august 02, 2007

Sveriges Tragedie 22. ”Største indvandring nogensinde - vi skriver historie!”

triumferer Sveriges Statistiske Central Bureau (SCB) begejstret 20.12.06.
For tredje år i træk er antallet af asylansøgere steget betydeligt i Sverige, en stigning på 60% fra 25.000 til 40.000 i forhold til 2005. Sverige har allerede godt 2 mio. indvandrere svarende til 22,2% af den samlede befolkning på godt 9 mio., når integrerede og deres børn medregnes.
I alt beregnes 96.800 personer at være indvandret i løbet af 2006 i henhold til SCB´s præliminære statistik december 2006. Heraf er 30.000 rimeligvis –”familiesammenførte”. En forøgelse på 48% sammenlignet med 2005. I de 131 år, SCB har målt indvandringen, har den aldrig været så høj. En person er ”indvandret”, når han/hun er blevet indskrevet i folkeregistret i Sverige.

Ved årsskiftet 2006/2007 vil indbyggerantallet i Sverige rimeligvis vise sig at være på 9.114.800 personer efter SCB´s beregninger, idet det er vokset med hele 67.100 personer i 2006. En så kraftig forøgelse har Sverige ikke haft de sidste 12 år.
Vi skriver historie! Hurra-a-a!


Nu må det være stop!
”De indvandrere, der allerede er her, må have en chance, inden man tager imod flere,” mener skotøjshandler Suat Cicek i Malmø. Han kom fra Tyrkiet i 1960´erne.
Sverige praler af flygtningepolitikken, men den bedrager både indvandrere og svenskere. Rosengårdsproblemer findes i hele Sverige: arbejdsløshed, kriminalitet og ghettoisolering, men som man reder, får man ligge.

Folk lokkes til Sverige af rygter om velfærd, men man må forebygge indvandrerstrømmen i stedet for passivt at tage imod mennesker. Selv uden tilstrækkelige ressourcer fortsætter Sverige sin politik, som om de vil vise, at de er de dygtigste. Havde Sverige været et firma, var det gået konkurs. Man må stille krav til indvandrerne, så de gør nytte, lærer sproget, integreres og selv finder sit udkomme.

De passiviseres af bidragssystemet. Først når de sidder med sine børn i en lejlighed uden fremtidsudsigter, indser de, at de tog fejl. Vi burde
stoppe indvandringen helt en tid, forsøge at finde job til alle, der allerede er her. Derefter kan vi muligvis fortsætte.