Desværre har jeg ikke kunne se DR2 første afsnit af Jacob Rosenkrands’ dokumentarserie i Danmarks Radio 19/9 og kommer heller næppe til at se de følgende, men det forhindrer jo ikke, at jeg tager sagen op. Hvem ved, måske har jeg noget at supplere med? Se nu f.eks. på ham Per Schultz! (ikke at forvexle med en anden rød fra dengang: psykolog Per Schultz Jørgensen).
De røde lejesvende
Per Schultz og hans venner
Da Per Schultz havde overstået sin lærerexamen 1967 var han parat til at vælte samfundet i 68´ernes revolution.
Allerede da han i studietiden boede i Knabrostræde i København, var han medlem af den venstrevredne Landsforening for Mentalhygiejne, hvis mål ifølge deres egen udtalte ideologi var at nedbryde den traditionelle kernefamilie og lade experter opdrage børnene.
Han fik Danida-legat til studier på Cuba og blev i free lance knyttet til Land og Folk, og efter diverse producerkursus ved Danmarks Radio ansat ved DR´s Børne og Ungdomsafdeling, ”Unge Pædagoger” og BUPL´s blad ”Børn og Unge” - d.v.s. han fik alle tiders mulighed for at påvirke datidens pædagoger samt den opvoksende slægt og deres forældre ikke at forglemme. BUPL var med til at oprette forældreforeningen FOLA, der kunde støtte dem i politiske aktioner for flere børneinstitutioner (= flere stillinger og større propagandamulighed) o.l.
Lige et par ord mere her om BUPL:
BUPL, Børne og Ungdomspædagogernes Landsorganisation, blev - gennem Schultz´s meningsfælle Allan Knoblauch med det såkaldte ”formandsinitiativ” - ændret fra en respektabel forening til et kommunistisk fagforbund. Hos modstandere fik det øgenavnet ”Børn Under Politisk Ledelse”. BUPL støttede og benyttede Hudegrundens Børnehave til propaganda for marxistisk opdragelse á la Sovjet.
Børn er i enhver politisk systemændring og revolution det vigtigste led. Det havde Knoblauch forstået. Som 18-årig var han blevet ansat på socialdemokratiets Aktuelt 1968. Året efter stiftede han ”Rød Front” for KUML (Kommunistisk Ungdom Marxister-Leninister) og blev desuden medstifter af ungsocialdemokraternes blad SOC. 1970.
Allan Knoblauch blev en af revolutionens vigtigste strateger om end han holdt sig forsigtigt i baggrunden, mens han skrev et utal af artikler til alle mulige trykte medier. Da han i 1971 blev ansvarshavende redaktør for BUPL´s ”Børn og Unge”, knyttede han straks en række kommunistiske skribenter til bladet.
Her tumlede børne- og ungdomspædagoger sig af hjertens lyst. Blandt dem Per Schultz.
”Unge Pædagoger” udgav hans Vietnambog, ”De andre Børn” 1968 med billeder fra Vietnamkrigen, Nordisk Kulturkommission støttede udgivelsen af hans ”Børn og Kultur”, Gyldendal 1972, og Politikens Forlag lod Søren Hansen og Per Schultz stå for ”Folkeskolens Hvem, Hvad, Hvor” (1972), der bl.a anbefalede den forældrefjendske organisation BRIS, (Børns Rettighed
er I Samfundet”). Den var oprettet 1969 under Landsforeningen for Mentalhygiejne og arbejdede ud fra den mentalhygiejniske ideologi, at børn ikke skulle opdrages af forældre, men af experter som pædagoger og psykologer. Derfor belærte BRIS skolebørn om, hvordan de skulle sætte sig op imod forældre og løbe hjemmefra, og organisationen fik hurtigt øgenavnet ”BarneRov I Samfundet”.Ovennævnte Søren Hansen var med til at lave Jesper Jensens ”Lille Røde Bog for Skoleelever”, der skulle fremme oprør i skolerne, og han slog til lyd for, at psykiater Bengt Claëssons pornografisk-prægede sex-undervisningsbog skulle uddeles gratis til alle skolebørn.
Per Schultz fik lyst at lave en kommunistisk skole og skrev sammen med psykolog Jesper Jensen ”Skolebog nr. 1. En bog for voksne”, en opskrift på en proletariatets friskole til hjælp for samfundsomvæltningen, Hans Reitzels Forlag. Skolen kom i gang omkring 1973. Schultz fortsatte med ”Hvordan man laver en skole”, 1974 sammen med Rasmus Hansen og den kommunistiske lærer Kjeld Rasmussen, som også kendes for socialistisk børnebogsvirksomhed og samarbejde med venstreextremisterne Egon Clausen, Ole Lindboe og Chr. Westergård.
Videre har Per Schultz skrevet om udvikling og uddannelse på Cuba (1974), ”Fra Forpraktikant til Socialpædagog”, ”Uofficielle Synspunkter” og bidrag til ”Socialpolitik, socialmedicin, socialpædagogik”, samt en bunke teaterstykker, som de marxistiske børneteatergrupper (der dukkede op som svampe i skoven) kunde fylde i børn, mens naive forældre t
roede, det var harmløs underholdning: ”Husker du vor skoletid?”, ”Folket mod Lindø”, ”Du har et problem, René”, ”Den menneskelige faktor”, ”Vi er allesammen mennesker”,. ”Gå stille – tal sagte”, ”Oprøret” (efter Wernstrøms trælleserie), ”Luk vinduet op” m.m. Via børneteatrene og DRs Børne- og Ungdomsudsendelser havde Per Schultz rig mulighed for at påvirke børnene, ligesom han fik foden inden for i bestyrelsen for Danske Dramatikeres Forbund.I DR rullede han sig ud i det utroligt enøjede og manipulerende program TVÆRS – P 4 sammen med VS´eren Tine Bryld m.fl. og var iøvrigt tillidsmand for de ansatte.
Per Schultz har givetvis også haft givtigt samarbejde med sin kone, psykolog Agnete Diderichsen og hendes søster Birgitte Diderichsen, der var lige så vilde med kommunistpropaganda som han selv. De havde også samme gode muligheder for at gøre sig gældende: førstnævnte var ansat på Danmarks pædagogiske Institut med gode forbindelser til ”Kommunistiske Pædagoger”, Information, Land og Folk, Unge Pædagoger etc.
Søster Birgitte virkede på Århus Universitets Psykologiske Institut og havde tæt forbindelse til trivselspsykolog Eggert Petersens Mentalhygiejne og Forskningsinstitut.
Kilde: Tidsskriftet AKTION 2/1977, 1/1978, 3/1980
