvad er de ude på?

Svensk Arla-tekst på min morgenmælk med min kommentar i kursiv:

”Vad är rädsla?
Rädsla är en känsla som kommer när du känner dig hotad. Den är en av våra viktigaste försvarsmekanismer och ett skydd för att vi ska kunna överleva.

Idag lever vi inte under samma hot som till exempel under stenåldern.”

Hvem siger det?Har stenaldermenneskerne efterladt sig nogen information om hvilken rædsel, de har følt og i hvilken anledning?

Nej,- altså rene ARLA-fantasier! Med hvilket formål?om jeg må spørge?

”Men ändå är vi alla rädda ibland. Vi kanske är rädda för att inte bli omtyckta, för att inte klara oss bra i skolan eller för att vara ensamma. Ibland får rädslan en att skärpa sig lite extra, till exempel att se sig noga för när man går över en trafikerad väg.

Men rädslan kan också hindra oss från att göra roliga saker. Kanske från att gå frem till någon och säga ”Hej!”, fastän man vill. Då kan man träna på att ändå göra det, för det känns väldigt bra att övervinna något som man varit rädd för. Att prata om sina rädslor med andra är också bra.

Vad är du rädd för?”

Rädsla (Rædsel) er et stærkt ord også på svensk, mens adjektivet ”rädd” svarer til dansk ”bange”. I ovenstående ARLA-tekst afløser navneordet og adjektivet hinanden som om de dækker samme følelser.

Man nærer vel normalt ikke rædsel for ikke at være afholdt, for ikke at klare sig godt i skolen eller for at være alene – eller for at gå over en trafikeret vej. Ej heller for at sige ”Hej” til nogen, man gerne vil sige ”Hej” til.

Hensigten med ARLAs kaotiske sproganalyse synes at være, at vi rimeligvis i virkeligheden nok er mere bange og føler større rædsel i dag end i stenalderen. I hvert fald er der ingen tvivl om, at vi ikke bare er ”bange”, når vi står direkte over for hæmningsløse, barbariske trusler eller ser sadistiske straffe og terroristangreb, men at vi føler både angst, rædsel, bestyrtelse, panik...

ARLA følte tilsyneladende ”rädsla” for at miste nogle indtægter i Mellemøsten og skyndte sig derfor fejgt at udglatte og undskylde. Og derfor pladrer de også løs på mælkekartonen.

Svenskerne har ikke noget at være bange for, ikke det mindste. Islam er jo fredens religion.

Udenrigsministeriets forræderiske handling

Palæstina skal åbenbart deltage i Europæisk Melodi Grand Prix

Udenrigsministeriets danske repræsentation i de palæstinensiske selvstyreområder har støttet projektet med en million kroner.

Igen er udenrigsminister Per Stig Møller involveret i en aktiv indsats for EU´s Eurabia-projekt, en sammensmeltning af EU med Mellemøsten og Afrika. Ved denne sammensmeltning, som pågår, vil europæerne blive underkastet islam. Og dermed blive dhimmier med alle de indskrænkede rettigheder, som er typisk for dhimmierne. Det kan ikke andet end ses som en forræderisk handling, eftersom nævnte projekt er besluttet uden befolkningernes vidende og uden, at de har godtaget det.

Danmark konservativ parti er ualmindelig ivrige for at fuldføre EU´s forræderi.

At Palæstina, som ikke har det bitterste med Europa at gøre - (bortset fra at europæerne har taget imod deres flygtninge, skønt mange gengælder vor gæstfrihed med angreb og vold!) - nu skal deltage i en Europæisk Melodi Grand Prix, er en direkte fortsættelse af Udenrigsministeriets propagandistiske festival i Danmark i senhøsten 2006 og i overensstemmelse med festivalsavisen trykte program.

NEJ til EU

Som en slags fortsættelse på Björn von der Esch´s artikel her på bloggen, snupper jeg dette her fra den svenske blogger Every kinda people, idet jeg oversætter det til dansk, eftersom budskabet er vigtigt og bør gentages, for i oktober underskrives EU´s grundlov, og dermed smækker fælden for alle EU-vasalstaterne i for altid. Da vil det være slut med ethvert lands selvbestemmelse og hver borgers frihedsrettigheder.

Norge siger NEJ til EU på grund af indvandringen.
Nordmændene er stadig mere negative til medlemsskab i EU ifølge en opinionsundersøgelse. Norge er tak være sine oliekilder et rigt land og klarer sig uden EU. Men det er ikke hele forklaringen. EU´s nye konstitution, som fratager medlemslandene deres suverænitet, diskuteres også i Norge. Det er heller ikke ukendt, at Europa skal smelte sammen med Nordafrika fra og med 2010 ifølge den såkaldte Barcelonaproces. Fri bevægelighed over grænserne om drøjt set to år: mindst 20 millioner invandrere ventes. Sådanne beskeder skaber naturligvis skeptis mod EU med tanke på Norges allerede store problem med den muslimske indvandring.

Dårlig PR for muslimer i Norge:
Et pluk fra den seneste tid: Muslimsk valgfusk i byen Drammen. Indvandrerelever er ikke to-sprogede, men halvsprogede. Pakistanere tiltalt for terrorplaner i Oslo. Kun 3 % af de norskpakistanerne, der gifter sig, gør det af kærlighed. Stadigt voksende antal gruppevoldtægter. Osama Bin Ladens samlede værker er oversat til norsk. Smugling af narkostoffet khat. Hver tredie narkoman er udlænding. Muslimsk tortur: 185 norske jenter er blevet omskårne i Somalien. Piger uden slør mishandles i Oslo.Polygami er et stigende problem.

Hvad har det med EU at gøre, kan man indvende? Jo, med EU bliver det meget værre den dag, nordmændene bestemmer sig for at gøre noget ved problemet, for så er det ikke sikkert, at kommissionærerne i Bryassel vil tillade det. Disse mellemhandlere for dunkle kræfter vil både øge indvandringen af muslimer og censurere internettet, så at vi ikke må kritisere hverken indvandringen eller islam.

Vi skal ikke glemme, at EU under den tidligere muhammedkrise vægrede sig ved at forsvare JyllandsPostens soleklare ret til at trykke, hvad den vil. Danmark måtte alene tage konfrontationen med den islamiske verden. EU er ingenting at holde i hånden, tvært imod, rækker man en lillefinger, tager det ligesom islam og hugger hele hånden af.

På dagsordenen står censur og selvcensur og begrænsning af trykkefriheden. Viljeløse politikere, som tager ordet islam bogstaveligt = underkastelse.

Sverige er er et advarende exempel med sit overdrevne politisk korrekte misbrug af EU´s direktiv:

”Man behøver ikke bare mod, men også en tyk tegnebog. Når Dan Petersson påpegede, at en stor mængde af alt heroin kommer via Kososvo (og Kosovoalbaner), så måtte han betale 18.000 i bøde. Det var ”hets mof folkegruppe”. Det spiller ingen rolle om det man siger er sandt eller ej, det eneste som regnes er, om det kan tolkes negativt mod en gruppe. Artiklen nedenfor refererer til det, han sagde som ”indvandrerfjendtlige formuleringer” (Kvællsposten via No Quarters kommentar hos Gustafsson i Sæffle).

Hele Norge siger Nej til EU
Veritas Universalis: Archive for the 'Norge' CategoryEU Wants to Increase Muslim Immigration and Internet Censorship The Eurabia Code, Part 2: A Planned Sell-Out by the EU.

Måtte de bare vågne...!

”Kommer Danmark i fare, så vågner Holger Danske”, hedder det.

I Västergötland i Sverige har man et lignende folkesagn. I Ållebjerget ligger der ikke mindre end 12 kæmper og snorksover i en stor sal. De har sat rustningernes hjælme fra sig på det lange spisebord. Nogle mener, de stammer fra slaget, som stod her tæt ved i 1389 mellem dronning Margrethe og Sveriges konge Albrecht af Meklenborg. Andre at de er fra 30-årskrigen.

Det skete engang, at en hyrdedreng sang og trallede, mens han vogtede kvæget her, og pludselig kom en ridder ud og hilste Godmorgen med en røst, der fik bjerget til at skælve. Han skældte på knægten, som havde vækket ham af hans gode søvn, men drengen greb sit fyrtøj og slog gnister og manede spøgelset væk.

