- en langtrukken dödskamp

Hvordan kunde Sadam holde hund, når islam anser hunden for lige så ”uren” som svin og aber? En ret troende muslimer må ikke røre en hund, for så bliver han ”uren”. Særlig slemt er det, hvis man berøres af hundens snude eller våde pels. Det er anledningen til, at taxichauffører nægter at hjælpe blinde med førerhund. Deres sjæl tager skade.
Men Sadam har måske som leder fået en særmelding kun for ham?

Sadams hund gennemgik en lang dødskamp. Her har man ikke engang den undskyldning, at det er dumme børns drengestreger, sådan som man gerne vil undskylde muslimske dyremishandlinger med i Norden.

Politiet i Malmø kan rapportere om hundredvis af ihjelplagede katte og andre dyr. Man har pint dem bestialsk for morskabs skyld, hængt dem op i træer, stukket ild til dem. Det er det værste, vi har set, siger politiet, de sadistiske tendenser synes at ligge i generne. Ingen i området tør anskaffe husdyr. Er det de samme dyreplagere, som begår røverier og voldtægter? FBI skal have konstateret lignende opførsel hos seriemordere (Indlæg på Exilen 26.3.05 ved ”plpf”).

Den kurdiske forfatter Salim Barakat har i sin bog ”Jerngræshoppen” fra hans opvækst i Syrien beskrevet dyremishandlinger, som vi næppe kan forestille os. Aftonbladets boganmelder måtte advare læserne: børnene flår pindsvin, drukner mulvarper, hælder benzin over katte og sætter ild til, sønderkvaser hunde, river fjerene af vipstjerter for bagefter at begrave dem levende. Hjerteløsheden er sat i system.

”Her (i Sverige) er det noget helt andet," siger Barakat, " I har jo særlige dyrehospitaler, og snart åbner I vel skoler for jeres hunde og katte," siger han og ler” (citat fra interview 17.6.2000 i Svenska Dagbladet).
Hans latter giver ekko i den dybe kløft mellem de to uforenelige kulturer.

Dyreplageriet skyldes nok en religiøs-kulturel arv: visse religioner vurderer ikke dyr særlig højt.

Medieforsker Frands Mortensen

Det er morsomt at Frands Mortensen i JP 25/12 er forarget over de skrækkelige mennesker, der ”brugte deres tid (i Radiorådet) på at fremføre politiske synspunkter” og drage ”rundt i landet og udføre undergravende virksomhed over for Danmarks Radio”.

Hvordan var det med Mortensens egen indsats som lærer ved Journalisthøjskolen, da han sammen med 8 kommunistbegejstrede journalistelever og en lærerkollega skrev bogen ”Ikke et Ord om Ytringsfriheden”, udgivet på forlaget Modtryk? Formålet med bogen var at give anvisning på, hvordan man kunne ødelægge de borgerlige aviser indefra ved at blive ansat på redaktionerne. Målet var om muligt at vælte samfundet. Har Mortensen glemt det?

Og sin og samboen Vibeke Brobys indsats gennem Socialistisk Lytter og Fjernseerforbund i 70´erne ?
Eller hans indsat for journalist Erik Thygesen, som var blev fyret fra sit job i DR?

En gammel stövet Carlsbergflaske

Det er foruroligende at se, hvor usle og latterlige ræsonnementer man kan bruge i den pågående kulturkamp.

En af Sveriges bedste og mest vidende og klart tænkende skribenter er blevet udsat for diskriminering og hets af samme art som de, der i Danmark benytter sig af alskens snusket bagvaskelse…


Det gælder for de politisk-korrekte at slynge om sig med insinuationer og formodninger, som kan rive den brede befolkning med sig enten 1) som ”nyttige idioter” 2) eller af frygt for samme vestreextremistiske journalister.

Sagen drejer sig om at skabe berørinsangst såsom: hvis du besøger en, som har ”Mein Kampf” på sin bogreol, så er du nazist (- eller islamist, men det sidste gør ingenting!), - hvis du køber en keramikkrukke med det indiske svastika som en løbende bort på kanten, så er du nazist, - hvis du holder på grundlovens ytringsfrihed, så er du givetvis medlem af Sverigedemokraterne eller Nationaldemokraterne eller noget andet i etablissementets øjne afskyeligt parti, - hvis du mener at den enorme indvandring i Sverige er en ulykke, er du sindssyg…, og - hvis du læser - eller endnu værre har et læserbrev i ”Folkets Nyheter”, så - ja, hvad så?
Sverige ligger jo i top i Europa med hensyn til mishandlinger og mord…

Det svenske ”Red barnet” har udgivet en liste til forældre, hvordan man i tide ved overvågning kan opdage, at ens afkom er på vej til at blive nazister. Det svenske justitsministerium var ude i samme ærinde. Her er nogle kendetegn:

Hvis ens børn har et svensk flag hængende på værelset…
har tegnet hagekors, keltiske kors, solkors nogetsteds…
har kortklippet hår…
Øget eller overdreven interesse for Hitler, anden verdenskrig, vikingetiden, asatro m.m.
Mere fravær fra hjemmet
Hvis de skriver ciffrene 88 eller 28…
Etc. etc.

