Vi har kunnet se det længe: EU har udviklet sig til et diktatur. Og nu har de travlt med at lægge sidste hånd på værket og ratificere deres EU-grundlov, der jo - som vi ved - står over alle andre love i Europa.
Nu skriver Mogens Camre om forholdene:
www.mogenscamre.dk
Debat: Opinion: Nej tak, fru Merkel - vi vil ikke være tyskere
Af Mogens Camre, MEP (DF)
Det var aldrig meningen, at de europæiske borgere skulle bestemme noget. EU nedsatte som bekendt et konvent med repræsentanter for alle dem, man i de store EU-lande regner med: Kommissionen, de nationale regeringer og parlamenter og Europa Parlamentet. Man udelod de europæiske folk, for man var ikke vant til, at de bestemte noget.
Forfatningstilhængerne påstod dels, at EU ikke kunne fungere uden den nye forfatning og dels, at der var tale om helt ubetydelige ændringer, som ingen burde have noget imod. Det gik fint i de lande, hvor der ikke er krav om folkeafstemninger om afgivelse af landets selvbestemmelsesret, men det gik som bekendt ikke i Frankrig og Holland, hvor befolkningerne opdagede, at magthaverne ville lokke dem med på et projekt, som var den største politiske ændring i Europa i fredstid.
EU har fungeret som før uden en forfatning og ingen kan på nogen troværdig måde forklare, at EUs problemer lettere skulle blive løst ved at samle mere magt hos de store lande. Når en række EU-lande har en stagnerende udvikling både økonomisk og befolkningsmæssigt, skyldes det mangel på dynamik og reformvilje, og ingen skal komme og fortælle, at de reformer, som nationale regeringer ikke kan gennemføre, vil blive gennemført på et magtbud fra Bruxelles. Tværtimod: hvis EU vil gøre hele Europas befolkning til tyskere, skal der nok blive modstand – eller åbent oprør.
Nu vil den gode fru Merkel vise, at det tyske formandskab kan få noget igennem, som andre ikke har kunnet. Hun har ikke selv noget problem med en besværlig grundlov, tværtimod, den tyske grundlov tillader slet ikke folkeafstemninger, for den er fra dengang, da man ikke stolede på tyskernes demokratiske sindelag.
I stedet for at tage en åben debat om eventuelle ændringer i EUs traktatgrundlag har det tyske formandskab valgt at lukke dørene tæt til omkring forhandlingerne. Men det er reelt den samme forfatning, der nu søges lusket igennem. Det reelle indhold sløres, men det er gammel vin på gamle flasker, kun etiketten ændres. At tale om en mere demokratisk traktat er at gøre nar af borgerne.
Selv Giscard d´Estaing, som var formand for konventet, som skrev forfatningsudkastet, er forarget og siger, at EUs formandskab prøver at snyde forfatningen igennem ved ikke at fortælle EUs borgere sandheden. Der udøves et enormt pres på medlemslandenes regeringer for at de skal tie og samtykke. Det er tydeligt, at Fogh Rasmussen & Co. har kapituleret. Et hovedpunkt er en ændring af stemmevægtene. De fire største EU-lande vil få øget magt, alle andre vil miste magt. Tyskere, franskmænd, italienere og englændere vil komme til at bestemme mere i Danmark end danskerne. Flere politikområder kommer under EUs magt. Vi får ingen fast kommissær - og vi vil lige så godt kunne lade være med at stemme, for vi kan intet ændre.
Men regeringen skal ikke komme af sted med at acceptere stormagternes krav. Vi vil have en folkeafstemning og vi stemmer nej.
Debat: Opinion: Nej tak, fru Merkel - vi vil ikke være tyskere
Af Mogens Camre, MEP (DF)
Det var aldrig meningen, at de europæiske borgere skulle bestemme noget. EU nedsatte som bekendt et konvent med repræsentanter for alle dem, man i de store EU-lande regner med: Kommissionen, de nationale regeringer og parlamenter og Europa Parlamentet. Man udelod de europæiske folk, for man var ikke vant til, at de bestemte noget.
Forfatningstilhængerne påstod dels, at EU ikke kunne fungere uden den nye forfatning og dels, at der var tale om helt ubetydelige ændringer, som ingen burde have noget imod. Det gik fint i de lande, hvor der ikke er krav om folkeafstemninger om afgivelse af landets selvbestemmelsesret, men det gik som bekendt ikke i Frankrig og Holland, hvor befolkningerne opdagede, at magthaverne ville lokke dem med på et projekt, som var den største politiske ændring i Europa i fredstid.
EU har fungeret som før uden en forfatning og ingen kan på nogen troværdig måde forklare, at EUs problemer lettere skulle blive løst ved at samle mere magt hos de store lande. Når en række EU-lande har en stagnerende udvikling både økonomisk og befolkningsmæssigt, skyldes det mangel på dynamik og reformvilje, og ingen skal komme og fortælle, at de reformer, som nationale regeringer ikke kan gennemføre, vil blive gennemført på et magtbud fra Bruxelles. Tværtimod: hvis EU vil gøre hele Europas befolkning til tyskere, skal der nok blive modstand – eller åbent oprør.
Nu vil den gode fru Merkel vise, at det tyske formandskab kan få noget igennem, som andre ikke har kunnet. Hun har ikke selv noget problem med en besværlig grundlov, tværtimod, den tyske grundlov tillader slet ikke folkeafstemninger, for den er fra dengang, da man ikke stolede på tyskernes demokratiske sindelag.
I stedet for at tage en åben debat om eventuelle ændringer i EUs traktatgrundlag har det tyske formandskab valgt at lukke dørene tæt til omkring forhandlingerne. Men det er reelt den samme forfatning, der nu søges lusket igennem. Det reelle indhold sløres, men det er gammel vin på gamle flasker, kun etiketten ændres. At tale om en mere demokratisk traktat er at gøre nar af borgerne.
Selv Giscard d´Estaing, som var formand for konventet, som skrev forfatningsudkastet, er forarget og siger, at EUs formandskab prøver at snyde forfatningen igennem ved ikke at fortælle EUs borgere sandheden. Der udøves et enormt pres på medlemslandenes regeringer for at de skal tie og samtykke. Det er tydeligt, at Fogh Rasmussen & Co. har kapituleret. Et hovedpunkt er en ændring af stemmevægtene. De fire største EU-lande vil få øget magt, alle andre vil miste magt. Tyskere, franskmænd, italienere og englændere vil komme til at bestemme mere i Danmark end danskerne. Flere politikområder kommer under EUs magt. Vi får ingen fast kommissær - og vi vil lige så godt kunne lade være med at stemme, for vi kan intet ændre.
Men regeringen skal ikke komme af sted med at acceptere stormagternes krav. Vi vil have en folkeafstemning og vi stemmer nej.