En anden gang kom en bonde forbi. Det var tåget, og han vidste ikke rigtig, hvor han var, men skulle til markedet for at sælge sit korn. Da så han for sig en herrregård. Han ville forsøge at sælge kornet dér. I en stor sal fandt han ridderne liggende, men da de sov dybt, opgav han og gik.
I stalden udenfor stod der 12 heste med tømmer af guld og hestesko af sølv. Han ville se nærmere på bidslernes kunstfærdige smedearbejde, men da han rørte ved det, hørte han en vældig røst spørge: ”Er tiden inde nu?”
Og en anden røst svarede: ” Nej, ikke nu!”

Måtte de svenske riddere bare vågne og gribe til våben, inden det er alt forsent!

Gør man sig ikke een eneste fornuftig tanke...

Efterlyst?
Den 22-årige, der myrdede Mette Storm, blev efter sigende efterlyst i Danmark og Sverige. Men i Sverige har man ikke for vane at ”efterlyse” folk. Ja, måske internt på politistationerne, men sandelig ikke ellers, hverken i massemedierne eller andre steder. Det kunne jo gøre befolkningen bange at høre, at mordere og andre forbrydere går frit omkring, og i Sverige vil vi helst leve i den tro, at alt er som det bør være, så vi roligt kan gå ud og more os, gå til fodbold eller på diskotik.
De alvorligere ting i samfundet er der vel andre der tager sig af.

”Snaphanen” skrev tidligere på sin blog om morderen og hans forkvaklede opfattelse af livet.

Den toogtyveårige meldte sig selv på faderens opfordring. Han hedder Taher Hamade
Og er efter sigende libaneser, hvilket måske betyder palæstinenser. Han var en gammel kending af politiet i Danmark og havde dansk statsborgerskab, men var flyttet til Kvidinge i Åstorps Kommune i Skåne (måske for at gemme sig?).
Han omtales i ”Norrvästra Skånes Tidning” (Helsingborg Tidning) som ”svensken”, hvad han alltså ikke er! Andre steder kaldes han ”skåning” eller ”dansk”. Det er for dårlig journalistik! Og efterlysning var der slet ikke tale om.

Den myrdede Mette Storm var flere gange blevet advaret af venner, og når man læser om fyren, hun var forgabet i, så spørger man sig selv: Hvordan er det muligt? Er man bare så optaget af at more sig og hygge sig og nyde livet, at man ikke gør sig een eneste fornuftig tanke om, hvem man deler sit liv med?

Manipulering med Abraham-historien

19.9.07 genfortalte jeg – ud fra bibelens mosebøger - historien om Abraham og hans to sønner. Ismael, som han fik med slavinden Hagar og som han senere smed på porten sammen med moderen, - og Isak som han fik med sin hustru Sara. Ifølge Bibelen sluttede Gud pagt med Abraham og siden med hans ægtefødte søn Isak, og denne pagt skulle være evig. For alle Isaks efterkommere.

Fra Ismael nedstammer araberne ifølge disses egen opfattelse, og fra Isak israelitterne ifølge deres egen opfattelse.

Men da Muhammed dukker op nogle årtusinder senere og dermed koranen, så indeholder denne forskellige reminisenser af Bibelen, som Muhammed har hørt fra jøderne. Muhammed selv kunne hverken læse eller skrive.

Historien om Abraham og hans to sønner er anderledes, bevidst eller ubevidst manipuleret. Sådanne ændringer er der i øvrigt også talrige exempler på i udlægningen af verdenshistorien.

Koranens vers (suraer) 37: nr. 100-113 fortæller om Abraham og hans to sønner uden at gøre klart, hvem der skal ofres. Men muslimske lærde tyder koranen således, at det er Abrahams førstefødte, altså hans og Hagars Ismael, der skal ofres, og at Saras Isak så er en belønning til Abraham for hans blodige lydighed. De muslimske lærde tolker videre, at eftersom det er Ismael, der skal ofres, må Guds pagt med Abraham også gå videre som arv til Ismael og dermed til araberne. Således bliver araberne i egen opfattelse ”Guds udvalgte folk”.
Det er med denne tolkning i baghovedet, at muhammedanerne påberåber sig en ”ret” til at undertvinge alle jordens folk og tage verdensherredømmet i et verdensomfattende kalifat.
Det gør de med al den brutalitet, de har nedarvet fra de gamle guder. Abrahams villighed til at skære halsen over på sin søn gjorde vi os vist ikke mange tanker om som skolebørn. Vi slog os til tåls med, at det var en ”prøvelse”, men nu hvor Mellemøstens islamiske rædsler er trængt ind i vore lande med såkaldte æresmord m.m., har Abrahams handling fået en hel anden symbolik
(for mig som "hedning"). Men troende jøder og kristne har givetvis en anden opfattelse, så de må tilgive mig min udtalelse.

Illustrationen her er fra et skånsk kistebrev. Kistebreve var tryk, som almuen gerne satte ind i kistelåget derhjemme. Mange af dem var med bibelske motiver.

Det sker, at

- muhammedanere og deres medløbere i Vesten hævder, at man ikke kan udøve sin tro uden at der bygges moskéer, helst for statens penge.

Det er noget sludder. Tro er ikke afhængigt af mursten

Enden på den ulykkelige Napoleonskrig.

Desværre holdt den enevældige Frederik 6 på den gale hest. Napoleons nederlag i Rusland fik Sverige til at slutte sig til England. Napoleonskrigene gik sin skæve gang, Danmark gik statsbankerot og til slut var der ingen udvej længere for. Frederik måtte kapitulere over for Sverige 14. januar 1814 Danmark måtte afstå Norge, men Frederiks fætter, Norges statsholder prins Christian Frederik (senere Chr. 8) var ikke enig:
”At kongen kan tro, at det norske folk godvilligt overgiver sig, at han kan tro mig lav nok til at svigte det nu, det fatter jeg i sandhed ikke.”

Eidsvollsforsamlingen 17. maj 1814.

Prinsen sammenkaldte til grundlovgivende forsamling på Eidsvoll den 17. maj. Grundloven blev vedtaget, men da Sverige truede med krig, indså nordmændene, at de var tvunget til at give efter og indgå personalunion med Sverige, men grundloven gav de ikke afkald på. Som alle ved, fejres den hvert år.

Danmarks statsbankerot 1813

betød, at pengeværdien gik ned til

en trediedel. Da der var voldsom

mangel på skillemønt trykkede

staten papirpenge på småbeløb som

1 rigsbanksdaler.

Også nogle handelsmænd fik tilladelse til at udstede sådanne pengesedler. Her er et aftryk af en pengeseddel fra købmand (senere kgl. agent) Johan Georg Galster i Nørre Sundby. Hans initialer står överst i midten.

Sveriges Tragedie 52 Hvad kan vi gøre?

Har mafiaen foden indenfor i EU´s højborg?
Trods EU-revisorerne, Connolly og Buitenens årelange granskninger og
afsløringer af skinfakturer, nepotisme og bedrageri inden for EU, har
det aldrig ført til erkendelse og ændring af forholdene. EU-ledelsen
talte udenom og forsøgte i stedet at klare det på anden måde: Connolly
blev fyret, og Buitenen forsøgte man at bagvaske som sindslidende. EU
fortsatte uforstyrret sine mafiametoder. Så sent som i 2003 krævede det
svenske EU-parlaments-medlem Sacredeus forgæves en uvildig undersøgelse.
Derpå afgav han sam-men med 63 andre EU-parlamentariker et mistillidsvotum
til de suspekte EU-kommissærer for at fremtvinge et ansvar i kommissionen.
Men - EU havde andre regler, hed det: enten måtte mistillids-votumet gælde alle kommissionærer eller - ingen! (Sic!) HVORFOR gik det, som det gik?
Hvordan kunde Sverige havne i den suppedas, hvor de befinder sig?
Du finder svaret i EU, dets bagmænd og dets politikere.
Det var EU, som åbnede for kæmpeinvasionen fra de islamiske lande.
Tja, hvordan kunde tyskerne dog lade Hitler komme til magten?
· stemme på ham?
· og hvordan kunde europæerne overgive magten til araberne?

Hvad kan vi gøre?
1) Skal vi bare underkaste os islam som dhimmier? Ved du, hvad det
indbærer? Læs om det.
I så fald kan vi anvende Glistrups*) telefonsvarer: ”Vi kapitulerer, vi
kapitulerer, vi kapi...”
Det synes svensk forsvar at være helt med på. Deres nedskæringer er
utrolige, fordi de mener, at faren fra øst, fra Sovjet, er overstået.

