”Hvad siger grisen?” ”Gys, gys, gys!”
Grisen er os et kært dyr.
”Fa´er! Er det Verdenshavet?” ”Nej, lille Gysse, det er Frederiksholms Kanal”. Fritz Jürgensens søstersøn kaldtes ”Gysse”. Til ham tegnede han ”Gyssebogen”, som blev uhyre populær.
I barnesprog bliver gris til ”gis”. Gissebasse! - - Og tanken går videre til ”Gissemand” Københavnernes yndede revystjerne i tyverne, alias Holger Petersen. En mere moderne revy hed ”Gris på Gaflen”.
Soldater på marchøvelse skrålede gerne denne linje i een uendelighed: Grisen faldt og brak sit lår, grisen faldt og brak sit lår, grisen faldt...
Et kortspil for børn hedder ”Gris”, og små togbaner som f.ex. Hornbækbanen og Mølleåbanen får gerne dette kælenavn.
Folkeeventyr, sagn, børnesange og børnelege handler tit om grise. Nogle har vi nævnt, men vi kan gerne fortsætte.
”Svinedrengen” er en af H.C.Andersens mest yndede eventyr. Svinedrengen fik sat den tomhjernede prinsesse på plads: ”Jeg er kommet til at foragte Dig, Du”, sagde han, ”Du vilde ikke have en ærlig Prinds! Du forstod dig ikke på Rosen og Nattergalen, men Svinedrengen kunde Du kysse for et Spilleværk! Nu kan Du have det saa godt!-” Og saa gik han ind i sit Kongerige, lukkede Døren i og slog Slaa for, saa kunde hun rigtignok staa udenfor og synge ”Ach, du lieber Augustin. Alles ist væk, væk, væk!”
Både H.C.Andersen og Kaalunds dyrefabler med Lundbyes fine tegninger er med deres kærlighed til dyrene et udpræget stykke dansk kultur.
