I 1570 erobrede Tyrkiet Cypern, idet den tyrkiske general Lala Mustafa med en overlegen styrke angreb fæstningen Famagusta. Høvedsmanden på fæstningen, venezianeren Marcantonio Bragadino forsvarede øen med sammenbidt udholdenhed, indtil krudtet slap op.
Så overgav han sig mod frit at kunne forlade fæstningen. Men tyrkerne overholdt ikke kapitulationsvilkårene, måske ud fra den islamiske ”taquia”-idé, at man til hver en tid har lov at bedrage en vantro.
Efter at have underskrevet kapitulationspapirerne begav Bragadino sig til Lala Mustafa for at diskutere de nærmere bestemmelser for den fremtidige fred. Og da han som patricier og senator i Venedig var en mand, der lagde vægt på formen begav han sig derhen med behørig pomp og pragt. Det vil sige til hest, på en udsøgt pansret ganger og klædt i senatets violette toga, samt ledsaget af fyrre bøsseskytter i gala samt af den meget smukke page Antonio Quirini (søn af admiral Quirini), som holdt en prægtig parasol over hans hoved.
Men om fred talte man ikke. Efter en allerede aftalt plan bemægtigede de tyrkiske janitscharer sig straks pagen Antonio og lukkede ham inde i Lala Mustafas serail, eftersom Mustafa yndede at voldtage unge drenge. Derpå omringede de de fyrre bøsseskytter og huggede dem i stykker med krumsablerne. Bogstavlig talt i stykker. Til sidst smed de Bragadino ud af sadlen og skar straks næsen og ørerne af ham. Lemlæstet på denne måde tvang de ham til at bøje sig for sejrherren, som dømte ham til at blive flået levende.
Exekutionen foregik 13 dage efter i overværelse af alle cyprioter, som havde fået ordre på at møde frem. Mens janitscharerne hånede hans skamferede ansigt, måtte Bragadino flere gange drage rundt i byen med sække med affald, samt slikke jorden hver gang han gik forbi Lala Mustafa. Han døde, mens de flåede huden af ham. De blodige rester af kroppen blev parteret.
Og Lala Mustafa gav ordre til, at huden skulle udstoppes med strå og laves til en dukke. Den blev anbragt overskrævs på en ko og blev endnu en gang trukket rundt i byen for så at blive hejst op i råen på admiralskibet.
Til islams berømmelse.
Den udstoppede dukke blev anbragt på Tøjhuset i Konstantinopel.
Bragadinos sønner løskøbte den senere.