2) Forkundskaber er nyttige. Læs om Muhammed, Koranen, andre islamiske
hellige skrifter og om forskellige islamiske fraktioner

3) Læs verdenshistorien om islams erobringer.
Husk at det altid er sejrherren, der skriver historien.

4) Sæt dig ind i propagandametoder. Vær altid skeptisk. Lær at læse
mellem linjerne. Undersøg altid, hvilke holdninger, der ligger bag den,
der udtaler sig (politisk tilhørsforhold?)

5) Bemærk, hvem propagandaen tager sigte på. Det er i vid udstrækning
på børn og unge. De er lettest at manipulere med, fordi de endnu ikke har
så megen erfaring og indsigt i verdens fortrædeligheder, men gerne vil
tro det bedste om sine medmennesker. Og de er fremtidens vælgere og
politikere, der skal bestemme landets politik og tilhørsforhold.
Styrk derfor familiebåndene. Giv dig tid til at finde ud af, hvad der
foregår omkring dit barn: i børnehaven, i skolen, på fritidshjemmet, på
ekskursioner, med kammeraterne. Hvilke bøger får de læst op? Hvilke
skal de selv læse i skolen? Hvilke film og foredrag er de til?
Vi har jo set, hvordan man kan opdrage børn i diktaturer som under
Hitler, Stalin, Mao etc. Selv på hjemmebane fandt en lignende politisk
indoktrinering sted, ofte uden at forældrene vidste det: 68´ernes
kommunistbegejstring kom ikke af sig selv! Og det er stadig den, vi
lider under.


Som nævnt tidligere udkommer bogen snart på svensk

Århus Teater gør sig åbenbart ilde bemærket

Men det er vel bare en slags fortsættelse af det arbejde, som 68´erne gik i gang med.

Arne Skovhus og hans politiske medløbere kæmpede for det politiske teater - imod ”finkulturen”. Formålet lagde man ikke skjul på. Det politiske teater skulle være med til at ændre samfundssystemet i marxistisk retning. Dette mål måtte aldrig tabes af syne, sagde Skovhus.
Tidsskriftet ”Teaterarbejde” fra forlaget Medusa skrev: man skal informere om og støtte den socialistiske teaterbevægelses arbejde, og deltage i den ”politiske, økonomiske og sociale kamp mellem klasser og lag i samfundet”. Personerne bag tidsskriftet var Elin Andersen, Olav Harsløf, Tage Hind, Jørn Langsted og Janne Risum.
De havde alle forbindelser til diverse andre marxistiske foretagender eller organisationer.

Jørn Langsted var med til at lave bogen ”Børneoffentlighed. Teater i børne- og ungdomsarbejde” (Forlaget Tiderne skifter), som giver anvisning på politisk opdragelse og skoling.

Tage Hinds bog ”Dramaturgi” (Akademisk Forlag 1975) skriver under overskriften
”Politisk Børneteater” i Danmark: Flere af de Børneteatergrupper, der arbejder på et anti-autoritært grundlag, har også et bredere politisk sigte. Det vil sige, at deres stykker behandler samfundsmæssige problemer, der enten handler om børnenes konkrete situation, d.v.s. problemer i familien og i skolen, eller større politiske sammenhænge, f.eks. den europæiske imperialisme...etc.

I samme ”Dramaturgi” citeres Gunila Ambjørnssons skrift ”Barnteater – en klassfråga”, 1970:
Sjælva vill vi se en målmedveten, målinriktad teater, som aktiverer sin publik och får den att stælla de rætta frågorna. En kritisk informerande teater, som vill bryta ner bestæmda mønster och auktoritæra modeller, och som gør det med fantasifullhet och pedagogisk tydlighet.”

Politiske Børneteatre skød op i massevis med økonomisk støtte fra samfundet til deres revolutionære arbejde. Fuldt bevidst manipulerede de gamle titler på eventyr og teaterstykker, så forældre narredes til at lade deres børn se stykker, som handlede om noget helt andet end, hvad de troede. Masser af exempler på manipulation findes i datidens Børneteateravisen, Vibeke Gaardmands bog om ”Børneteater”, Biba Schwoons ”Børneteater og forskning” etc. Manipulering kunne også arrangeres ved at udgive to forskellige plakater om samme forestilling som i tilfældet med ”Baggårdsteatret”s stykke ”Ska´ vi komme sammen”, et eneste langtrukket samleje, importeret fra DDR.

Der kan fremdrages mange, mange exempler på børneteatrenes politiske indoktrinering af børnene op igennem 70´erne og 80´erne, men politikerne sov.
Kun Erhard Jacobsens Centrumdemokrati efterlyste mere reel forbrugervejledning for børneteatrene. De fandt det uanstændigt at bruge børn i et politisk spil uden forældrenes viden samt urimeligt at skatteborgerne skulle betale til noget, hvis indhold blev fortiet for dem.


Politiske voksenteater er en hel anden sag. De voksne har modsat børnene mulighed for at tænke tingene igennem og ræsonnere. Børnene er forsvarsløse.

Börn Under Politisk Ledelse

”BUPL er ballademagere” skrev ”Dansk Mening” på sin blog fredag - jamen, Herregud, det er jo ikke en ny historie. Fagforeningens ledelse var i lange tider kommunistisk styret, og de oprettede en aktionsfond til hjælp ved aktioner, det være sig imod kommunestyrelser eller stridigheder med andre fagforeninger.
Børne- og Ungdomspædagogernes fagforening forstod på et tidligt tidspunkt, hvor vigtigt det var ikke bare at præge børnene politisk i den”rigtige” retning, men også at have forældrene på deres side. FOLA – Forældrenes Landsorgnisation oprettedes under deres auspicier og fik lokalafdelinger som f.ex. KFO – Københavns Forældreorganisation. De havde og har samme røde program som BUPL: flere , bedre og billigere børneinstitutioner. Det gælder børnepædagogernes sag mere end forældrenes – for slet ikke at tale om børnenes!!!

Det er udmærket for et barn af en vis størrelse at komme sammen med andre børn nogle timer om dagen, men hele dagen – 8-9 timer – det er grusomt! Det system er kun godt for arbejdsgivere.
Som forældre burde forældrene kæmpe for muligheden til at være mere sammen med deres afkom, men det er ikke i BUPL´s interesse.

BUPL udlagdes tidligt som Børn Under Politisk Ledelse.

Sveriges Tragedie 51 På vej mod Eurabia

Lidt om EU´s hidtidige arbejde
Traktat med de arabiske lande 1978: Fællesmarket sikrer sig olie mod aftale om at tage imod al overskydende arbejdskraft fra de arabiske lande, fremme islamisk kultur i Europa, censurere de europæiske skolebøger etc. De såkaldte ”fire frihedsrettigheder” lokker folk, fortrinsvis fra handel og industri (- og kriminelle miljøer), både i EU og udenfor.
EUMC-netværket oprettes 1995 til kontrol af de europæiske befolkninger. De åbner kontor i Wien år 2000 under østtyskeren Beate Winkler.
1995 udvider man samarbejdet med de islamiske lande, nu med samtlige Nordafri-
kanske stater. De ”fire frihedsrettigheder” skal også gælde mellem dem og EU, og
målet er et EURABIA, hvor Middelhavet bliver et indhav til fordel for handelen og den globale kapital. Aftalerne kaldes Barcelona-processen. 2005 skifter Barce-lona-processen navn til »Anna Lindh-Fonden«, som har kontor i Abdelkareem Nabil, Alexandria, Ægypten. EURABIA-projektet kræver, at de to modsatrettede kulturer, den islamiske og den vestlige, undergår en forbrødring. Da de islamiske folk hverken vil eller kan integreres, kan det kun gøres ved, at EU-befolkningerne gennem propaganda og overtalelser underkaster sig islam som dhimmier. Men det er tilsyneladende ikke helt så let, som vore EU-politikere havde forestillet sig.

