Bjørn Erichsen er bror til Troels Erichsen Kløvedal* (Nordkaperen) og Hanne Reintoft.
Han var med til kup bag kulisserne af Den Røde Højskole i Svendborg 19.8.1972 (d.v.s.
inden den endnu var kommet rigtigt i gang) som støtte for Hans Jørgen Kløvedal* Svendsen, og skolen blev på få år DKP-højskole.
Bjørn Erichsen var medlem af DKPs centrale skolingsudvalg til skoling af partimedlemmer og underviste selv på MOF (Marxistisk Oplysningsforbund) i paläet i på hjørnet af Bredgade og Dr. Tværgade, d.v.s. i Land & Folks højborg og havde studiekreds om marxisme på Krogerup Højskole. Han skrev bog ”Om arbejderbevægelsen” – en introduktion til arbejderbevægelsens historie, og skrev kommentarer bl.a. i Børn og Unge og i Social Revy.
Bjørn Erichsen var TV-producer i DR 1981-1991, hvor han sammen med Lene Bredsdorff og Lars Engels redigerede en TV-udsendelsesrække om fred september 1983. Det sidste tiår, inden muren faldt og Sovjet brød sammen, var ”Fred” en af de vigtigste kommunistiske temaer, som fandt udtryk i bunkevis af fredsbevægelser, fredsfestivaller, fredskonferencer, fredsmøder, fredsudstillinger, aktioner og demonstrationer: lærere for fred, cyklister for fred, læger for fred, Børn for fred, etc. etc.
Sjovt nok var det de mest aggressive og de mest varmhjertede diktaturtilhængere, som rullede sig ud og tog patent på freden. Hvem ønsker ikke fred? Det gør så at sige alle, men det kommer an på betingelserne. Uden frihed er fred ikke så meget bevendt.
Lars Engels, som var programmedarbejder i DR kom ind i hovedbestyrelsen i den kommunistiske Dansk-Cubansk Forening. Han var med til at lave filmen ”De gale i Havanna” for Statens Filmcentral. Den handlede om behandling af sindssyge på Cuba – med lidt propaganda for Che Vara.
I DRs TV-fredsserie ”glemte” man naturligvis at omtale kirkelig fredsindsats.
Sammen med Ebbe Reich og Poul Vitas Nielsen lavede Bjørn Erichsen også TV-serien ”Nu dages det brødre” febr.-marts 1987 – så man kunde fejre 70-året for den russiske revolution.
I 1991 oprettede han det Europæiske Film College, men vendte tilbage til DR i en 5-årsperiode 1996-2001 som direktør for TV-afdelen i DR. Og så i 2001 fortsatte han sin virksomhed som leder af European Broadcasting Union (EBU) i Genéve
*) Kløvedal var et påtaget navn mellem en gruppe røde meningsfæller