Den svenske ugeavis ”Folkets Nyheter” anses af den politisk korrekte venstrefløjs sandhedsorgan ”Expo” for at være ”nazistisk”. Folkets Nyheter er jo national og i det multikulturelle samfunds kaos holder den med urbefolkningen og tror på ytringsfrihed. Mere skal der jo ikke til for at ”anses” for at være nazistisk. Og så er læserne også nazistiske! For slet ikke at tale om skribenterne eller læserbrevsindlæggene.

Den mest barbariske og brutale mishandling, afsluttet med rituelt halsafskæring, som Sverige kan opvise i vor tid, nemlig Salemmordet, overgik en spinkel 17-årig, som man ”anså” for nazist. Om han var det eller ikke, er ligegyldigt. Han havde ret at være det, hvis han ville - efter loven.
Men den ulykkelige ”ansås” af en bande indvandrerungdom…og så var det bare sådan!

Noget lignende skete igen i 2006 ved Torslanda uden for Gøteborg. Man ”anså”…
Offret reddede med nød og næppe livet...


Du gode! Jeg har en gammel støvet Carlsbergflaske stående på en boghylde! På etiketten sidder bryggeriets varemærke! Og jeg har en kjole med mæanderbort og et juletræ med en svensk flag-
guirlande!! Jeg har rationeringsmærker fra sidste verdenskrig til brød og sukker… og flyvebladet fra 9. april med ”OPROP” til det danske folk…

Og min oldefar var tysk…

Jeg ”anses” så vel også… Det kan være farligt. Og jeg er lige så fejg som alle andre… Jeg må holde mig væk fra ”Folkets Nyheter”. Det siger venstrefløjens sandhedsorgan ”Expo”, ellers - -

Her er navnene på de ti præster i Hillerød, nævnt i Frederiksborg Amtsavis 28.12.06:
Jørgen Christensen, Per Bohlbro, Annemarie Lund, Hanne Lundsgaard, Ole Cæsar Jensen, Michael Thomsen, Ib Lauritsen, Anne Boye, Torben Ebbesen, Thyge Evaldsen.

Er de tankeløse og naive af tåbelig godhjertethed?
Eller er de uvidende?
Eller er de bevidst forræderiske og arbejder som en femte kolonne?

”Asylmodtagning er en millionforretning”

skrev ”Dagsavisen”, Norge, 20. juni 2003, da A/S ”Hero Mottak og Kompetanse”s viste overskud på fire millioner kroner på et år efter en omsætning på 97 millioner! De drev 24 asylmodtagninger!
Og mange nye kom til. I 2003 var der i alt 138 i Norge, betalt af skatteborgerne med 1,13 milliarder.

I den svenske bog ”Ögonblick i själva verket”, skrevet under pseudonymet ”Bam Eson Claar” i 90´erne fortæller en leder af et asylcenter om det utrolige sløseri og svindel.

Siden kom historien om de ”apatiske” børn, noget helt specielt for Sverige.

For penges skyld

Tør man spørge, hvad hedder det analyseinstitut, som står bag rapporten til udenrigsministeriet? Og hvilke personer har lavet rapporten?

Det var vore politikere, som forbrødrede sig hemmeligt med de arabiske lande og lovede dem de europæiske befolkningers blinde underkastelse. Hvorfor?
For penges skyld.

Danske virksomheder skal skjule, at de er danske…! Føj, hvor er det uanstændigt! Dansk erhverv og vore politikere vil ikke være véd folket og landet længere, ikke være de arbejdere og det personale bekendt, som arbejder for dem.
De gemmer Dannebrog væk og dukker sig bag vore nabolande. Norge og Sverige kan stå for, så man ikke ser os! Skal danske politikere kaste sig næsegrus på jorden og anråbe Allah? Skal vi betale maffiapenge for ikke at få hugget halsen over af gale mennesker? Er vore politikere nogle sølle skrog, uden ære i livet?

De er bange, rystende angst, ikke for deres liv, men - for deres penge!!!
Skam jer!

Christen Amby

Ifølge bloggen fra forældre til ”bøllerne” i det tidligere Ungdomshus har de fået fat i en rigtig skat fra ligningsrådet, Christen Amby, SF-folketingskandidat.

Han har de rigtige meninger og rødder i VS (?) og SF, foredragsholder på SFOF og forfatter med tilknytning til ”Røde Hane”. Så langt, så godt.

Som formand for Venskabsforeningen Danmark-Den demokratiske Folkerepublik Korea hyldede han naturligvis Kim Il Sung og hans barske diktatoriske kommunistregime og så igennem fingre med den narkoindsmugling til Danmark, som Nordkorea havde stået for med misbrug af kurerposten.

Hans sambo eller hustru, Kirsten Olrik var også med i bestyrelsen for Venskabsforeningen og oversatte bl.a. artikler.

Milano er bekymret.

Man venter en invasion af rumænere fra 1. januar


- en invasion på 40.000 rumænere, men nægter at tage imod dem ”Vi er allerede en slags hovedstad for ulovlige bosættelser.”