EU begynder at vakle. Frankrig og Holland stemte nej til EU-forfatnings-forslaget. Det var et chok for EU-politikerne, og de deklarerede tænkepause i et år. Man skulle finde ud af, hvordan man skulle håndtere situationen og få gennet befolkningerne på plads, så man kunne genfremsætte konstitutions-forslaget mere eller mindre uændret. Arbejdet med at få europæerne til at kaste deres nedarvede værdier og livssyn over bord og godtage den nye verdensorden, EU´s overherredømme og islams overlegenhed, har stået på i mange år gennem massemedierne, fortrinsvis TV´s indoktrinering, men nu tog man ekstra fat.
Det fremgik tydeligt af en konference mellem EU og Den arabiske Liga i
Rabat i Marokko 13. juni 2005. Her fremlagde Olaf Gerlach Hansen sit
indoktrineringsprogram i en tale. Han var leder af det under det danske
udenrigsministerium hørende Center for Kultur og Udvikling (CKU). I det
såkaldte ‑multikulturelle år skulle man få gennemført de visioner, man
allerede havde lovet de islamiske stater gennem diverse aftaler. Man skulle nå fra teori til realiteter: EURABIA.
Europæernes kultur og religion kaldtes stereotype fordomme og skulle væk. Vi skulde genopdrages. Journalistiken skulde ændres fra nyhedsjourna-listik til sympatiskabende kulturjournalistik gennem fokusering på sympa-tiske enkeltpersoner med fremmed etnisk baggrund.
Journalister skulle samarbejde med arabiske kolleger i fælles projekter
og udvekslinger. Kunsten skulde styres gennem ‑fælleslaboratorier for ikke at støde fremmed kultur og for at skabe dialog.
Man satte hårdt ind på alle fronter: pseudodialoger-, propaganda i alle EU´s vasalstater, ungdomsudvekslinger med de islamiske lande, kursus i koranen og i journalistik, studiebesøg, foredrag etc. Da man vidste, at man let kunde få kontakt med Vestens ungdom gennem deres almindelige interesse for musik, sang og teater, lagde man an på en Mellemøstfestival (Middleeast-festival) i ti byer i Danmark samt i Dunkers Kulturhus i Helsingborg. Udover underholdningen viste man også store fotografier fra den arabiske verden på gader og torve. Man havde valgt prins Joakim til protektor for festivalen, og både Dan-marks konservative udenrigsminister, Per Stig Møller, og Venstres udviklings-minister Ulla Tørnæs roste det saudiarabiske initiativ. Festivalens programavis handlede så at sige udelukkende om de optrædende kunstnere, men læste man den helt igennem, kunne man også finde formålet: islamiske lærere skulle ind på skolerne og fortælle eleverne om Mellemøstens kultur, og fremover skulde de få skolebøger om arabisk kultur. (Det havde EU jo allerede lovet i den ‑Europæiske arabiske Dialog, undertegnet i Damaskus i 1978).
Man havde udgivet en antologi, som skulle ”bygge bro” mellem vest og øst. Den
var skrevet af forfattere fra Mellemøsten. Saudi Arabien havde betinget sig, at
bogen ikke bragte indlæg fra jødiske forfattere. Den diskriminering accepterede
Danmark (sic!) - for pengenes skyld! Rummede Mellemøsten ikke Israel,
rummede det til gengæld alle Nordafrikas islamiske stater helt ud til Atlanten.
Det viste et geografisk kort til skolebørnenes belæring (med andre ord hele det
område, som ifølge Barcelonaprocessens traktater sammen med EU skulle
danne et EURABIA).
Selvcensuren, diskriminering af jøder, skoling af lærere, censurering af skole-
bøgerne, indoktrinering af børnene, universitetsstudier om islamisk kultur og
sprog og påvirkning gennem de politiske EU-professorer, kaldet ”Monnet-
professorer” - alt sammen fortsætter uforstyrret! - med EU-vasal-staternes
billigelse og støtte.

EU-grundloven vedtages uden folkeafstemning

Mandag den 17. september var EU´s nye grundlov til debat i Stockholm under medvirken af den svenske EU-minister og udenlandske EU-experter. Alt foregik på engelsk, og hvis man ikke beherskede EU-juraen på engelsk, så havde man ikke noget der at gøre. Der var ingen skriftligt oversættelse og ingen tolke. Tydeligere kunne man ikke vise sin nonchalance over for EU´s egne borgere.

Fra publikums side stillede man om og om igen det samme spørgsmål: hvorfor man ikke spurgte det svenske folk om dets mening om EU-grundloven ved at arrangere en folkeafstemning. Det drejer sig jo trods alt om en grundlov, som står over alle svenske grundlove. Ud over det sædvanlige svar, at befolkningen ikke forstår, hvad det handler om og derfor vil stemme forkert – var den svenske EU-ministerens motivering endnu mere skræmmende – ikke mindst fordi hun selv har statsvidenskabelig universitetsuddannelse!!!

Hendes motivering var nemlig, at i Sverige har man ikke tradition for folkeafstemninger og gav som exempel, at da den nuværende svenske konstitution blev vedtagwet 1974, skete det uden folkeafstemning.

Ja, sådan var det godt nok, men man fulgte alligevel den svenske grundlovs tekst om, at grundlovsændring kræver to påfølgende rigsdagssamlingers vedtagelse med valg ind imellem. Gør man det, behøver man ingen folkeafstemning.

Det regering og rigsdag nu gør, er at man giver fanden i de svenske grundlovsbestemmelser både om folkeafstemning og om to rigsdagsvedtagelser med valg ind imellem. Man motiverer dette med, at Lovrådet har sagt, at folkeafstemning ikke behøves. Men man fortier Lovrådets begrundelse: nemlig at rigsdagen ved tidligere tilfælde har brudt mod grundloven ved magtoverførsel til EU, så dermed har man de facto allerede sat den svenske grundlov ud af spillet i forbindelse med EU.

Når en politisk ledelse ikke føljer konstitutionen og ophæver landets grundlov uden hverken at spørge eller informere borgerne, kaldes det sædvanligbvis statskup. I svensk EU-politik råder der enighed mellem alliancepartierne og socialdemokraterne. Tilsammen har de absolut majoritet i rigsdagen. De er enige om, at man for enhver pris skal undgå folkeafstemning eller lade spørgsmålet afgøres af to på hinanden følgende rigsdagsvedtagelser med valg ind imellem. Og denne enighed har muliggjort en EU-politik, som hører hjemme i en eenpartistat!!! Forhånds tilriggede valgsedler uden valgbare EU-kritikere og en kværket EU-debat er nogle exempler.

I oktober har regeringen i sinde at komme med den endegyldige godkendelse af EU´s nye grundlov, eftersom flag og unionssang ikke længere er obligatoriske. Sverige begaves i stedet for med en overordnet præsident og udenrigsminister og berøves retten til at modsætte sig love, som svenskerne ikke synes om.

Det er en skæbnens ironi at netop Sverige, som en af verdens ældste demokratier har kunnet forvandles til en stat, hvor demokratiets mest fundamentale rettigheder på så kort tid har kunnet sættes ud af spillet.

Det har kun kunnet ske, fordi ingen i sin vildeste fantasi har kunnet forestille sig, at det kunne ske!*

Bjørn von der Esch, tidligere rigsdagsmedlem i konstitutionsudvalget.


*) Oversætterens bemærkning: Denne sidste udtalelse i den ellers udmærkede artikel svarer ikke til virkeligheden! Det har fra mange forskellige sider været påpeget, hvor EU-politiken ville ende, men man har ikke villet lytte!

Vaffor en hund?

Læserbrev fra Skåne

Politiske uniformer er forbudt i Sverige

Undertrykkelse
Menneskerettighederne omfatter bl.a. ytringsfrihed og religionsfrihed. Derimod har vi ingen som helst skyldighed hverken at respektere det, der siges, eller religionerne som sådan eller de religiöse budskaber.

Ude i samfundet möder vi idag stadig flere muslimske kvinder med slör eller stadig oftere med heldäkkende fodlang klädning. Disse kvinder kräver med stötte i menneskerettighederne at blive respekterede, når de bärer deres påtvungne politisk/religiöst betingede uniformstöj.

I virkeligheden er disse kvinder levende reklamesöjler for en politisk/religiös muslimsk fundamentalisme, som anbefaler kvindeundertrykkelse og som er fjendtlig indstillet til vort vesterlandske frie, åbne og ligestillede samfund. Med disse kvinder som propagandister og symboler for en indskränket politisk/religiös bevägelse og ofte synlige i samfundet forventer man, at der sker en tilvänning og accept for bevägelsens politisk/religiöse retning.
Disse kvindeuniformer er en grov forulempelse af vore svenske friheds- og ligestillingsidealer. Når disse kvinder udstiller sig offentligt handler det i höjeste grad om forargelsesväkkende opförsel. I Sverige er politiske uniformer desuden ikke tilladt.

