Thomas Overskou beskriver i sin livshistorie ”Af mit Liv og min Tid”, hvordan Københavnerne gik tur på voldene. Herfra kunne de se ud over söerne til Frederiksberg og landområderne tät ved, hvor man havde brändt bygninger af, for at de ikke skulle danne skjulested for fjenden. Derude lå han nu. På selve volden et brogede liv: vægtere, borgervæbningen - delvis i uniform, studenter i mørkeblå trøjer med hvide lidser, møllere og bagere med hvide trøjer over dagligtøjet for at vise, at de var fritaget for krigstjeneste, artellerister ved kanonerne og begynderexercits af ”sammenrapsede Femtenrigsdalerkarle”, tilfældige mandfolk, som fik 15 rigsdaler i håndpenge. Her var stabsofficerer, herregårdsskytter, ordinansryttere. Gamle biskop Balle med sin store allongeparyk kørte rundt i åben vogn og holdt opmuntringstaler, som kun få gad høre på. Soldater stillede deres geværer i pyramider og lejrede sig omkring brødkoner og brændevinssælgersker. Nogle berusede sang og støjede. Trommehvirvler, latter og snak. Der var trængsel og et mægtigt leben på volden, og alle var glade. Mylderet tog til ud mod Østervold og Toldboden, hvorfra man kunne se ud over den engelske flådes uoverskuelige masteskov. Her er billeder fra voldene på den tid.
