”Rend mig i traditionerne”. Var det ikke sådan Ole Grünbaum skrev?
Alt det gamle ”møj” skulle væk. Luges ud og på kompostdyngen. Så noget nyt kunne blomstre. Skal man ændre et samfund, skal man hugge rødderne over. Det gjorde de, 68´erne, men de fik ikke det hele med.
Resten tager EU og de islamiske lande sig af. Det har de faktisk lovet hinanden.
I foråret 2006 inden skoleafslutningerne stod for døren, pointerede den svenske diskrimineringsombudsmand (DO), at man af hensyn til elever fra ikke kristne hjem burde afstå fra at have en præst med eller fejre afslutningen i kirken. Sådan har det været tradition i umindelige tider ligesom den meget yndede sang ”Den blomstertid nu kommer”, der i virkeligheden er en psalme.
Men fremover ville det kunne före til skadeserstatning!
DO´s udtalelse vakte mishag, men hun forsvarede sig i pressen med, at hun havde modtaget breve og e-mail med protester mod de traditionelle afslutninger. Da man gik hende på ærmet viste det sig, at hun ikke kunde fremlægge et eneste af de påståede breve!
Det gav anledning til, at 3 - tre! - DO-sympatisører nu skyndsomst rykkede ud med opbakning til DO: de havde faktisk følt sig krænkede ved årsafslutningen i juni! Det ene brev fra muhammedanske forældre, de to andre fra sekulære svenskere.
Og nu har Diskrimineringsombudsmanden indkaldt rektorerne fra de tre pågældende skoler til et møde og en opsang! Blomstertiden er forbi!
Er jagten på kristendom i Europa gået ind i sidste fase? Den kan vare kortere eller længere, men næste stop vil være en erklæring fra EU om, at Europa har antaget islam som hovedreligion, og at løftet om forbrødring og sammensmeltning mellem Europa og Mellemøsten og de nordafrikanske stater dermed er opfyldt.
Snaphanen omtalte fornylig, at man i østrigske børnehaver vil gøre det af med ”julemanden”, den hellige Sankt Nikolaus fra Myra i Lilleasien.
Lilleasien og hele det byzantiske rige var som bekendt kristent, før osmannerne (tyrkerne) kom tromlende og med stor brutalitet nedslagtede eller bortjog de kristne. Nikolaus var biskop i Myra på 300-tallet. Ligesom Sankt Georg blev han af det brede folk anset for helgen, men blev aldrig kanoniseret. Legenderne fortæller om, hvordan denne fromme mand hjalp sine medmennesker, især børnene. Således løskøbte han nogle piger, hvis far havde anbragt dem i en bordel. En anden gang kom han til en krovært, som havde slagtet to drengebørn og nedsaltet dem. Men Nikolaj sagde noget Hokuspokus over saltefadet og ud hoppede de to drengebørn, hele og uskadte - - og usaltede! På grund af disse gode gerninger blev han børnenes særlige skytshelgen og til sidst julemand.
Ligesom Sankt Clemens led han martyrdøden ved drukning, idet man slængte ham i Sortehavet. Da man på forunderlig vis fandt hans sørgelige rester i 1087, da havet trak sig tilbage, blev hans relikvier med stor højtidelighed bragt til Bari i Apulien og gravsat dér. Dér fejres han naturligvis hvert år.
Og da han havde lidt martyrdøden ved drukning, blev han ikke bare børnenes værnehelgen, men også sømændenes. Eftersom Danmark før broernes tid var en søfarende nation, blev Nikolaj naturligvis meget afholdt. Der byggedes mange Skt. Nikolajkirker , bl.a. i København tæt ved vandet, og navnet Nikolaus var populært i forskellige former: Niklas, Niels, Nis, Klaus.
I vore gamle landsbykirker er der mange kalkmalerier af Sankt Nikolaj, der komme de nødstedte til hjælp.
Kik på malerierne! Inden en ny og ganske anderledes ”reformation” tager fat med overkalkning eller nedhugning af vor kulturarv!
Nikolajs helgendag er som bekendt den 6. december, hvos han som Sankta Claas kommer som julemand til de hollandske børn.
Skulle vi måske rive Skt. Nikolajkirkerne ned?
De kan jo ”krænke” islam!