Vi skal naturligvis ikke vise de her propagandister nogen som helst respekt, men i stedet råde dem til enten at tilslutte sig vore friheds- og ligestillingsideal eller udvandre til en eller anden muslimsk skurkestat med en samfundsmodel, der passer bedre til reklamesöjlerne.

Ligegyldigt hvordan så har denne politisk/religiöse bevägelse, som disse kvinder präsenterer ikke noget med menneskerettighederne at göre. Menneskerettighederne er et katalog over individets friheder og rettigheder. Muslimsk fundamentalisme er dens direkte modsätning med politisk/religiös undertrykkelse af individet som det dominerende emne.

Derimod har kvinderne naturligvis ret til i almindelig demokratisk orden at argumentere for deres overbevisning og deltage i religiöse sammenkomster.

Fregatten kan ses på Rosenborg!

Vi blev heller ikke færdige med Napoleonskrigen.

Selvom kaperbådenes besætninger kunne vinde mange penge, havde småkårsfolk det virkelig svært både med mad og varme i det sønderbombede København, som det bl.a. fremgår af Thomas Overskous erindringer.

Myndighederne hjalp vel lidt til med uddelinger af brænde og mad.

Der er rift om brændet! >

Den meget afholdte skuespiller H.C.Knudsen arrangerede velgørenhedsforestillinger på Det Kgl. Teater. Her står han selv med en kopi af en fregat i hånden, et sindrigt stykke arbejde, lavet af dansk-norske krigsfanger i England af knoglerrester fra maden, de fik.

Fregatten udstilledes i København og gav 3000 rigsdaler i kassen!

Nu kan den ses på Rosenborg!

Sveriges Tragedie 50 EU-makværk

Vi blev ikke færdige med bogen Sveriges Tragedie her på bloggen. I øvrigt udkommer den snart på svensk. Svenskerne trænger mere end nogen til at læse bogen, eftersom deres massemedier bruger "selvcensur" langt ud over det acceptable. Til exempel undlader Helsingborg Dagblad at bringe oplysninger om den 22-årige efterlyste mand, Taher Hamade, fra Kvidinge, som mistænkes for mord på en ung kvinde i Nordsjælland. Han anses for at være farlig og muligvis bevæbnet med en pistol. Han har sort hår og er set iført en sort fleecejakke, blå cowboybukser, hvid kasket og mørke kondisko.
Kilde: ritzau.


EU-Makværk
EUMC (The European Monitoring Centre), EU´s overvågningsnetværk, ville udforske antisemitismen i Europa. De engagerede forskere ved universitetet i Berlin, og i oktober 2003 forelå en rapport på 112 sider.
Men du gode! Den viste, at den voksende antisemitisme først og fremmest skyldtes islamiske miljøer. Hvad havde EUMC forestillet sig? Nynazister-? Så man kunde få ny anledning til opstramning af censuren og kontrollen med såkaldte højreorienterede partier i Europa?
EUMCs chef, Beate Winkler, stoppede hurtigt rapporten ned i skuffen og erklærede, at forskningsperioden havde været for kortvarig. Bare maj og juni 2003. Siden sagde hun, at rapporten fagligt set ikke var god nok. Sandheden var, at den ikke var politisk-korrekt og i strid med EU´s interesser. EU var jo initiativtager til den islamiske folkevandring til Europa gennem aftalerne med de arabiske lande i 70´erne. Håndteringen af sagen kritiseredes fra mange sider. I Danmark krævede Dansk Folkeparti sandheden på bordet. Censur var uacceptabelt!
EUMC har i årevis tegnet et falsk billede af, hvem der er ”racister” og hvem, der overtræder menneskerettigheder!
Den totale mørkelægning af rapporten fik kritikken til at vokse til højlydte krav mod politisk censurering. Generalsekretæren i Den Europeiske Jødiske Kongres, Serge Cwajgenbaum fandt sagen skandaløs. Dansk TV2 nyheder afslørede lidt af, hvad det var, almenheden ikke måtte se. I rapporten hedder det bl.a.: ...det står klart, at antisemitiske angreb i overvågningsperioden er begået af højreorienterede ekstremister og yderligtgående islamister eller unge muslimer. Rapporter og vore egne undersøgelser viser en bølge af antisemitiske overgreb fra foråret 2002 i mange EU-lande... De er ansporet af konflikten i Mellemøsten og angrebet på World Trade Center og Pentagon i 2001.

Søkrigen mod englænderne 1807-14

Kanonbådene byggedes efter svensk model. Ialt 157 kanonchalupper og 69 kanonjoller. Befolkningen stod sammen og offerviljen var stor. Man skænkede slægtsklenodier, penge eller materialer. Livet var hårdt på de åbne kanonbåde, men så meget større var glæden, når kapringerne lykkedes.
Det største kup under søkrigen var på 47 engelske handelsskibe, som indbragte 7,5 millioner rigsdaler på auktion. >

For at få Napoleons spanske hjælpetropper over Storebælt 1808 blev linieskibet Prins Christian Frederik dirigeret til Storebælt, men mødte sin skæbne ved Sjællands Odde...
”De Snekker mødtes i Kvæld på Hav. Og Luften begyndte at gløde...”. Den engelske overmagt var for stor. I Grundtvigs vise ”Kommer hid i Piger små” mindes Peter Willemoes.

Vort "link" til muhammedanismen!

Med propaganda, møder, dialoger og festivaler bombarderer politikere og myndigheder os i håb om, at deres planer skal lykkes. For at får de europæiske og de islamiske befolkninger til at gå i spænd, er det nødvendigt, at befolkningerne i Europa giver efter og underkaster sig islam. Det kaldes i propagandasproget for at ”bygge bro”. Muhammedanerne slår med iver fast, at vore religioner har fælles udgangspunkt i Abraham (velsignet være profeten) og at det var englen Gabriel, der åbenbarede Allahs vilje for deres store profet Mohammed. Lad os bare repetere historien fra Mosebøgerne.

Kalkmaleri fra Gjøl: Abraham og Isak på vej til skafottet

Vi husker vist allesammen den rædsomme fortælling i Bibelshistorien, hvor Abraham får besked fra Vorherre, at han skal tage sin søn, Isak, og ofre ham som et brændoffer.

Og Abraham gør det – eller rettere gør sig parat til at gøre det!
Han protesterer ikke. Han gør ikke vrøvl! Han går ikke i rette med den brutale Gud, der kræver hans søn!
Han kløver brænde og laster det på sit æsel og drager af sted med Isak og to slavedrenge.
Hvad er det for en far? Hvordan kan han give sig på vej med den tillidsfulde dreng og gå i tre dage som om alt er i orden?

Gud ville prøve ham! Hedder det så. For at prøve hans tro. Ja, naturligvis. Det er jo mennesker, der har skrevet bogen. Og der må ikke sættes spørgsmål ved guden.

En usympatisk Gud, synes jeg. En gud, der som Baal og andre gamle barske guder i hedenold, krævede menneskeofre...

- - -

Hvem er den umenneskelige far? Oprindelig hed han bare Abram (= høje fader).

Hans kone Sarai var tilsyneladende ufrugtbar, og opfordrede Abram til at gå til hendes slavinde, Hagar. Hagar blev gravid, og Herren fortalte hende, at hun skulle føde en søn, Ismael, ”og han skal blive et vildt menneske, hans hånd skal være imod enhver og hvers hånd imod ham, og han skal bo østen for alle sine brødre”.

Gud lovede Abram at slutte en pagt med ham og gøre ham til mange folks fader. Derfor skulle hans navn ændres til Abraham (= manges folks fader). Gud slutter pagt med Abraham og lover, at Sara skal føde ham en søn, Isak. Gud lover at stadfæste pagten med Isak, men også at velsigne Ismael.

- - - -


... på den tredie dag fortsatte Abraham og Isak alene mod det anviste offersted, mens de to slavedrenge blev tilbage og passede æslet. Og Isak spurgte: vi har brænde og ild, men hvor er lammet, der skal ofres? Og Abraham svarer tilsyneladende uberørt, at det ville Gud vise dem.

