Jeg har hugget Gullestrups citat fra Uriasposten:
“Samfundsforskningen, som tidligere tog udgangspunkt i et objektivitets- og neutralitetskrav har i de senere år været præget af en uundgåelig udvikling bort fra den passive og tilsyneladende neutrale forskning henimod en engageret og aktiv forskning. Bag denne udvikling ligger der en voksende erkendelse hos en større og større del af samfundsforskerne gående ud på, at medens man nok kan give forskningsresultater udseende af at være neutrale og objektive, så er denne neutralitet og objektivitet i virkeligheden en umulighed. Enhver forskningsindsats er således via sin problemformulering, sit metodevalg og endelige konklusioner præget af de værdipræmisser, der kommer til udtryk via de involverede forskeres holdninger og ideologi, ligesom den heller ikke kan være upåvirket af det miljø, i hvilken den finder sted.” (Gullestrup, Hans: Udvikling - til fordel for hvem?, 1973).
Man ikke engang stræber efter objektivitet og neutralitet længere. Man har de briller på, man har, og det er de eneste rigtige. Et resultat af 68´ernes indoktrinering. Den politiske holdning prioriteres højt og spærrer for andre opfattelser.
Vi har desuden fået direkte politiske lærestole oprettet ved universiteterne, de såkaldte Monnet-professorater. Monnetprofessorerne skal være positivt indstillet til EU og undervise derefter.
Professor Hans Gullestrup fra Aalborg Universitetscenter hører til de brugbarnaive, som tilsluttede sig den sovjetstyrede fredspropaganda under den kolde krig med fredsmarcher og fredstaler…
Sammen med nogle kolleger lavede han også en film om det herlige Nordkorea til Danmarks Radio. Den mødte hård kritik i Flemming Chr. Nielsens anmeldelse i JyllandsPosten 27.3.1983, så Gullestrup svarede igen: Flemming Chr. Nielsen havde ”forudfattede meninger” om Nordkorea.
Hvis Gullestrup mener det samme om mig, skal jeg gerne røbe, at jeg har været i debat med Nordkoreas ambassadefolk og derved fået et udmærket indblik i landets kultur.
