Vor udenrigsminister, Per Stig Möller, er oprört over, at Sydkorea har betalt en kläkkelig sum for frigivelse af de sydkoreanske kristne missionärer i Afghanistan. Man forhandler ikke med gidseltagere, påpeger han, og det har han da ret i, for det skaber bare flere gidseltagere.
Men hvad med hans egen given efter for islams tiltag? Hvad med de aftaler (den arabiske-europäiske dialog 1978), som EU har indgået med de arabiske lande om, at vi skal tage imod al deres overskydende arbejdskraft og desuden cebsurere vore börns skoleböger, så EU ad den vej kan blive islamiseret? Og hvad med fortsättelsen - Barcelonaprocessens löfter 1995 om samordning af EU og Nordafrikas stater? Alle EU-staterne er af Brysseldiktaturet (heri indgår Per Stig Möller) tvunget til at fylde millionbelöb i de nordafrikanske staters lommer for at forberede sammenslagning til et Eurabia.
Alt dette foregår under hemmelighedskrämmeri, som befolkningerne i EU ikke skal vide.
Hvad forskel er der på vor udenrigsministers fordulgte aftaler med afgivelse af EU-landenes suveränitet til islam og Sydkoreas penge for gidsler? Korea betaler for deres medborgeres frihed, vi betaler for at blive dhimmier (trälle) under islam.
Nogle vil kalde det landsforräderi.
