For menigmand ser Sveriges økonomi mer og mer mærkværdig ud. Alt skæres hårdt ned fra fødeafdelinger til alderdomshjem, hospitaler, politi, retsvæsen, postvæsen, uddannelser etc.
Bare et æg!
TV viste, hvordan en næsten blind mand, der var kommet på alderdomshjem, ønskede et æg til sin morgenmad. Det havde han fået hele livet."Nej," sagde personalet. "Det har vi ikke råd til. Du kan få et halvt æg hver morgen eller et helt hver anden dag." (sic!). Kommunen måtte gribe ind, så han kunne få sit æg.I det censurramte land tør ingen antyde, hvor pengene bliver af, og hvad indvandringen koster.
Oldingen i Malmø
Fra Malmø viste TV, hvor slemt livet kunne være for en olding på 98. Efter en mindre operation på hospitalet nægtede han at tage hjem til sin egen lejlighed. "Jeg kan ikke, jeg orker ikke mere..." Det var pinagtigt at se på. Manden kunne knapt stolpre rundt og behøvede hjælp... Men det var ikke hospitalets ansvar. De skubbede ham fra den ene afdeling til den anden...
"Nu sidder jeg her i stolen, og her bliver jeg, indtil I finder hjælp til mig," sagde han, dødtræt af livet. En af seerne, som mere end nogen kendte forholdene i Malmø, blev så rasende, at han bagefter ved nattetid skrev til borgmester Ilmar Reepalu. Denne havde tidligere givet udtryk for, at Malmø var overbelastet med indvandrere og ikke kunne klare mere! Men han var blevet banket på plads af sin partiledelse - socialdemokraterne.
Det famøse brev 19.4.2005 (oversat til dansk):"Hej Ilmar!Både du og jeg forventer os en tryg og behagelig alderdom. Jeg har de sidste dage fulgt sagen om en gammel mand i massemedierne, som intet hellere vil og med al god grund har krav på, end at det svenske samfund giver ham en tryg tid hans sidste leveår. Han har arbejdet og slidt og betalt skat efter sin formåen hele sit liv, og nu bliver han udsat for en umenneskelig behandling ved at sendes rundt som en pakke mellem for-skellige såkaldte behandlingsfor-mer. Psykisk mishandling. Han har ret til egen bolig efter sit eget hoved med den hjælp, han behøver.Punktum. Slut.Du viser endnu engang prøve på din umenneskelige side, som en desperat "sosse" [socialdemokrat] i nød. Malmø Kommunekasse tillader faktisk den lille udgift, som der er tale om, for at Gustav og mange andre pensionister kan leve et godt liv i Malmø deres sidste leveår. Du må naturligvis justere økonomien og sætte flere penge af til ældreforsorgen. Skær ned på din gigantiske understøttelse til alle de fandens perkere i Malmø (læs: Rosengård) og lad svenskere, som har arbejdet og slidt et helt liv for at opbygge Sverige, få tage del i velstanden. Jeg hedder Bengt Lindström og har arbejdet som politiinspektør i Malmø i mange år. Jeg er for øjeblikket i tjeneste på gadeplan (beredskabet) og chef for samtlige politibetjente dér.Jeg har ikke tænkt at blive i Malmø som pensionist. Jeg har meget stor erfaring og kendskab til Malmøs positive og negative sider, men nu er målet fuldt.Du er repræsentant for Malmø Kommune og har udvist særdeles dårlig ledelse med en dømmekraft og følelsesløshed lig nul. Radio Sydnytt har desuden forsøgt at stille dig spørgsmål, som du på en uforskammet måde har nægtet at svare på.Jeg håber, du selv snart bliver gammel og svagelig og får brug for hjælp. Fy for fanden, hvor jeg hader dig og dit forbandede "sosse"parti.Jeg kræver, at du tager en del af pengene, som du og dine fandens "sosse"- kolleger giver til den kriminelle Muhammed i Rosengård og satser på vore svenske pensionister i stedet.Hilsener fra en 43-årig, som skammer sig over at bo i Malmø."
Breve til myndigheder er som tidligere nævnt offentlige. Politimanden blev anklaget for racisme, men han blev frikendt ved tingsrätten (byretten). Politivæsenet fyrede ham. Som frikendt af retsvæsenet kræver han nu sit arbejde tilbage og en skadeserstatning på 120.000 kr. Arbejdsretten har ikke afgjort sagen endnu (januar 2007).
