december 29, 2006

En gammel stövet Carlsbergflaske

Det er foruroligende at se, hvor usle og latterlige ræsonnementer man kan bruge i den pågående kulturkamp.

En af Sveriges bedste og mest vidende og klart tænkende skribenter er blevet udsat for diskriminering og hets af samme art som de, der i Danmark benytter sig af alskens snusket bagvaskelse…


Det gælder for de politisk-korrekte at slynge om sig med insinuationer og formodninger, som kan rive den brede befolkning med sig enten 1) som ”nyttige idioter” 2) eller af frygt for samme vestreextremistiske journalister.

Sagen drejer sig om at skabe berørinsangst såsom: hvis du besøger en, som har ”Mein Kampf” på sin bogreol, så er du nazist (- eller islamist, men det sidste gør ingenting!), - hvis du køber en keramikkrukke med det indiske svastika som en løbende bort på kanten, så er du nazist, - hvis du holder på grundlovens ytringsfrihed, så er du givetvis medlem af Sverigedemokraterne eller Nationaldemokraterne eller noget andet i etablissementets øjne afskyeligt parti, - hvis du mener at den enorme indvandring i Sverige er en ulykke, er du sindssyg…, og - hvis du læser - eller endnu værre har et læserbrev i ”Folkets Nyheter”, så - ja, hvad så?
Sverige ligger jo i top i Europa med hensyn til mishandlinger og mord…

Det svenske ”Red barnet” har udgivet en liste til forældre, hvordan man i tide ved overvågning kan opdage, at ens afkom er på vej til at blive nazister. Det svenske justitsministerium var ude i samme ærinde. Her er nogle kendetegn:

Hvis ens børn har et svensk flag hængende på værelset…
har tegnet hagekors, keltiske kors, solkors nogetsteds…
har kortklippet hår…
Øget eller overdreven interesse for Hitler, anden verdenskrig, vikingetiden, asatro m.m.
Mere fravær fra hjemmet
Hvis de skriver ciffrene 88 eller 28…
Etc. etc.

Den svenske ugeavis ”Folkets Nyheter” anses af den politisk korrekte venstrefløjs sandhedsorgan ”Expo” for at være ”nazistisk”. Folkets Nyheter er jo national og i det multikulturelle samfunds kaos holder den med urbefolkningen og tror på ytringsfrihed. Mere skal der jo ikke til for at ”anses” for at være nazistisk. Og så er læserne også nazistiske! For slet ikke at tale om skribenterne eller læserbrevsindlæggene.

Den mest barbariske og brutale mishandling, afsluttet med rituelt halsafskæring, som Sverige kan opvise i vor tid, nemlig Salemmordet, overgik en spinkel 17-årig, som man ”anså” for nazist. Om han var det eller ikke, er ligegyldigt. Han havde ret at være det, hvis han ville - efter loven.
Men den ulykkelige ”ansås” af en bande indvandrerungdom…og så var det bare sådan!

Noget lignende skete igen i 2006 ved Torslanda uden for Gøteborg. Man ”anså”…
Offret reddede med nød og næppe livet...


Du gode! Jeg har en gammel støvet Carlsbergflaske stående på en boghylde! På etiketten sidder bryggeriets varemærke! Og jeg har en kjole med mæanderbort og et juletræ med en svensk flag-
guirlande!! Jeg har rationeringsmærker fra sidste verdenskrig til brød og sukker… og flyvebladet fra 9. april med ”OPROP” til det danske folk…

Og min oldefar var tysk…

Jeg ”anses” så vel også… Det kan være farligt. Og jeg er lige så fejg som alle andre… Jeg må holde mig væk fra ”Folkets Nyheter”. Det siger venstrefløjens sandhedsorgan ”Expo”, ellers - -