Nu mangler der kun nogle dage til den 1. januar 2007, hvor Bulgarien og Rumænien får adgang til EU. Det vil for Milano rimeligvis betyde en invasion på omkring 40.000 rumænere, som til stor del vil være zigøjnere. Bulgarerne foretrækker Grækenland, men rumænerne Italien, og specielt Milano. ”I intet andet land i Europa er der sådan en accepteret ulovlighed og en så stor mulighed for at omgå reglerne,” siger Matteo Salvini, byrådsmedlem i Milano for partiet Lega Nord.

Han nævner nogle tal for at gøre det tydeligt: i Milano er der fyrre nomadelejre, hvoraf kun 8 har papirerne i orden. De resterende 32 (d.v.s. 80 %) er ulovlige.

Man har altså for længst nået og overskredet grænsen for, hvad man kan tage imod af zigøjnere. Der er ikke plads til flere. Det er rigtigt, at mange rumænere har nået en acceptabel grad af integration. De arbejder og har indpasset sig, men det er også rigtigt, at mange andre får de irregulære køer til at vokse. Derfor - før vi tager imod denne nye flodbølge af indvandrere - er det nødvendigt at genoprette lov og orden og sløjfe alle de ulovlige besættelser i byen.

For at kunne gøre det, er kommunens gode vilje ikke nok. Det er nødvendigt, at regeringen og EU griber ind. Det er da rigtigt, at de to lande fra første januar bare kommer ind i EU og, at de skal overvåges i tre år, før de opnår alle rettigheder som europæere, men der er risiko for, at zigøjnerne kommer med det samme og - med samme status som f.eks. franskmænd og tyskere. Der har været nogle fortilfælde i EU, siger Salvini.
Vort eget Italien er blevet optaget i EU uden, at det var i orden med Maastricht-nivauerne.

Og for at vende tilbage til Rumænien, så har der netop indenfor de sidste måneder været to sammenstød i Bryssel, som belyste den absolut ”ikke-europæiske” situation, hvad angår menneskerettigheder og de umenneskelige forhold for forældreløse børn i Rumænien, meget grove tilstande, som dog ikke har forhindret EU i at tage imod Bucarest.

En appel til den italienske regering og indernrigsministeriet om at tage stilling til risikoen ved denne masseindvandring er også blevet fremført af socialsektoren i byrådet i Mariolina Moioli.
Salvini understreger, at alt det, som indgår i ”Stor-Milano”, er borte, når talen kommer på zigøjnere. De selvsamme ”røde” kommuner - med nogle få undtagelser - vil ikke høre tale om at modtage zigøjnere, med det resultat, at størstedelen af lejrene ligger inde i byen, i nogle tilfælde endog i centrum, som f.eks. den ulovlige besættelse i Via Monte Bisbino.

Eftersom regeringen ikke reagerer, funderer man på, om man skal involvere privat socialforsorg, men Salvini mener, at man først må have orden i sagerne, inden man foretager sig noget sådant...

Orana Fallaci om islams krav på Andalusein

Hodjas blog omtaler Lillejuleaftens dag den planlagte generobring af det spanske Andalusien.
Oriana Fallaci skrev om det i sin sidste bog "La forza della ragione", 2003.

I Cordova stiftedes ”Selskabet for Andalusiens tilbagevenden til islam” for godt 30 år siden - ikke af muhammedanere, men af venstreextremistiske spaniere. Skuffede over proletariatets borgerlighed søgte de nye veje. De gik fra Karl Marx til Muhammed. Og marokanske rigmænd, saudiske fyrster og emirer fra Golfen, som gerne opholder sig i Andalusien, styrtede til for at velsigne dem med penge. Og mere kom til fra trosfæller i Europa og Amerika. Uden at regeringen greb ind! Og uden at den katolske kirke tog notits. Var det inkvisitionens mørke skygge som krævede tolerance?

I økumeniens navn gav biskoppen af Cordova i 1979 muhammedanerne tilladelse til at fejre deres offerfest i domkirken. ”Vi er alle brødre!” hed det. Festen, (hvor lammenes blod flyder i strømme) gav problemer: nedrevne krucifixer, væltede madonnaer, indvolde af lam smidt ned i vievandskarrene. Så året efter sendte biskoppen dem til Sevilla. Her ankom de netop i påskeugen! Du gode! Hvis der overhovedet findes noget, der er mere tungsindigt end den islamiske offerfest, så er det påsken i Sevilla! Døderingning, dystre processioner og makaber korsgang, hvor ”nazaræerne” hudfletter sig, så blodet rinder, mens hætteklædte skikkelser skrider fremad til lyden af dumpe trommer... Med råbet ”Leve det muslimske Andalusien, bort med inkvisitionen. Allah vil sejre” kastede Muhammeds nye brødre sig over sine ex- brødre i Kristus, så der blev slagsmål. Så måtte de også forlade Sevilla.

De flyttede til Granada, hvor de dannede deres eget samfund i det historiske kvartér Albaicin. Her byggede de moské med tilhørende kulturcenter. Det lykkedes takket være milliarder fra Libyen, Malesia, Saudiarabien, Brunei og fra den stenrige sultan af Sharjah, hvis søn åbnede indvielseceremonien i 2003 med ordene:
”Her føler jeg, at jer er vendt tilbage til mit fædreland”. Og de konverterede spaniere (der var 2000 alene i Granada!) svarede: ”Vi vil genfinde vore rødder!”

