SPAREGRISEN
Sparebøsser kendes i Europa langt tilbage i tiden. Således har man fra Romerriget fundet masser af små drejede lerkrukker med en sprække til mønter. Samme type ses på et billede af Pieter Brueghel fra 1567 ”Kampen mellem sparebøsser og pengekister”. Det skildrer de ulykker og grusomheder som griskhed kan føre til, og de umådelige summer som krig koster. På Brueghels tid opstod der mange religiøse oprør i Europas lande imod den katolske kirkes undertrykkelse. De udviklede sig til voldsomme religionskrige. Samtidigt søgte man at værne sig mod de osmanniske tyrkeres fremtrængen i Centraleuropa.
At spare er nyttigt, hvis ikke det går til overdrift og bliver til gerrighed. I trediverne fik børnene i skolen et blad, der hed sådan noget som ”Søren Sold og Søren Spar”. Behøver jeg at sige, at Søren Spar altid fik sparet sammen til de gode og nyttige ting, han ønskede sig, mens Søren Sold stod med tomme lommer. Det gjaldt at få børnene interesseret i at putte mønter i sparebøssen. Måske var det derfor, at nogen hittede på, at lave sparebøsser i form af grise? De blev særdeles populære fra begyndelsen af 1800-tallet og fandtes på ethvert marked i landet, og vi fik udtrykket ”at spytte i grisen”. Det første billede vi har af en sparegris er Vilhelm Petersens illustration til H.C.Andersens eventyr om ”Pengegrisen”. Den faldt ned fra skabet midt i al hurlumhejen, da børnenes legetøj spillede komedie, og gik i stumper og stykker, mens skillingerne dansede hen over gulvet.
Karsegrisen ligner til en vis grad pengegrisen. Den er hul, men har ingen glasur. Dens børster er tegnet som riller fra nakke til hale som om den var blevet friseret med en rive. Man fylder grisen med vand og sår karsefrø i rillerne og inden længe har man en herlig grøn gris.
H.C.Andersen har også skrevet en historie fra Firenze, som hedder ”Metalsvinet”. Den handler om den brøndskulptur der står på det lille torv ved Porta Rossa. ”Vandet strømmer det ud af Munden, og det ser komisk ud, at Folk ligesom kysser Svinet, naar de vil drikke; det er ganske blankt på Trynen og Øret ved saa ofte at tages paa” skriver H.C.Andersen i sin kommentar.
Eventyret hører oprindelig hjemme i ”En Digters Bazar”. En fattig purk falder i søvn på svinets ryg. Om natten får den liv, løber af sted med ham og viser ham byens kunstskatte. Han vågner om morgenen, halvt gledet ned af svinet og husker med angst, at hans mor havde sendt ham ud for at tigge... Drengen går meget ondt igennem, men ender til sidst som kunstner.
Metalsvinet ved Porta Rossa er en kopi af en antik marmorskulptur, som står ved indgangen til museet i Uffizi-paladset.
I Århus har vi den meget populære ”grisebrønd” foran rådhuset. Den er skabt af billedhugger Mogens Bøggild og er en gave fra bryggeriet Ceres.
