Det er vigtigt også for Danmark, at det svenske valg gav repræsentation af indvandrerkritiske synspunkter i den svenske rigsdag.
Sverige er et naboland og medlem af EU med den deraf følgende fri bevægelighed for en indvandret muslimsk befolkningsgruppe, der ikke lader sig assimilere i det omgivende samfund.
Religiøs fundamentalisme har ingen væsentlig klangbund i den danske befolkning, hvor afarter af kristendommen som Jehovas Vidner trods årtiers ihærdig indsats kun har kunnet tiltrække en lille skare.
Vi har nu med en befolkningsgruppe at gøre, der ikke ”kun” er modbydelig over for frafaldne inden for den nærmeste familie som Jehovas Vidner er det, men derimod islam, som er modbydelig over for hele menneskeheden. Vi har set, hvordan en naiv indvandrerpolitik på blot et enkelt årti under Nyrup/Jelved regeringen har skabt store problemer i Danmark med en muslimsk indvandring fra lande, hvis befolkning er hjernevasket med et 1400 år gammelt aggressivt og stærkt diskriminerende menneskesyn. Naive kulturradikale har troet (og tror stadig), at ophold under civiliserede forhold har kunnet ændre på dette, men virkeligheden har vist, at det nærmest er gået modsat.
Jeg har bemærket mig, at sprogbrugen i de fleste danske medier har ændret sig fra ”fjendsk” til ”kritisk”, når talen er om indvandring, og det er da også den rigtige betegnelse.
Jeg hilser generelt indvandring velkommen, når det drejer sig om mennesker, der har en positiv vilje til at assimilere sig i det danske samfund. Jeg har dog ikke noget imod at blive betegnet som fjendsk over for islam, for jeg ser denne religion som en katastrofe for mennesker overalt i verden, hvor den har indflydelse.
Hans K. Sønderby
Ingeniør, Esbjerg
Kilde: Indlæg i avisen ”Jydske Vestkysten” 21.9.2010.