Albaicin har sine egne love, sine egne institutioner. Eget hospital, egen gravplads. Eget slagteri, egen avis: ”La Hora del Islam”. Egne byggefirmaer, egne biblioteker, egne skoler, hvor man lærer koranen udenad. Egne forretninger, egne markeder. Egne kunsthåndværksbutikker, egne banker. Og til og med egen valuta: i smøgen San Gregorio slås guld- og sølvmønter, kopieret efter den antikke ”dirham” fra Granadas sidste mauriske hersker, Boabdil. Af de sædvanlige grunde, d.v.s.. ”af hensyn til den offentlige sikkerhed” lader det spanske finansministerium som om, de ikke ved det, skønt moskéen både sælger et lille skrift om mønten og selve mønterne.

De muslimske rigmænd finansierer propagandaen og arbejdet med at vinde proselytter. Hver kvinde, der omvender sig til islam og føder et drengebarn belønnes med seks tusinde dollars, og hver lille pige med hijab med tusinde dollars.
Rimeligvis støtter de også terrorismen, direkte eller indirekte. I Spanien finder man nogle af de bedst uddannede terrorister. Og her foregik den hidtil blodigste terrordåd i Europa - sprængningen af morgentogene ved Madrid 11. marts 2003 - med hen imod 200 dræbte.

Aftale om islamisering af danske skoleelever

Jeg önsker alle en god jul!
Jeg har netop i dag fået svar fra politiet på den politianmeldelse, jeg indgav på grund af Middleeastfestivalens antologi, ”Broen”.
Jeg var naturlig vis klar over, at jeg ikke ville få noget ud af det, eftersom jeg ikke var ”offer” for diskriminationen, og dermed ikke klageberettiget. Men alligevel…
Det er altid godt at høre myndighedernes udlægning og forsøg på at smutte uden om ubehagelige ting eller forklare, hvorfor de godtager dit og dat. Man kan derigennem undertiden få yderligere oplysninger.
Jeg sender jer her den politianmeldelse, jeg indgav samt svaret fra politiadvokaten. Fortsæt kampen mod CKU`s og Udenrigsministeriets landsforræderiske handlinger (Accept af sammensmeltningen af arabiske lande og Europa (Eurabia) og dermed dødsdommen over Europa). Husk Hansens tale i Rabat pro Europas islamisering!!! Læs mere i Dansk Kulurs ”De binder os på mund og hånd” og ”Udfordringer til vort folk og land”.
Fra Klagekomitéen for Menneskerettigheder, har jeg ikke hørt en lyd.



29.9.06

Politianmeldelse til Politiet i København
Politigården
1567 København V.

samt klage til Klagekomitéen for Menneskerettigheder, <klagekomite@humanrights.dk>


Undertegnede, (navnet fjernet), anmelder hermed Center for Kultur og Udvikling (CKU), repræsenteret ved Centerchef Olaf Gerlach Hansen, ansvarshavende redaktør Michael Irving Jensen og redaktør lektor Claus Valling Pedersen for overtrædelse af loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af race etc.

Ifølge lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, straffes den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Sagen:

I forbindelse med den såkaldte kulturfestival ”Images of The Middleeast” august-september 2006 udgav CKU en antologi under navnet ”Broen”.
I forbindelse hermed kom det for en dag i Kristeligt Dagblad 23.8.06, at jødiske forfattere er blevet udelukket fra at få deres litterære værker med i bogen:
”Mest markant er litterære bidrag fra israelske forfattere helt udelukket fra den antologi med mellemøstlige forfattere, som festivalen netop har sendt på gaden.
Det er blandt andet sket efter pres fra en række af de arabiske lande, som festivalen samarbejder med, erfarer Kristeligt Dagblad.
Festivalledelsen har under planlægningen af programmet forsøgt at balancere mellem de sponsorer, der har ønsket Israels deltagelse på lige fod med andre mellemøstlande, og nogle af de arabiske sponsorer, der kræver det modsatte.
………
Michael Irving Jensen er flere gange blevet spurgt af den arabiske presse om, hvorfor israelere overhovedet deltager i festivalen, og han understreger, at det er en festival med kunstnere fra en geografisk region og ikke en festival, der er tilrettelagt efter politisk orientering”.
Sagen har været påtalt af flere, bl.a. fhv. overrabiner Bent Melchior og ambassaderåd på Israels ambassade, Ophir Karir, mens formanden for det danske PEN nøjes med at udtrykke, at det er ”dødhamrende trist”.
Lektor Claus Vallid Pedersen ”medgiver, at beslutningen er kritisabel. ”Jeg havde helst set, at også Israel var med, men da det var betingelserne for finansieringen sagde jeg ja til at være med. Det var en kold og kynisk vurdering. Det er sjældent, at man kan få litteratur fra den del af verden udgivet”, siger Claus V. Pedersen.
Det er uhørt at den danske stat går en fremmed stats ærinde og tilsidesætter dansk lovgivning, danske værdier og internationalt vedtagne menneskerettigheder. Staten burde være den første til at overholde de love, man pålægger borgerne.
Jeg forventer, at de tager sagen op.
Med venlig hilsen
……….underskrevet….(navnet fjernet).