Han bygger et alter og lægger brændet til rette. Så griber han Isak, binder ham og lægger ham på alteret. Og han griber kniven for at slagte sin søn. Da råbte Herrens Engel fra himlen ”Abraham, Abraham”

Først da...vågner Abraham!

Eller gjorde han?

Og Gud sagde: fordi du gjorde dette, og ikke sparede din søn, den eneste, derfor vil jeg storligen velsigne dig og mangfoldiggøre din sæd som stjernerne på himlen og som sand, der er ved havets bred.

Terje Viken

Norge måtte under Napoleonskrigenkrigen klare sig så godt de kunne med dårlige forsyninger.

Hungersnøden truede - ikke mindst efter kapitulationen, da den langvarige kanonbådskrig satte ind, og englænderne og svenskerne blokerede Kattegat

Henrik Ipsen skrev dramaet om Terje Viken,

den norske fisker, som i sin nød - for at redde

sin kone og barn - vovede sig i åben båd over

Skagerak for at hente korn i Jylland.

Han blev opbragt af englænderne.

På illustrationen ser vi ham knæfalde og bede for sit liv foran den engelske kaptajn.

Han så ikke kone og barn igen.

Nerikes Allehanda

Den islamtruede svenske avis, Nerikes Allehanda, som har dristet sig til at offentliggøre Lars Vilks tegning af en rondelhund med ”Muhammed”ansigt, skriver (oversat til dansk):

”Religionsfriheden og ytringsfriheden er to sider af samme mønt. Uanset hvad man mener om Lars Vilks kunst, er det vigtigt at forsvare hans ret til at udøve den. Hvis man skulle forbyde ham at vise sin kunst offentligt, vil der også kunne fremkomme argumenter for, at muhammedanere ikke må udøve deres religion i Sverige.
Sådan et samfund vil vi ikke have.

Retten til at tro er lige så vigtig at forsvare som retten til ikke at tro. Der findes adskillige afskrækkende historiske exempler på hvor frygteligt begrænsninger i ytrings- og Sveriges religionsfrihed kan gå ud over religiøse og etniske minoriteter.

Kilde: Världen idag 17.9.07

Mordet på Olof Palme

er aldrig blevet opklaret. Men nu viser det sig ifølge Expressen, at Stasi i DDR dannede en egen efterforskningsgruppe få timer efter mordet 28.2.1986. Den nåede frem til en Amir Heidari som hovedmistænkt. Han boede i Sverig og var en af Europas største arrangører af menneskesmugling.
Chefen for den svenske efterforskningsgruppe, Stig Edqvist, kender efter sigende intet til disse Stasiundersøgelser.
Stasidokumenterne er fundet frem af historikeren Leif Björkman. Af Heidaris pas fremgår det, at han rejste til Stockholm samme dag, som Palme myrdedes.

Kilde: Världen idag 17.9.07

Sveriges Tragedie 49 EU indskränker ytringsfriheden

Sverige bag EU´s skærpede kontrol af ytringsfriheden:
Trods visse nazisympatier i Sverige under krigen - eller måske netop derfor - virker Sveriges fremfærd mod nynazister ret hysterisk, og spørgsmålet er, om det ikke har modsat virkning. Unge mennesker vil gerne provokere. Men pro-vokationerne giver magthaverne påskud til at stramme lovgivningen.
Efteråret 2000 holdt Sverige en holocaustkonference. Svenskerne spurgte sig selv, hvad Hitlers holocaust havde med dem at gøre. Men det havde tydeligt nok et formål:
Inspireret af konferencen indbød den svenske rigsadvokat dommere, anklagere og politi fra hele EU til et tættere europæisk samarbejde mod nazistisk og racistisk kriminalitet. Også EU-kandidaterne, Tjekkoslovakiet og Polen samt Norge deltog. Mødet (februar 2001) indledtes med en film om holocausten, så stemningen kom på plads. Efter fire dages diskussioner enedes man om at oprette et internt informationsnet og gå videre med sagen.
Man stillede en række krav til EU-kommissionen, EU-rådet og EU-landene: effektivere retsudleveringsprocedurer, øget direktkontakt mellem retssyste-merne og intensivering af kampen mod nazismen og fremmedfjendtligheden. Man krævede, at al information om afsender og modtager af e-post, samt besøg på hjemmesider skulle registreres og bevares så længe, at retssystemet kunde sikre sig bevis-materiale for racistisk og nazistisk kriminalitet. Desuden skulle anony-miteten på internet indskrænkes. Store computere med specialprogram kan censurere og filtrere enorme informa-tionsmængder, og teknikken forbed-res stadig.
Den franske rigsadvokat Francois Cordier foreslår desuden, at man udnytter skattelovgivningen til at slå ned på de internetfirmaer, som giver deres kunder for stor frihed på internettet. At stoppe information til store befolkningsgrupper er et velkendt magtmid-del. De ældre husker det fra krigens støjsendere. Ifølge indvandrerbladet »Sesam« (februar/marts 2001) findes der i dag 45 lande, hvor staten censurerer dele af informationsudbudet på internet. Nu kommer EU så med.
Det drejer sig ikke om Hitlers holocaust. Det drejer sig om at indføre censur i massemedierne og i privat kommunikation. En alvorlig begrænsning af ytringsfriheden i EU.
Den 7. november 2002 godkendte Europarådet de nye indskrænkninger i vor allerede lemlæstede ytringsfrihed, og EU fortsætter i samme skure.
Svenske journalister har en ganske anden opfattelse end befolkningen
generelt, hvad angår indvandring. En undersøgelse viser, at kun 12% af
journalisterne ønsker begrænsninger i invasionen mod 47% i befolkningen som helhed. 46% af journalisterne vil gøre adgangen lettere, hvilket kun støttes af 15% af svenskerne. - Det fremgår af bogen »Er Danskere Fremmedfjendtlige?« forfattet af lektor Hans Jørgen Nielsen på vegne af Rockwool Fondens forskningsenhed (2003 ?)

Al magt til - Euroen

Selvom konflikterne har stået på i nogle årtier – først langsomt, så med

stadig stigende intensitet, så er vi bare i begyndelsen af hundredårs

krigen (– eller 700-årskrigen?).

Den første del har hovedsageligt været psykologisk krigsførelse, hvor fjenden har stræbt efter at demoralisere os gennem evindelige klager over påståede ”krænkelser”, tiltagende voldelige overgreb (herunder voldtægter) på enkeltpersoner, fortrinsvis på de svage (gamle, enlige, kvinder, børn), stigende til fatwaer med dødstrusler og terrortrusler.

Alligevel er den rigtige fjende ikke islam. Ligesom 68´erne blev brugt af Sovjetmagten bliver islam brugt af – EU og den storkapital, der står bag i industri og handel.

Den Germania-lignende skulptur, der står foran EU-bygningen i Bryssel er meget symbolsk.

En kvindeskikkelse strækker sig fremad og opad. I sin højt løftede højre hånd holder hun – ikke en frihedsfakkel – men et Euro-tegn! Nogle mænd strækker sig ivrigt efter det...

Penge, Mammon – det er det, det gælder. Pyt med den gemene hob. Vi gælder ingenting. Vi skal end ikke underrettes om de quislingagtige rævestreger, vore valgte politiker er rodet ind i.

Brev til Reinfeldt - og svar.

2007-09-12 09:50


Till:

Ärende: Dane-gäld?SB2007/6135


Var vänlig diarieför detta brev.
Till statsminister Fredrik Reinfeldt.

Med tanke på hur Du agerat den senaste tiden mot islam och dess agressiva uppträdande,högljudda krav och hätska utfall mot vår yttrandefrihet undrar jag om Du fått syndapengar eller någon slags bonus och fribrev, för att fjäska för denna fasansfulla religions representanter.
Jag tycker att det är på tiden att Ni politiker ser om Ert eget folk och värnar dem mot dessa fanatiska
invandrare,som egentligen inte har något här att göra,utom att försörjas av skattebetalarna i detta land
antingen vi vill eller inte.
Om Du inte satt Dig in i problemet så ber jag Dig gå in på Islamska hemsidor i Sverige och globalt och läs
vad deras avsikt med att vara här egentligen går ut på!
Eller vill Du inte se sanningen . Är den för vidrig att ta in för Dig så kan Du i alla fall tänka på oss här ute
som kommer att drabbas av denna fasa som kallas islam.
Förbjud denna politiska rörelse att ytterliggare breda ut sig i vårt land.

