En brintbombe under islamismen!
Af P.H. Bering
Den nyeste forskning viser at islam er en kæmpe historisk misforståelse. Oprindelig var islam monofysitisk kristendom! (Monofysiterne mente at Jesus Kristus kun havde én natur, nemlig den guddommelige. Men den øvrige kristenheds biskopper havde vedtaget at man skulle mene at Kristus har to samtidige naturer, den menneskelige og den guddommelige). Monofysitterne var nogle af de tidligste kristne; de talte i begyndelsen aramæisk, lige som Jesus. Og koranens ældste og - på arabisk uforståelige - dele bliver forståelige, hvis de læses som kristen, aramæisk tekst. De ældste islamiske tekster synes at være forsøg på oversættelser til arabisk af aramæiske sammendrag af det, vi kalder gamle og nye testamente, til brug for monofysitter.
NB: Husk nu lige på at alt var håndskrevet, at papir var sjældent og dyrt, at ikke mange kunne læse og skrive og at man ikke bare lige kunne maile sine ideer rundt til vennerne!
Navnet Muhammed (MHMD i konsonantskrift) forekommer først ca. 200 år efter “profetens” påståede død (i 632 e.Kr.). Der eksisterer ganske vist tidligere mønter præget med bogstaverne MHMD, men de er også præget med kristusfigurer og kristne symboler som fisk og kors. Det er forståeligt, for bogstaverne MHMD er ikke fornavnet Muhammed på aramæisk, men betyder noget i retning af “bør prises” og hentyder til Jesus. Den berømte klippemoske i Jerusalem bliver også til en gammel kristen kirke, hvis man læser inskriptionerne på aramæisk!
Alt tyder på at de "muhamedanere" eller "musalman", der forbløffende hurtigt besatte det kristne Syrien, Nordafrika og Spanien var kristne monofysitter, der - måske bortset fra Spanien - var der allerede! Det forklarer unægtelig mange ting.
Først efter flere hundrede års forløb er der så blevet blandet en masse arabiske myter, røverhistorier og leveregler fra den arabiske ørken ind i de gamle aramæiske tekster. Disse er blevet voldsomt forvanskede af arabiske "lærde" som ikke forstod aramæisk, men gættede sig frem til en betydning, fordi sprogene lignede hinanden. Betegnelsen for Jesus, som var MHMD, den lovpriste, blev til Muhammed!
Et andet eksempel: I koranens sura 44,54 hedder det på arabisk: ”og Vi giver dem (de troende) jomfruer med store, sorte øjne til ægte”. - Nam-nam for selvmords-terrorister!
Men læst på aramæisk bliver teksten til ”Vi vil gøre det behageligt for dem under pragtfulde vindruer”. - Surt show!
NB: Dette er blot et MEGET kort referat - læs selv. Det er enormt spændende, og vender op og ned på en vigtig del af historien. (Se Morten Rydal: "Den nye islam-forskning", Tidehverv SEP 2010). Den centrale forsker er den tyske ekspert i semitiske sprog og sprogforsker, professor Christoph Luxenberg.
Sjovt nok hører man ikke et kvæk fra "islamforskerne" på Københavns og Aarhus universiteter i den anledning. De kunne ellers sikkert have gavn af:
Norbert Pressburg: Good Bye Muhammed – wie der Islam wirklich entstand, Books on Demand, Norderstedt 2009
Yderligere læsning:
Christoph Luxenberg: Die syro-aramäische Lesart des Koran, Verlag Hans Schiller, 2007.
Her er en skyldig tilføjelse til Islam-artiklen fra Peder H. Bering, modtaget 16.9.2010:
Jeg skylder at citere David Gress' kommentar:
Kommentar fra historikeren David Gress:
"Rydals artikel har jeg også sporet og er meget glad for, at han tager Luxenberg op. Jeg er mindre glad for, at han går ind for en vis Pressburgs (pseudonym) hyper-revisionisme. Pressburg hævder i kølvandet på et par andre, at Muhammed ikke er et egennavn, men en benævnelse, "den Velsignede", som oprindelig gik på Kristus, omend i den særlige version af kristendommen, der dominerede i Arabien-Syrien. Følgelig skal indskrifterne i Klippemoskéen i Jerusalem ikke hentyde til den muslimske profet, men er hyldester til Kristus, ligesom selve moskéen er bygget som kirke. Her må jeg råbe vagt i gevær, idet Tilman Nagel, den førende seriøse islamforsker, som dagspolitisk er helt fin, ikke kan acceptere dette argument og iøvrigt heller ikke Wansbroughs. Rydal tager også fejl, når han siger, at den græske kirkefader Johannes af Damaskus (ca. 675-ca. 750) ikke kender til Muhammed. Det gør Johannes, som i sit lille skrift mod islam fra omkring 720 præsenterer en islam, der er fuldstændig genkendelig fra idag, både i de store linjer -- Skriften fra Himlen, den ene gud uden ledsagere, billedforbud -- og de små -- forbud mod vin og omskæring (af begge køn!)."
MED ANDRE ORD: de lærde strides, og et opslag på Jonannes af Damascus bekræfter at han bl.a. bekæmpede monofysitterne og islam. Foreløbig er der uklart (i alt fald for mig) om eller i hvor høj grad arabiske monofysitter adskilte sig fra islam, og David Gress skriver jo ikke helt tydeligt om der var en person ved navn MHMD nævnt hos Johannes.
Iøvrigt begik jeg den fejl at skrive at papir var dyrt den gang. Det fandtes slet ikke! Men man havde papyrus...
PHBering