- og svar

Fra Københavns Politi
Advokatur O
Puggårdsgade 2, 1573 København V.

Journalnummer 0101-83990-03683-06
Dato 19. December 2006-12-22
Sagsbehandler LLM/KK-N


(Navnet fjernet)

Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, besluttet at indstille efterforskningen i den sag, hvor De den 29. september 2006 har indgivet en anmeldelse mod Center for Kultur og Udvikling (CKU), Nytorv 17, København, for overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. i forbindelse med udgivelsen af en antologi.

Af Deres anmeldelse fremgår, at De mener, at jødiske forfattere er blevet udelukket fra at bidrage til antologien i strid med loven.

Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.

Eventuelt erstatningskrav må herefter rejses ved civilt søgsmål. Nærmere oplysning kan eventuelt fås ved henvendelse til det stedlige dommerkontor.

Jeg kan oplyse, at der af politiet er foretaget en afhøring af den ansvarshavende redaktør (1) for CKU.
Det fremgår blandt andet af denne forklaring, at der blev afholdt kulturfestival ”Images of The Middleeast i august-september måned 2006. Festivalen omfattede 4-500 kunstnere.

Der var tale om teater, fim, bøger m.v., herunder udgivelse af den antologi, der er nævnt i anmeldelsen. Jødiske kunstnere blev ifølge afhørte ikke diskrimineret i kulturfestivalen, der omfattede hele Mellemøsten.

Med hensyn til antologien var den kun en meget lille del af den samlede festival.

Det var korrekt, at jødiske forfattere ikke medvirkede til antologien, men det gjorde blandt andet Saudi Arabiske forfattere heller ikke, selv om Saudi Arabien var en stor sponsor til dette værk.

Antologiens udgivelse skete i øvrigt i samarbejde med en organisation ISESCO (2), der omfatter forskellige arabiske lande og altså ikke Israel.

Når samarbejdet var etableret med ISESCO, skulle de lande, som denne organsation omfattede, medvirke, og lande uden for denne organisation, var derfor ikke repræsenteret. Der var således alene tale om den naturlige udvælgelse af interesserede skribenter inden for ISESCO-samarbejdet.

Bestemmelsen i § 1 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. omfatter i stk. 1 enhver betjening af ydelse, der i erhvervsmæssigt eller almennyttigt øjemed stilles til rådighed for almenheden.

Bestemmelsen i stk. 2 omfatter på tilsvarende måde nægtelse af adgang til offentlig tilgængelige områder og indretninger samt arrangementer af enhver art, hvortil der er offentlig adgang.

På denne baggrund finder jeg ikke, at der i forbindelse med udgivelsen af antologien i forbindelse med den nævnte kulturfestival har været tale om diskrimination.

Formålet med udgivelse af antologien som led i kulturfestivalen har efter det oplyste været at tilvejebringe et kulturelt produkt, der indeholder et billede af den islamiske verden, og udvælgelsen af bidrag er foretaget ud fra saglige hensyn (3), der ikke har med forskelsbehandling at gøre.

Hertil kommer, at jeg umiddelbart ikke finder, at forhold af den omhandlende art falder ind under det gerningsindhold, som er beskrevet i love n, idet blandt andet muligheden for at bliv eudvalgt til bidragsyder til et kulturelt produkt ikke kan være åbent for alle.

En sådan udvælgelse beror på mange hensyn, såsom udgivelsesformål m.v., og der må derfor altid være adgang til fravalg.

Om muligheden for at klage over afgørelsen for at få den ændret henvises til klagevejledningen.

Der foreligger ikke oplysning om forhold, der viser, at De er klageberettiget.

Hvis De mener at være klageberettiget, kan en eventuel klage sendes til herværende politi eller til statsadvokaten, hvis adresse er: Jens Kofodsgade 1m 3., 1268 København K.

Fristen for indsendelse af klage er 4 uger efter, at De har fået meddelelse om afgørelsen. De bedes nærmere begrunde, hvorfor De mener Dem klageberettiget.


Underskrevet L. le Maire, politiadvokat.



1) Det er uklart, om politiadvokaten mener lektor Claus Valling Pedersen, som står som redaktør af antologien ”Broen” eller Michael Irving Jensen, der står som ansv. redaktør for CKU.
2) ISESCO = Islamic Educational, Scientific and Cultural Organization
3) Antologien ”Broen” skal læses i danske skoler for at islamisere børn og unge og derved virkeliggøre EU´s aftaler og løfter til de arabiske lande og overføre magten til islam. Der er naturligvis ikke taget hensyn til, om man krænker danskere og danske jøder.




ISESCO aftale underskrevet

27. maj 2005
CKU har indgået en samarbejdsaftale med the Islamic Education, Scientific and Cultural Organization (ISESCO).Aftalen indeholder en række konkrete programpunkter. Herunder fælles planlægning og gennemførelse af et kulturudvekslingsprogram, konferencer og workshops, der alle har til formål at understøtte den interkulturelle dialog mellem Danmark og den Islamiske verden.Aftalen indeholder også tilsagn om økonomisk støtte til oversættelse og udgivelse af en novellesamling af Mellemøstlige forfattere, som en del af litteraturprogrammet under Images of the Middle East.Endelig vil ISESCO opfordre samtlige sine medlemslande til at støtte Images of the Middle East.
Foto: Charlotte Haslund-Christensen
ISESCO var ved underskrivelsen af aftalen repræsenteret af Vicedirektør Dr. Hadi Azizzadeh og CKU af Centerleder Olaf Gerlach Hansen.






