VILDSVINEJAGT
Jagt, som fra tidernes morgen udgjorde en nødvendig indsats for at skaffe mad, udviklede sig allerede i middelalderen til en højt værdsat tidsfordriv blandt fyrster, herremænd og andet fint folk i Europa. Man anlagde jagtveje og dyrehaver, hundegårde, fasanerier og falkonerier, opdrættede og trænede hunde og falke.
Bønderne, som i sammenbidt tavshed måtte yde gæstfrihed for de store jagtselskaber, måtte finde sig i den skade, de forvoldte på marker og afgrøder. Krybskytteri blev strengt straffet, og menigmand måtte ifølge Chr. 5´s danske lov end ikke holde jagthund med mindre den havde fået en forpote hugget af.
Hjortejagt stod højest i kurs blandt adelen, men efter den kom vildsvinejagt – ikke mindst på grund af den fare, den indebar. Med de skarpe og spidse hugtænder kan en vildorne flænge gennem et lår helt ind til benet eller sprætte maven op på et menneske. Endnu på 1600-tallet var der mange vildsvin i Danmark, og på en eneste jagt i 1692 kunne Christian den Femte nedlægge 33 stykker.
Lystfiskere og jægere har altid kunnet fortælle drabelige historier, men der er næppe nogen, der overgår Münchhausen. Her er en af hans historier:
”En Dag som jeg går midt inde i Tykningen af Skoven, ser jeg en Pattegris og en Vildsvineso komme løbende forbi, den ene lige i Hælene på den anden. Jeg skyder, men skyder fejl. Alligevel bliver kun Pattegrisen, der var forrest, ved at løbe. Soen bliver stående så stiv som en Pind, aldeles som om den kunne vær naglet fast til Jorden. Jeg går så nærmere for at se, hvordan det hænger sammen, og så opdager jeg, at det er en blind So, der havde haft Pattegrisens lille Hale i Flaben, for at grisen i sin barnlige kærlighed kunne lede den. Den gang Kuglen fløj ind midt imellem Dyrene, havde den klippet Grisehalen over, og den gamle So stod som sagt endnu og tyggede på Stumpen; men da dens fører ikke halede i den, saa blev Soen naturligvis stående, hvor den stod. Jeg tog straks fat i Halestumpen og trak det stakkels hjælpeløse, gamle Dyr ganske rolig hjem, uden at det så meget som prøvede på at gøre Modstand.”
Blandt brødrene Grimms eventyr findes historien om den tapre skrædder, som drog ud i verden for at søge lykke. Omkring livet bar han et bælte, hvorpå der stod ”Syv med eet slag”. At det var syv fluer, han havde smækket, skrev han ikke. Alle blev bange for skrædderen. Kongen fik nys om den tapre skrædder og lovede ham prinsessen og det halve kongerige, hvis han kunne gøre det af med to frygtelige kæmper ude i skoven samt en enhjørning og et vildsvin. Ene mand klarede han opgaverne og fangede til sidst også vildsvinet. Det rasende dyr fór efter ham. Han styrtede ind i et kapel i skoven og hoppede straks ud ad vinduet. Derved kom han bag på vildsvinet, kunne smække døren i bag det og låse det inde i kapellet. Således vandt han prinsessen og det halve kongerige.
