Nedbrydning af vore traditioner og vor kultur har stået på i 30-40 år, men den accelererer og har været ganske voldsom de seneste par år. ”Multikulturen” afslører stadig mere klart sit mål: Vi skal have alverdens kulturer ind for ved hjælp af dem at bandlyse og fordrive vore egne skikke og traditioner. Den eneste kultur, som ikke accepteres af de politisk-korrekte, er vor egen kultur. Det vil vare ved, indtil den er nedgjort og glemt. Så vil man kunde se, at ”multikulturen”s mål var en monokultur, og det én, der siger sparto til alle andre kulturer. Den vil gennemtrumfes og holdes i live gennem undertrykkelse, vold og terror. Vi kender den alle.
Mange i Norden er trætte af at fejre jul. Det skyldes vel tildels dagligdagens stress og sekulariseringen, men endnu mere den overhåndtagende materialisme Der er ingenting tilbage til sjælen! Troende eller ikke troende har vi nordboere brug for en stor og god lysfest i vor mørkeste tid, kald det jul eller solhverv, rødderne fortaber sig i mørket.
Vi har berørt angrebene på julen: i Sverige rejses der krav om, at skolebørn ikke må se eller deltage i julespil eller holde skoleafslutning i kirken, i Østrig høres krav om at afskaffe børnenes julemand, Skt. Nikolaus, i Sydtyrol i Italien krav om, at børnene ikke må lovprise Jesusbarnet med en sang…
Men den venezianske avis, Il Gazzettino, kan fortælle mere endnu: IKEA og det italienske Stormagasin, ”Rinascente”, har ikke længere figurer til julekrybber! Der er ingen, der køber dem. Ja, IKEA sælger overhovedet ikke religiøse symboler, siger de. (Gælder det monstro også rosenkranse og halskæder med kors?). Jesusbarnet i julekrybben er lige så traditionsbunden i den katolske jul, som juletræet i Norden.
Bandlysningen af julekrybber på stormagasinernes hylder røber noget om sekularisering, men også om den splittelse og frygt, der har grebet italienerne.
Det var ifølge traditionen Sant Franceso fra Assisi, som begyndte med julekrybbe opstillinger, og der findes kunstnerisk set meget fine gamle krybber bevaret, men også . Gud bevares! Utroligt meget grusomt møj, som kunde ryge direkte på hovedet i skraldebötten.
I Rom holdes kunsthåndværket i ære hos Mariacarla Menaglia, som hvert år står for udstillingen ”Hundrede julekrybber!”, som fra 23. november til over nytår besøges af o. 40.000
besøgere. ”Jeg tror ikke på, at italienerne vil bandlyse julekrybben,” siger hun, men tilföjer så: ”måske i Norditalien?”
Julekrybber eller ikke, de er ligesom julesangen i Sydtyrol, blevet et politisk spørgsmål, og bølgerne går højt mellem naive utopister, der hen i vejret tror på det gode i islam, og dem, der - trods forsøg på at spore det gode, har måttet give op.