NYHEDER
Abonnér på CKU Nyt!



Center for Kultur og Udvikling
Nytorv 17DK-1450 København Ktlf. 33 17 97 00fax. 33 17 97 01mailto:info@dccd.dkÅbnings- og telefontid Mandag kl. 10-16 Tirsdag-fredag kl. 9-16 Hvem skal du kontakte? Sådan finder du CKU
Få teksten læst op
Alle lyd -og videoklip kræver RealOne Player

CKU styrker Danmarks kultursamarbejde med udviklingslandene
Charter of the Islamic Educational, Scientific and Cultural Organization - ISESCO -
Charter of the Islamic Educational, Scientific and Cultural Organization (ISESCO), adopted by the Founding Conference (Fez, 1402H/1982) and amended by the General Conference at its Special Session (Rabat, 1407H/1986), Fourth Session (Rabat, 1412 H/1991), Fifth Session (Damascus, 1415H/1994), and Sixth Session (Riyadh (1418H/1997)
Preamble
The Foreign Ministers of the Member States of the Organization of the Islamic Conference worked actively in their successive Conference meetings to give substance to the idea of setting up an organization specializing in education, science and culture. They submitted the proposal relating to the establishment of this organization to the Third Islamic Summit Conference, held in Taef/Makkah in 1400H/1981, which adopted it in response to the aspirations of the Muslim Ummah to set up an efficient instrument aimed at asserting solidarity, cooperation and complementarity among its peoples within the framework of the tolerant Islamic principles and lofty values.
The Governments of the States party to this Charter,
- Believing in Islam as a tolerant faith, a constructive culture, a humane civilization and a way of life;
- Stressing that Islam represents a spiritual, moral, cultural and civilizational force which made, and is still making, constructive contributions of paramount importance towards the enrichment of human civilization;
- Considering the lofty status granted by Islam to knowledge and the pursuit of learning;
- Being committed to the promotion of education, science and culture with a view to achieving mutual understanding, consolidating brotherhood and friendliness and spreading peace among the peoples of the world;
- Responding to the expectations and hopes of the Muslim Ummah in achieving cooperation, solidarity, progress and prosperity within the framework of the tolerant Islamic principles;
- Preparing themselves for the coming centuries with their scientific, cultural and technological challenges while remaining faithful to the glorious heritage of the Ummah’s past;
- Being aware of the close bonds which unite the peoples of the Muslim Ummah through the unity of faith and the shared spiritual, moral and cultural values;
- Seeking to preserve the cultural unity and the linguistic and civilizational characteristics of the peoples of the Muslim Ummah;
- Seeking to disseminate constructive educational, scientific, technical and cultural values in order to tackle the challenges and problems of our time;
- Desirous to consolidate fruitful inter-cultural dialogue with a view to achieving civilizational coexistence which guarantees the respect of the cultural identity of all peoples;
- Acknowledging the principles of equality, solidarity and mutual assistance to reinforce cooperation among them and thereby promote education, science, technology, culture and communication through all appropriate means;
AGREE to lay down this Charter for the Islamic Educational, Scientific and Cultural Organization (ISESCO).
CHAPTER ONE
General Provisions
Article 1 : Name and definition
a) Name : The Islamic Educational, Scientific and Cultural Organization. It is hereinafter referred to as the Islamic Organization (ISESCO).
b) Definition : The Islamic Organization (ISESCO) is an international body working within the framework of the Organization of the Islamic Conference, specializing in the fields of education, science, culture and communication.
Article 2 : Headquarters
The Islamic Organization (ISESCO) shall have its headquarters in Rabat, capital city of the Kingdom of Morocco. The Organization may, under a General Conference resolution and upon a proposal from the Executive Council of the Islamic Organization (ISESCO), establish in any other country, centres, offices or institutions which are subsidiary to it or are under its supervision.
Article 3 : Languages
The working languages of the Islamic Organization (ISESCO) shall be Arabic, English and French. The three languages shall be equally valid for the interpretation of this Charter. In case of contention, the interpretation supported by two of the three languages, one of which being Arabic, shall prevail. In case this condition is not fulfilled, the original text shall prevail.
Article 4 : Objectives
The objectives of the Islamic Organization (ISESCO) include the following:
a) To strengthen and promote cooperation among Member States and consolidate it in the fields of education, science, culture and communication.
b) To develop applied sciences and use advanced technology within the framework of the lofty and perennial Islamic values and ideals.
c) To consolidate understanding among Muslim peoples and contribute to the achievement of world peace and security through various means, particularly through education, science, culture and communication.
d) To consolidate complementarity and to seek to achieve coordination among the specialized institutions of the Organization of the Islamic Conference in the fields of education, science, culture and communication and among the Member States of the Islamic Organization (ISESCO) in order to consolidate Islamic solidarity.
e) To make Islamic culture the basis of educational curricula at all levels and stages.
f) To consolidate Islamic culture, protect the independence of Islamic thought against cultural invasion and distortion factors and safeguard the features and distinct characteristics of the Islamic civilization.
g) To safeguard the Islamic identity of Muslims in non-Islamic countries.
Article 5 : Means
To achieve the objectives set out for it, the Islamic Organization (ISESCO) shall use the following means :
a) To work for the worldwide dissemination of Islamic culture and the language of the Holy Qur’an among non-speakers of Arabic by cooperating with ALECSO and the other concerned Islamic organizations and bodies in drawing up plans and extending support to the appropriate projects.