Eller betalar vi redan Dane-gäld?

Låt mig få föra fram Rudyard Kiplings dikt om Dane-gäld.
Läs orden och begrunda.

Dane-geld.

It is always a temptation to an armed and agile nation
To call upon a neighbour and to say:--
"We invaded You last night--we are quite prepared to fight,
Unless You pay us cash to go away.

And that is called asking for Dane-geld,
and the people who ask for it explain
That You have only to pay them the Dane-geld
And then You will get rid of the Dane!

It is allways a temptation for a rich and lazy nation,
To puff and look important and to say:--
"Though we know we should defeat You,
we have not the time to meet You
We will therefor pay You cash to go away."

And that is called paying the Dane-geld;
But we have proved it again and again,That if once You have paid him the dane-geld
You never get rid of the Dane.

It is wrong to put temtation in the path of any nation,
For fear they should succumb and go astray;
So when You are requested to pay up or be molested,
You will find a better policy to say:--

!We never pay ANY-ONE Dane-geld,
No matter how trifling the cost:
For the end of that game is oppression and shame,
And the nation that pays it is lost!!"

Detta skrevs av Rudyard Kipling för 100 år ca.
är det en händelse som ser ut som en tanke att det var denna man som även myntade uttrycket att "east is east and west is west ,and never the tvain shall meet."


Den rigtige underskrift fjernet af mig her på bloggen

Katinka Glahd



Og her er svaret:



Från: registrator@primeminister.ministry.se
Datum: 2007-09-13 15:56:19
Till: ..................

Ämne: Ang. Dane-gäld?SB2007/6135



Hej!

Tack för ditt e-brev och dina synpunkter till statsminister Fredrik Reinfeldt.

Det är regeringens uppfattning att våra fundamentala friheter fortsätter vara grundläggande för att också i längden utveckla toleransen i samhället.

Statsministern företräder hela svenska folket och har därmed ett ansvar och en vilja att föra en god dialog med alla berörda parter.

De samtal statsministern fört med olika parter har inte på något sätt inneburit ett hot mot våra friheter. Samtalen har varit både goda och utvecklande och det råder ett brett samförstånd om vikten av att föra en respektfull dialog i dessa frågor.

Med vänlig hälsning,

Markus Nordström
Brevenheten
Statsrådsberedningen

Guldhornene

Da kopierne af guldhornene nu er stjålet, kommer der her et par ord om de originale guldhorn – som et lille sidespring i min korte serie om Napoleonskrigens andre ulykker.

Guldhornene blev i 1802 stjålet fra Kunstkammeret, som lå ved siden af slottet i den bygning, der i dag rummer Rigsarkivet, lige over for indgangen til Folketinget.


Tyven hed Niels Heidenreich og var i forvejen kendt af politiet.
Havde man nu bare kappet hovedet af ham i 1789, da han første gang blev grebet i falskmøntneri, men næh! – den sindssyge Christian 7. havde fødselsdag også det år, og man lod nådens lys skinne over fængslerne: Heidenreichs dom på ære, liv og gods blev ændret til tugthus på livstid. Herregud, begavet var han jo, havde med iver kastet sig over mathematik og næsten fuldført latinskolen, da han – som også måtte sørge for en gældsat mor – blev så trængt af kreditorer, at han måtte opgive at blive dimitteret til universitetet. Han greb til den fortvivlede udvej at lave falske bancosedler. I fængslet beskæftigedes den fingernemme Niels med at fabrikere ure og nøgler og stod således vel rustet, da han i 1797 blev benådet og fik tilladelse til at drive guldsmedeforretning. Faktisk udlært til at gå på tyvetogt med hjemmelavede redskaber. Også dengang skulle man – revalideres! Nu om stunder kan man lære at bruge en skærebrænder.

Guldsmedebutikken på hjørnet af Larsbjørns Stræde (nr. 18) og Studiestræde gik strygende, efter at han havde skaffet sig råmaterialer på Kunstkammeret. Havde han nu bare kunnet dy sig og holdt sig på det jævne, men han købte hus i Klareboderne og flyttede, - og så blev han knaldet. En skillingsvise om Niels Heidenreichs levnedsløb sang nyheden ud over landet.Heidenreich havde låst sig ind i Kunstkammeret med hjemmelavet nøgle den første lyse nat i maj 1802. Hjemme i køkkenet på 1. sal omsmeltede han guldhornene og lavede halssmykker og ørenringe. Han lavede også ”ostindiske pagoder” og gav gladelig en skriftlig garanti på, at disse mønter var ægte!

Også denne gang slap Heidenreich for halshugning og endte i tugthuset.
Muligvis fordi myndighederne ville undgå omtale af den lemfældige opbevaring af guldhornene på Kunstkammeret. Han blev frigivet 1840.

Til de sovende!

Det er ingen hemmelighed, at Det islamiske (Muslimske) Broderskab for længe siden (NB med EU´s - og dermed også vore politikeres - stiltiende accept!) udarbejdede en strategi til overtagelse af Europas lande.
Man bør erindre, at Det Islamiske (Muslimske) Broderskab hylder den mest extreme form for Islam og selv i de islamiske lande udgør en trussel for befolkningerne og regimerne.

Her er en del af deres projekt (med sorte typer), og man bedes bemærke, at meget af det er gennemført. Mine egne kommentarer står med rødt.

· Etablering af netværk og koordinering af aktioner mellem ligesindede islamiske organisationer; At undgå åbne alliancer med kendte terroristorganisationer og - individer for at opretholde en tilsyneladende moderat fremtræden; Læg mærke til ordene ”åbne alliancer”. Exakt samme strategi brugte/bruger kommunismen. En trofast kommunist uden officielt partimedlemsskab er penge værd både ved propaganda og sabotage!
· Infiltrering og overtagelse af eksisterende muslimske organisationer for at bringe dem på linie med Det Muslimske Broderskabs kollektive mål; Fra moskéer i Europa (bl.a. i Stockholm) lyder der klager over, at muslimske bestyrelser og/eller imamer bliver trængt ud af muslimske extremister
· Brug vildledning for at maskere målene for islamiske aktioner, blot dette ikke er i konflikt med sharia-lov; Det Islamiske Broderskab har for længe siden alvorligt vildledt det svenske socialdemokratis kristne broderskab.
· Undgå sociale konflikter med lokale vesterlændinge, nationalt og globalt, når dette kunne skade langtids evnen til at ekspandere den islamiske magtbase i vesten eller provokere et tilbageslag mod (d.v.s. optræd venligt, indsmigrende, fjæskende, tillidsvækkende)
· Etablering af finansielle netværk til at betale arbejdet med omdannelsen af de vestlige lande, incl. understøttelsen af fuldtids administratorer og arbejdere; (stenrige sheiker er allerede vel etablerede i den svenske finansverden med fuldtids administratorer og arbejdere)

De næste punkter er givetvis I fuld gang!
· At foretage overvågning, indhente data, opsamle data og etablere faciliteter til dataoplagring;· Etablering af overvågningssystemer for at følge vestlige medier med henblik på at advare muslimer mod “internationale sammensværgelser imod dem;”
· At dyrke et islamisk intellektuelt fællesskab incl. etablering af tænketanke og græsrods-grupper, udgivelse af akademiske studier for at legitimere islamiske standpunkter og for at skrive den islamiske bevægelses historie;
· Udvikling af en sammenhængende 100-års plan for at fremme den islamiske ideologi på verdensplan; (Til trods for at islam tydeligt har vist os og stadig viser os, at de indbyrdes lever som hunde og katte, stræber de efter et verdensherredømme, hvor alt og alle åbenbart skal inrulleres i islamiske had og barbari)

Nedenstående punkter er delvis gennemført eller under gennemførsel. Husk at man på grund af shariaens lovlige løgn (kaldet ”taquia”) aldrig nogensinde kan stole på en muslim, da man jo aldrig kan vide, om han bruger taquia-taktikken.
· Udbygning af omfattende sociale netværk af skoler, hospitaler og velgørende organisationer dedikeret til islamiske idealer, så kontakten med bevægelsen af muslimer i vesten er konstant.
· Ideologisk involvering af engagerede muslimer i demokratisk-valgte institutioner på alle niveauer i vesten incl. regeringer, NGO’er, private organisationer og faglige organisationer.
· Deltage i brugen af vestlige institutioner indtil de kan konverteres og bringes i islams tjeneste;· At undgå konflikter inden for de islamiske bevægelser på alle niveauer, incl. udvikling af processer for konfliktløsning;
· At indgå alliancer med vestlige “progressive” organisationer, der deler lignende mål; (de er godt i gang med Europas ”progressive” kommunistinficerede 68´er-generation, jvf. Asmaa. Gamle kommunistsrømmere ser en ny chance for verdenskommunisme i alliance med islam.)
· Etablering af selvstændige “sikkerheds styrker” for at beskytte muslimer i vesten;
(træning af europæiske konvertiter i pakistanske (?) eller andre træningslejre).
· Opflamme til vold og holde muslimer i vesten i en “jihad-sindstilstand;” (I fuld gang!)

