Selvom gås, and og kalkun vandt indpas på julebordet senerehen, så har de aldrig kunnet fortrænge julegrisen, grisesylten, grisetæerne, flæskepølsen, blodpølsen og den svenske ret ”att doppa i grytan”, hvor man dypper et stykke groft maltet brød i sulegryden og spiser denne godbid. Julegrisen ses på massevis af julekort, juletræets kræmmerhuse og moderne butiksreklamer. Den fremstilles også i marcipan og bruges som sådan gerne til mandelgave.
De nordiske sagn fortæller om vikingekongen Regnar Lodbrog og Lodbrogsønnerne. Regnar undertvang kong Ella af Northumberland. Men denne rejste sig igen, fik taget Regnar til fange og smed ham i ormegården, hvor han tappert udholdt en lidelsesfuld død. Han kvad om alle sine bedrifter og sluttede med ordene ”Grynte ville grisene, om de vidste, hvad galten led!”. Da forstod kong Ella, at ikke alle de navnkundige Lodbrogsønner var dræbt, og at de (”grisene”) ville hævne faderens død, hvilket også skete. De erobrede Nordengland og lagde grunden til det danske herredømme. Regnar Lodbrogs ord om grisene huskes den dag i dag som bevingede ord.
I Norden som andre steder i verden gjaldt det i oldtiden at stå sig godt med de guddommelige magter, som styrede universet og gav sol og regn. Man ofrede ikke bare svin og heste, men ind imellem når det rigtig gjaldt også et menneske, en træl eller en krigsfange. Den lærde Adam af Bremen gengiver en øjenvidneskildring fra det store blot i Uppsala, som fandt sted hvert 9. år. Ni af alle slags hankøn blandt mennesker og dyr ofredes ved hængning i helliglundens træer, ja selv kongen skulle ikke føle sig sikker! På Gotland har man bevaret ejendommelige billedsten fra jernalderen, ca. år 400-1100 efter Kristus.
En af disse sten, Hamrastenen, dateret til omkring år 700-800, viser billeder, som ikke kan udlægges som andet end offerblot.
Ifølge videnskaben er det disse ofre vi i virkeligheden mindes, når vi laver kagefigurer til jul.
Har vi ikke alle som børn været med til at bage brune kager, når julen stod for døren? Med kagerullen rullede vi det brune tæppe ud på køkkenbordet under mors vejledning og trykkede figurer ud med blikforme. Kagemænd, kagekoner, julebukke og så - grisen, det oldgamle sonoffer (sonargøltr), frugtbarhedssymbolet fra Freys hellige galt.
I Nationalmussets bondesamling er der honningkager fra Kalundborg af form som mennesker, hane og gris. Der er også brædter med rækker af fintudskårne figurer af hunde, haner, får, løve, ged – og gris. De ældste er skåret i karvsnit, andre i fladsnit. Brædterne er beregnet til de i Holland så yndede speculaser. Ordet kommer tydligvis fra latin: speculum (flertal specula) betyder spejl og billede, afbildning. Disse småkager kom til Amager med de indkaldte hollænderbønder, men kendes også i det sydligste Sønderjylland og hertugdømmerne.