b) To support the organizations concerned with educational, scientific, cultural and communication affairs in order to further the objectives of the Islamic Organization (ISESCO).
c) To support both public and private universities, colleges and institutes specializing in Qur’anic studies, the Arabic language and the Islamic culture, and improve their curricula, textbooks and teaching methods in order to achieve cultural complementarity.
d) To consolidate specialized centres and institutions so as to support the scientific and educational activities of individuals, organizations, benevolent societies or Islamic centres concerned with the dissemination of the Islamic culture and the teaching of the Holy Qur’an and the Arabic language; to encourage and support the efforts of Member States in developing educational, technical and practical training programmes and to encourage Muslim researchers and inventors.
e) To encourage universities in Islamic and non-Islamic countries by helping them create chairs, institutes and departments of Islamic studies and culture and to establish efficient cooperation relations among them.
f) To encourage the research work, studies and training needed for the development and upgrading of education in Islamic countries, and to confer an Islamic character on all aspects of art, culture and civilization.
g) To organize conferences, symposia and seminars and to encourage the establishment of scientific and educational institutes and institutions in cooperation with governments, the OIC and the bodies and organizations operating in the fields of education, science, culture and communication.
CHAPTER TWO
Membership and Cooperation with States
Article 6 : Active members
Every full Member State or observer member of the Organization of the Islamic Conference shall become a member of the Islamic Organization (ISESCO) upon its approval of the Charter. A State which is not a full member or an observer member of the Organization of the Islamic Conference cannot become a member of the Islamic Organization (ISESCO).
Article 7 : Observer members
Each Member State of the Organization of the Islamic Conference, which is not member of the Islamic Organization (ISESCO), shall immediately enjoy the status of observer member of ISESCO upon notifying the Islamic Organization thereof.
Each State which is not member of the Organization of the Islamic Conference, whether it enjoys an observer status therein or not, may become an observer member of the Islamic Organization (ISESCO).
Organizations, bodies and federations may enjoy the status of observer member.
In the latter two cases, an application to this effect shall be submitted to the Director General. The application, together with the opinion of the Executive Council, shall be submitted to the General Conference.
The General Conference shall lay down the observer status regulations and conditions thereof.
Only the Member States of the Islamic Organization (ISESCO) shall have the right to vote at the General Conference.
Article 8 : Immunities
The Islamic Organization (ISESCO), its officials, personnel, premises, offices, documents and mail shall enjoy the protection, immunities and privileges enjoyed by the Organization of the Islamic Conference as well as those stipulated by the Headquarters Agreement signed between the Islamic Organization (ISESCO) and the Government of the Kingdom of Morocco.
CHAPTER THREE : Organs of the Organization
Article 9 :
The Islamic Organization (ISESCO) is made up of the following :
a) The General Conference.
b) The Executive Council.
c) The General Directorate.
The General Conference
Article 10 :
1. The General Conference shall be composed of the representatives of the Member States of the Islamic Organization (ISESCO), who shall be appointed by the Governments of Member States.
In selecting representatives, it shall be observed that they be specialized in education, science, culture and communication.
2. Composition of the Conference Bureau :
In each one of its sessions, the General Conference shall elect its President, three Vice-Presidents, one Rapporteur and the Chairmen of the Conference Committees. The Conference Bureau shall also include the Chairman of the Executive Council.
3. Resolutions :
Each State shall be entitled to one vote only. Resolutions shall be adopted by a simple majority of attending and voting members unless otherwise stipulated in Article 20 of the Charter.
4. Meetings of the General Conference :
The General Conference shall meet in a regular session once every three years. It may meet in a special session in accordance with :
- resolution of the General Conference;
- request by the Executive Council of the Islamic Organization (ISESCO);
- request by one-third of the Member States; or
- request by the Director General of the Islamic Organization (ISESCO), endorsed by the approval of at least one-third of Member States.
5. Attendance of the Conference :
The Secretary General of the Organization of the Islamic Conference, or his representative, shall have the right to attend the General Conference. The institutions emanating from the Organization of the Islamic Conference shall also have the right to attend the meetings of the General Conference, in accordance with the Observer Status Regulations of the Islamic Organization (ISESCO).
Article 11 : Functions of the Conference
The General Conference shall be empowered to :
1- Define the general policy of the Islamic Organization (ISESCO);
2- Adopt the Organization’s action plans, programmes, budget estimates and the projects of their implementation;
3- Discuss the reports and proposals put forward by Member States as well as the recommendations issued by the Executive Council and take appropriate action thereon;
4- Adopt the Rules of Procedure of the General Conference;
5- Amend and adopt the Rules of Procedure of the Conference as well as the Financial Regulations of the Islamic Organization (ISESCO) and its Personnel Regulations. The General Conference shall take into account the application of the texts of the regulations in force at the General Secretariat of the Organization of the Islamic Conference;
6- Consider all issues which do not fall within the competence of any other organ of the Islamic Organization (ISESCO);