NB “Projektet” er udformet i 1982 og har altså allerede 25 år på nakken!!!

1807: Kanonbådskrigen begynder

Kronprins Frederik, som opholdt sig i Kiel, havde allerede før bombardementet sendt en officer af sted med bud til Peyman om, at man skulle stikke ild på flåden, hvis man blev nødt til at overgive sig. Men officeren blev taget til fange af englænderne. Kommendør Steen Bille havde gjort alt parat til at sænke flåde. Han havde ladet bore hul i bunden af skibene, og sat en træprop i, som kunne slås ud.

Harmen over bombardementet og

tabet af flåden fik kronprinsen til at

slutte forbund med Napoleon og

indlede en kanonbådskrig mod England.

Hvad må vi sige?

Det er kommet på mode at lave lange lister over ord, vi bør undgå.

EU har tidligere fablet om en ordliste over ord, vi ikke bør bruge. Efterløbere har fulgt trop, som f.ex. i Sverige i Tjänstemännens Central Organisation (TCO), som i 2004 udgav en folder ”Ord, der river” og rådede svenskerne til ikke at bruge ord som indvandrere, eksotisk, adoptivbarn, farvet, race, arabisk udseende etc.
(Kilde: Metro 28.2.2004).

Og nu vil vicepräsident for EU-kommissionen Franco Frattini lave en særlig liste over ord, som har specific interesse for terroristkandidater, såsom bombe, raket, sprængstof etc., så nysgerrige terroriststuderende ikke skal kunne finde oplysninger om, hvordan man laver disse våben. Hvilke latterlige forslag! Fuldkommen hul i hovedet. Tror de virkelig, at man på verdensplan kan lukke døre og vinduer i for alle de mennesker, der søger viden? Skal vi måske alle blive analfabeter, så vi ikke fornærmer nogen?

Det sidste nye i denne galskab er en norsk brochure med titlen ”Et inkluderende språk. Veiledning til bruk av ord og uttrykk på innvandringsområdet”,
udgivet 4.9.07 af Arbeids- og Inkluderingsdepartementet i Norge.
Den er udarbejdet af nettredaktør Guttorm Aanes og ansvarlig redaktør Wenche Rasch med forord af Arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen.

Den indeholder: politiske ordforklaringer, alternative løsninger, politisk korrekte omskrivninger, propagandistisk indhold, politiske dogmer etc. – alt for at vejlede, så nordmændene kan rette ind i de voksende dhimmi-geledder.
Der er stadig mange, som ikke ved, hvad dhimmier er – tiltrods for at de selv er blevet det.

Dhimmier findes økonomiskt set både i under-, mellem- og højere klasser i samfundet. De arbejder, slider i det og betaler skat til en speciel, udvalgt ”elite” i samfundet, som man kan sammenligne med tidligere tiders koloniherrer, da de er lige så usympatiske og utroværdige. Det er afgørende, at dhimmier forstår at indordne sig under denne pamper”elite”, og ikke på nogen måde, direkte eller indirekte, fremtræder som om de kunne finde på at kritiserer de rettroende. Nøgleordet er respekt.

Før og nu !

Da Chr. 4 anlagde Nytorv i København, blev der plads både til kødtorv og rettersted.

Retterstedet med byens kag er angivet med en lav forhøjning. På kagen kunne man fastsømme afhugne tyvefingre til skræk og advarsel, og her fik de løse piger pisk.

Kagens plads er angivet med en

mindeplade.

Oven på denne har man nu anbragt en ko!

Dermed er det blevet KOKAGEN

Sveriges Tragedie 48 Begrænsning af -

internetkundernes ytringsfrihed
I ”Glocal Scandinavia”´s almindelige betingelser (2003) opremses, at kunderne ikke må: ”sprede information, som kan antages at være ulovlige (f.eks. børnepornografi, bagtalelse eller hetz mod folkegruppe)...” ”Overtrædelse af denne paragraf udgør et alvorligt kontraktbrud og Glocal-net har ret til øjeblikkeligt at radere kundens hjemmesider, lukke for tjenesten og/eller opsige aftalen uden skyldighed at tilbagebetale de af kunden erlagte afgifter. Kunden skal betale faste afgifter for abonnementet selvom internet-tjenesten er blevet lukket. Kunden skal holde Glocalnet skadesløs for eventuelle krav mod Glocalnet ved overtrædelse af denne paragraf.”
Bemærk den uklare formulering! Er det Glocalnets kontorpersonale, som kan antage, at dette eller hint er ulovligt?
Ved EUMC´s og EU-staternes egen lovgivning om hetz og diskriminering er ytringsfriheden i virkeligheden sat ud af drift. Mange ved ikke, hvad ytringsfrihed indebærer, for de har aldrig åbnet munden. Deres stillingtagen til ytringsfrihed er enkel: hvis du mener det samme som jeg, så må du godt sige noget, ellers ikke. Men loven om ytringsfrihed er lavet for dem, der IKKE har samme mening som magthaverne og de politisk-korrekte.
I 50´erne-70´erne fyldte racistiske forbrydelser, spionage, landsforræderi og terrorisme 6-8% af aviserne, men i slutningen af 80´erne steg dette indhold markant til ca. 12% og i 95 til 25% (Medierummet, Carlssons Bokförlag 96).
Svenske massemedier ønsker rimeligvis at slippe for anklager om ”hetz mod folkegruppe”, så de nævner ikke, om forbrydere er af fremmed herkomst. Det kan blive så absurd, at man ikke vover at bringe et signalement.
Fortielserne giver et falsk billede og holder befolkningen i uvidenhed om landets tilstand. Dette kan i længden udvikle sig til en tikkende bombe.

Blind og døv?

Bryssels socialistiske borgmester Freddy Thieleman, som tidligere har gjort sig bemærket ved at fejre pavens død med festivitas, nedlagde som tidligere nævnt, forbud imod demonstrationer imod islamiseringen af Europa.
Det var - og er - ikke ganske klart om han egentlig havde ret til dette juridisk set, eftersom europæerne ifølge deres grundlove har ytringsfrihed.
Han var åbenbart bange for, at muhammedanere kunne påstå sig ”krænkede”, når deres politiske mål (at overtage Europa) blev imødegået af befolkningerne.
EU´s kommissionær i retslige spørgsmål, Franco Frattini, har 11.9.07 til Reuters Burau udtalt, at han ikke vil blande sig i Belgiens forhold, men at han personligt mener, at demonstrationer som ”STOP islamiseringen af Europa” bør være tilladte. Kun i tilfælde, hvor f.ex. nazistgrupper forlanger, at man skal højtideligholde mindet om Hitler eller lignende, bør demonstration forbydes.
I alle andre tilfælde, hvor folk f.ex. kræver, at man skal bekæmpe, hvad de kalder islamisering i Europa, ligger det absolut inden for ytringsfrihedens grænser.

Efter Frattinis personlige mening finder sådan påvirkning dog ikke sted!!!!!!!!!

Kilde: TT-Reuters via Världen idag 12.9.07

Freddy Thieleman som Kalif

Katastrofe afværget

I tirsdags, på 6-årsdagen for muslimske terroristpiloters angreb på WTC, fandt politiet i Ankara en kassevogn fuldpakket med sprængmidler.

Det er lykkedes at forhindre en mulig katastrofe, sagde borgmesteren Kemal Önal.
Kassevognen, der blev fundet i et stort parkeringshus i byens centrum, bar falske nummerplader. Butikker og kontorer i nabolaget evakueredes og et stort område blev afspærret af politiet. Bomben var stor og jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis den var exploderet, sagde Önal på en pressekonference.