Det svenske nyhedsburau TT fortæller, hvordan en præst i den tyske by Miltenberg blev så oprørt over, at nynazisternes ungdomsorganisation havde fået tilladelse til at marchere gennem gaderne til torvet for at holde møde, at han tog sagen i egen hånd. Han lod sine seks kirkeklokker ringe uafbrudt i tyve minutter. Det må de ellers kun ved store kristne højtider, og klokkerne i Miltenberg er de næststærkeste i det bayerske bispedømme.
Resultatet var, at de nynazistiske talere måtte pakke sammen og gå deres vej, mens deres modstandere henrykt klappede.

Man kan have stor forståelse for præstens tiltag, for hvem bryder sig om diktatoriske ideologier som nazisme, kommunisme og islam? Men med sin voldsomme klokkeringning er han jo i virkeligheden ikke spor bedre end de autonome eller kommunistbegejstrede svenskere, der forhindrer tilladte partier at holde torvemøder.

I sande demokratier værnes ytringsfriheden. Den gælder for alle og er i virkeligheden en lov, som er lavet for dem, der ikke er enige med magthaverne. Som Voltaire sagde: Jeg bryder mig ikke om, hvad du siger, men jeg vil til min død forsvare din ret til at sige det.

Kilde: Världen i dag 8.12.06.