Ligesom i diktaturlande begrænses den frie debat i Sverige, når det gælder spørgsmål om masseindvandring og multikultur. Med hjælp af medierne er multikulturen og masseindvandringen, som er dens forudsætning, blevet udmalet som den ”eneste politisk farbare vej” og sandt at sige en moralsk skyldighed.
Kritik af multikulturen og masseindvandringen kan dermed automatisk betegnes
som moralsk mindreværdig. Med moralsk mindreværdige behøver man ikke at debattere, det rækker at beskylde dem for at være nogle grimme typer, som ikke hører hjemme i en seriøs samfundsdebat. Heri indgår, at man møder kritikerne med forskellige grimme udtryk som f.eks. racisme og fremmedfjendtlighed.
Racisme betyder, at man nedvurderer nogen på grund af påståede genetisk betingede dårligere egenskaber. At påstå, at en person med mørk hud er intellektuelt dårligere udrustet end andre, er racisme. Hvis jeg derimod fore-trækker at omgås mennesker af min egen hudfarve, så handler det om individets frihed til at vælge efter sit forgodtbefindende og har intet med racisme at gøre. Begrebet ”racisme” er revet ud af sin sproglige betydning og er blevet en slags alment skældsord mod kritikerne af multikultur og masseindvandring.
Fremmedfjendsk er også blevet et skældsord, tit sammen med ordet racisme. At beskylde svenskerne, som hvert år folkevandrer til andre lande for at møde andre kulturer, for at være fremmedfjendske er latterligt. Men i diktatoriske lande kan man sprede så meget møg, man vil, om andre, hvis bare man er politisk korrekt og har magten i ryggen.
Man behøver ikke at argumentere eller tage ansvar for sin holdning som i en demokratisk samtale. Det er nøjagtig samme slags løgn, som nazisterne i Hitlertyskland brugte mod landets jødiske befolkning.
Racismeparagraffen i straffeloven er en følge af ratifikationen af FN´s konvention om racediskrimination af 1965. Den omhandler imidlertid kun biologisk racisme, dvs. forbud mod at udbrede idéer om racemæssig over-legenhed, racehad eller diskrimination f. eks. i forhold til den sorte race.
De senere tilkomne tolkninger af racisme som forhånelse eller nedværdigelse på grund af national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering er et helt andet redskab end det, FN-konventionen foreskriver. Den virker som et censurinstrument, hvorefter selv faktuelle oplysninger kan straffes.
