har taget fat på et meget vigtigt problem og skrevet en artikel om de ”bindegale unge borgerlige politikere”.
Da intet opstår af sig selv, men alt har en fortid, kan jeg ikke lade være med at kikke tilbage på ”de bindegales” forældregeneration, de såkaldte 68´ere, som havde sat sig for at rive samfundet ned for at skabe noget nyt.
De, som satte dagsordenen i 70 var ikke bare påvirket af de stærke propagandastrømme fra Sovjet, som formidledes videre i en overdådig kritikløs mængde gennem mentalhygiejnens psykologer, pædagoger, socialarbejdere samt lærere, forfattere, teatergrupper etc. etc.
De var også besjælet af en umoden, uovervejet begejstring for at rive alle gamle begreber ned og slænge dem på lossepladsen for at kaste sig ud i en tøjlesløs frihed.
Hashen synes at have haft en vigtig funktion i det daværende kaos. Grin bare! Hash regnes af mange for ingenting! Men den havde en vigtig opgave: hash nedbryder dømmekraften. Ingen tog stilling. ”Hvem kan dømme om det?” hed det. Alt blev lige godt. Det ene så godt som det andet. Man ”flippede ud”. Selvom ikke alle var på hash, så trængte mentaliteten fra chillumpibernes tåger igennem... og med hash var det svært at skabe drømmeriernes nye samfund.
Et held at nogle holdt hovedet klart i kaos´et og gik imod strømmen. Det var ikke nemt. Man ville ikke høre på dem. Lysnede det, da muren slog revner?
Giften er endnu ikke kommet ud af kroppen, og de rodløse kan ikke finde deres egne ben.
Man ser det på al den forvirrede usammenhængende snak om kvinders roller, mænds roller, skolens rolle, religioners rolle, kirkens holdningsløshed, ægteskab, rodet med de samgiftede familier, homosexualitet, pædofæli, polygami, satire, humor, indsatsen for at ændre på børns medfødte kønsopfattelse, politikernes slaphed og bla, bla, bla...
Man væver om filosofi og søger tilflugt i Harry Potters fantasiverden…
