august 03, 2007

1807




1807


Da historieundervsining er så godt som afskaffet i skolerne, og mange voksne ikke husker deres Danmarkshistorie, så vil jeg inden for den nærmeste måned sætte nogle historiske billeder på bloggen fra tiden omkring 1807.. Napoleonskrigen er nok den største skade, der blev tilføjet Danmark. Det endte med nederlag og statsbankerot, og det tog flere årtier, inden Danmark kom rigtigt til hægterne.



For 200 år siden hærgedes Europa af Napoleonskrigene. Kronprins Frederik (den 6.) som regerede i stedet for sin sindssyge far, holdt på den gale hest og Danmark-Norge kom derfor i klemme mellem stormagterne, Frankrig, England, Prøjsen, Rusland og Sverige.




Ved slaget på rheden 1801 klarede Danmark sig efter omstændighederne meget godt, og resultatet blev kun, at vi måtte trække os ud af det væbnede neutralitetsforbund som Danmark netop da var gået ind på med Rusland. Det indebar, at vore handelsskibe blev forsvaret med våbenmagt.















Admiral
Lord Nelson







Krigene gik videre i hele Europa, og vor handelsflåde led tab, men alt i alt gik det nogenlunde godt.

Men den 3. august 1807 blev man ubehageligt overrasket ved at se en engelsk flåde runde Kronborg.

Englænderne forsikrede dog, at de kom som ”venner”.