I pressen stod, at Islamisk Center i moskéen i Malmø kunne omskære drengebørn og ville stille deres ekspertise til rådighed for alle, der måtte have brug for det – ”og har et medlemskab” (redaktionens kursivering!) Det betyder, at jøder og andre kan blive omskåret ved at melde sig ind i Islamisk Centers muslimske fællesskab. Hvilke rævestreger! Og så koster det kun 1000 kr., langt under den pris, som lægerne tager. Men er omskæringen tilladt? Har Islamic Center en uddannet kirurg og narkoselæge til operationen, sådan som loven fra 2001 foreskriver?
En international konference om drengeomskæring opfordrede i år 2000
Sverige til at forbyde drengeomskæring med henvisning til FN´s børnekon-
vention, men det turde rigsdagen ikke. Den bestemte derimod, at ”så
vidt barnet kan udtrykke sin vilje, skal det være helt klart, at han ikke
modsætter sig omskærelsen” (citeret og oversat efter nyhedsburauet TTs
omtale af loven 2001). Rent vrøvl. Børn kan ikke have begreb om omskærelser. ”Udtrykke sin vilje” kommer i karambolage med forældremyndighed. Hvad hvis den 4-5-årige grædende, skrigende og sparkende modsætter sig indgrebet? Som ansvarlig for operationen bliver lægepersonalet delagtig i et lovbrud og hjemfalden til straf, hvis de gennemfører omskærelsen mod barnets vilje.
Omskæring af piger hørte man ikke om i Malmømoskéen. Sverige forbød kvindelig omskæring i 1982 med en strafferamme op til 10 års fængsel, men selv om socialforsorgen og visse læger, ja til og med børneombuds-manden, havde kendskab til en del af disse lemlæstelser, anmeldtes de ikke.
I 1999 udvidedes loven til også at gælde omskærelser foretaget i udlandet, idet såkaldte "flygtninge" tager på ferie til hjemlandet for at få gennemført operationen. Endelig granskede TV problemet i september 2001.
For nylig dømtes en somalier i Gøteborg til to års fængsel og 250.000 kr. i erstatning til sin datter for den torturagtig lemlæstelse.
Natten til den 18. sept. 2005, brændte Malmømoskéen igen. Politi med sporhunde kunne desværre ikke finde pyromanen.
