Der er ualmindelig meget at protestere over i denne verden. Jo mere multikultur, jo flere meninger, som kan protestere mod andre meninger.
Protestskulptur foran Domkirken ”mod kristen fundamentalisme og for retten til prævention”
”- for retten til prævention”. Ja, godt! for begrænsning af den altfor store menneskehed! Vestens læger har bekæmpet alverdens sygdomme, men avlelysten har åbenbart ikke ændret sig, og befolkningerne forstår åbenbart ikke, at jo flere man er ved samme kødgryde, jo fattigere og elendigere bliver de alle. Tidligere regulerede naturen det. Fødselstallet var højt, men sygdommene mange. Man greb ind i naturens system, og nu er befolkningerne vokset uhyggeligt. (I islam avler man desuden mange børn for at få guerrigliakrigere eller terrorister o.l.).
Vi har stadig aids. Aidsdøden begrænser befolkningerne noget. Men hvorfor gå den omvej gennem lidelser og sprede yderligere smitte og lidelser? Var det ikke bedre at sætte en stopper for de mange fødsler? Allerede ved samlejet at beskytte sig med prævention?
Det skulle man synes, men problemet er jo ikke så ligetil. Gennem de sidste årtier er det blevet moderne livsstil at dyrke sex på en langt mere vild måde end før. Medicinske präparater har gjort, at man kan gøre gjorte ting ugjorte. Kærlighed, ansvar og hensyn er ikke så vigtige begreber mere.
Hvorfor blev pigen på korset gravid? Tænkte hun sig ikke om eller var det med fuldt overlæg? Eller var hun ligeglad? Var hun forelsket i fyren? Gik han? Blev hun voldtaget af en fremmed?
”Det ligger i kristendommen, at Gud gør sig til eet med dem, der lider” siger domprovst Gadegaard.
Smukt, men det er vel ikke ensbetydende med, at man lader stå til og selv er uden ansvar?
Formanden for domkirkens menighedsråd mener, at ”skulpturen er udtryk for en problematik, hvor man misbruger religion til at moralisere for folk”.
Den moral, der hentydes til, er vel katolikkernes totale afstandtagen fra intimiteter uden for ægteskabet, og den kan naturligvis diskuteres. Hvilken grøft skal man vælge? Den totale afstandtagen eller den løsagtige, uansvarlige sex?
Den katolske kirkes fromme mænd har aldrig selv kunnet klare problemerne.
Kan domprovsten?