Hvordan kunde Sadam holde hund, når islam anser hunden for lige så ”uren” som svin og aber? En ret troende muslimer må ikke røre en hund, for så bliver han ”uren”. Særlig slemt er det, hvis man berøres af hundens snude eller våde pels. Det er anledningen til, at taxichauffører nægter at hjælpe blinde med førerhund. Deres sjæl tager skade.
Men Sadam har måske som leder fået en særmelding kun for ham?
Sadams hund gennemgik en lang dødskamp. Her har man ikke engang den undskyldning, at det er dumme børns drengestreger, sådan som man gerne vil undskylde muslimske dyremishandlinger med i Norden.
Politiet i Malmø kan rapportere om hundredvis af ihjelplagede katte og andre dyr. Man har pint dem bestialsk for morskabs skyld, hængt dem op i træer, stukket ild til dem. Det er det værste, vi har set, siger politiet, de sadistiske tendenser synes at ligge i generne. Ingen i området tør anskaffe husdyr. Er det de samme dyreplagere, som begår røverier og voldtægter? FBI skal have konstateret lignende opførsel hos seriemordere (Indlæg på Exilen 26.3.05 ved ”plpf”).
Den kurdiske forfatter Salim Barakat har i sin bog ”Jerngræshoppen” fra hans opvækst i Syrien beskrevet dyremishandlinger, som vi næppe kan forestille os. Aftonbladets boganmelder måtte advare læserne: børnene flår pindsvin, drukner mulvarper, hælder benzin over katte og sætter ild til, sønderkvaser hunde, river fjerene af vipstjerter for bagefter at begrave dem levende. Hjerteløsheden er sat i system.
”Her (i Sverige) er det noget helt andet," siger Barakat, " I har jo særlige dyrehospitaler, og snart åbner I vel skoler for jeres hunde og katte," siger han og ler” (citat fra interview 17.6.2000 i Svenska Dagbladet).
Hans latter giver ekko i den dybe kløft mellem de to uforenelige kulturer.
Dyreplageriet skyldes nok en religiøs-kulturel arv: visse religioner vurderer ikke dyr særlig højt.
