(Boganmeldelse)
Falskheden i mediernes verden
Maria Pia Boethius´s bog ”Mediatan en oroman” er en beskrivelse af medieverdenens ”meningsslagtning, forfølgelser og udrensninger, løgne og klapjagt.”
Maria Pia Boethius er kendt i Sverige for sine radikale debatbøger, men hun har nu efter
årtiers medvirken i denne falske verden følt behov for et ”alternativmenneske”, som kan
tage kampen op mod Mediatan.
”Mediatan” afslører det igangværende magtmisbrug inden for medierne og de, som i årtier har været fangne i deres net. ”Alternativmennesket” er ikke bundet af at skulle beholde sin position og dermed fornægte sit sande jeg, men er et menneske, som har frigjort sig fra ”Grotesken”, en slags negativ samvittighed, som enhver fremgangsrig journalist må beherskes af for at kunne hænge med i det, hun opfatter som falskt og usandt.
For at kunne give skikkelse til sit opgør skaber Boethius en ”oroman”, det vil sige en løs fingeret historie om en ven, som ligger for døden og som bliver hendes talsmand. Thi ”jeg havde ikke vovet gå i dybden og røre ved mine livsløgne, hvis ikke jeg havde vidst, at jeg snart skal dø.” Når hun er død, og teksterne, som hun har overladt til sin veninde Pym, er blevet offentliggjort, kan ingen angribe hende eller indlede en klapjagt.
Hun er borte fra alt, men sandheden er blevet offentliggjort. Måske kan den få nogen til at tænke sig om, håber den døende Barcelona.
På sin hjemmeside fornægter Boethius, at Barcelona er hendes andet Jeg. Men bogen er skrevet i en så fortvivlet sindsstemning, at man ikke kan undgå at tro, at den kommer fra et blødende hjerte, som længes efter at blive fri for Mediatans magt.
Samme fortvivlelse, som gennemsyrer Dostojevskis bog ”Forbrydelse og Straf”. Men dér handler det om angsten efter et mord. Boethius beskriver i denne bog sin egen død, korsfæster sig selv og alle de synder, som begås i Mediatans navn. ”Vi har skyldfølelserne tilbage, men vi har afskaffet den Gud, som skulle have kunnet give os nåde”, konstaterer forfatterinden bittert. Den forsoning hun søger, anes kun ganske vagt i beskrivelsen af det ”Alternative Menneske”.
”Vi journalister må spørge os selv, hvad vi påfører verden ved at underkaste os mediesystemet og hvad vi gør med os selv, når vi lader os opsluge af Mediatan”, skriver hun. Navnet Mediatan er inspireret af Bibelens Leviatan, som også kaldes ”Løgnens Fyrste”.
Til støtte for sin beskrivelse af den magthungrende Mediatan præsenterer Boethius nogle forfattere. Kafkas ”Processen” er for exempel ”ord for ord en beskrivelse af medierettergangene, som vi iscenesætter”, skriver hun. ”Vi opstiller en snehvid, dadelfri, på alle måder uklanderlig person som målestok for seernes bedømmelse, kaster os over hvert fejltrin og gennemlever intensivt vor grænseløse sadisme i langtrukne mediemassakrer. Det betyder, at moralen i landet fastsættes af en magt – medierne – som selv savner moral.”
En anden forfatter er Thomas Mann, hvis bog ”Doktor Faustus” skildrer de intellektuelle, som i 1920´erne passivt forudser en massebevægelse, der tydeligt er påvirkede af Mediatans magt i Nazityskland. Joseph Conrad, Erich Kæstner og Michel Foucault citeres også.
Mediatan er en vigtig bog, med sine afsløringer af det igangværende magtmisbrug indenfor medierne, og dem, som i årtier har været fangne i Mediatans net. Den glød, hvormed forfatteren skriver, røber, at hendes indre er berørt. ”At tænke selv, at udvikles i dybden, at skaffe sig en egen genuin bevidsthed er ikke eftertragtet. Man sørger for, at vi standser i væksten”, skriver hun.
Det er modigt at bekende farve, at gå i dybden og ærligt tilstå, hvordan det ser ud bag de skinnende facader.”
Kilde: Världen idag