7- Determine the relations of the Islamic Organization (ISESCO) with the Islamic, Arab and international organizations as well as the specialized governmental and non-governmental agencies, in accordance with the provisions of the bilateral agreements concluded to this effect;
8- Discuss and adopt the draft budget and programmes as well as the closing account of the Islamic Organization (ISESCO);
9- Set up ad-hoc committees to carry out specific studies;
10- Elect the Director General of the Islamic Organization (ISESCO) for a three-year renewable term. The Rules of Procedure of the General Conference shall determine nomination conditions and selection procedures;
11- Endorse the nomination of the members of the Executive Council of the Islamic Organization (ISESCO), who, in addition to being versed in Islamic affairs, science, education, arts, literature and communication, must have the necessary experience and capability for shouldering the control and implementation tasks lying with the Council.
The Executive Council
Article 12 :
A- Composition of the Council :
1- The Executive Council shall be made up of one representative for each Member State. The President of the General Conference shall have the right to attend, ex-officio, the meetings of the Executive Council on an advisory basis. The Secretary General of the Organization of the Islamic Conference, or his representative, shall also have the right to attend the meetings of the Executive Council. The Director General of the Islamic Organization (ISESCO), or his representative, shall attend the meetings of the Council. The Director General shall also invite his assistants and representatives of the external bodies of the Islamic Organization (ISESCO) to attend these meetings in order to provide explanations in connection with their fields of competence.
2- In nominating their representatives to the Executive Council, the Member States shall ensure that they are Muslim personalities who are competent in the fields of science, education, arts, literature or communication, and that they have both the necessary experience and capability to perform the control and implementation tasks lying with the Council. Each State shall have the right to change its representative at any time.
B- Functions of the Council :
1- Lay down the internal administrative regulations of the Islamic Organization (ISESCO) except for those falling within the competence of the General Conference.
2- Appoint, upon the proposal of the Director General, the Deputy Director General for a three-year term, renewable once. The Rules of Procedure of the Executive Council shall specify the nomination conditions and selection procedures.
3- Prepare the draft agendas of the General Conference sessions upon a proposal by the Director General, consider the action of the Organization and the budget estimates and submit the relevant recommendations to the General Conference.
4- Take, in accordance with the resolutions of the General Conference, all the necessary measures to ensure that the Director General will efficiently implement the programmes of the Islamic Organization (ISESCO).
The General Directorate
Article 13 :
The General Directorate shall be headed by a Director General, elected by the General Conference for a three-year renewable term.
The Rules of Procedure of the General Conference shall determine nomination conditions and selection procedures for this position.
The Director General shall be the head of the administrative setup of the Islamic Organization (ISESCO) and shall be accountable to the Executive Council and the General Conference. He shall have direct authority over the entire staff of the General Directorate.
In case of vacancy of the office of Director General as a result of resignation, disablement or any other reason, the normal running of the General Directorate and follow-up to the implementation of programmes shall be entrusted to the Deputy Director General. The General Conference shall then convene within one year at the latest to elect a new Director General.
National Commissions and Bodies operating within the framework of the Islamic Organization (ISESCO)
Article 14 :
1- Member States shall set up National Commissions for Education, Science and Culture in charge of consolidating cooperation relations between the Islamic Organization (ISESCO) and Member States’ ministries, institutions and individuals.
2- Institutions operating in the fields of education, science, culture and communication, whether they bear the name of institution, foundation, centre or otherwise, may become affiliated with the Islamic Organization (ISESCO) by virtue of a resolution of the General Conference of the Islamic Organization (ISESCO) or the Islamic Conference of Foreign Ministers, endorsed with the approval of the constitutive councils and general assemblies of these institutions. The matter shall be submitted to the General Conference of the Islamic Organization (ISESCO) to determine the nature of the relationship of the joining institution with the Islamic Organization (ISESCO) and its various bodies.
3- The Islamic Organization (ISESCO) may dispatch a representative to attend the meetings of the general assemblies of these institutions in order to ensure coordination and avoid clashes between their activities and the policy and projects of the Islamic Organization (ISESCO).
4- Member States shall appoint permanent delegates at the Organization according to each State’s means.
Non-governmental institutions
Article 15 :
The Islamic Organization (ISESCO) shall encourage non-governmental institutions and bodies of a popular character to work in the fields of education, science, culture and communication, and shall support their activities.
The Budget
Article 16 :
The budget shall be prepared for three years and shall become effective each year as of January 1st up to the end of December of the same year. It shall be executed after its adoption by the General Conference, in accordance with the provisions of the Financial Regulations of the Islamic Organization (ISESCO).
The Director General shall prepare an annual report on the budget and the closing account, which he shall submit to the Executive Council at its second session after the end of the financial year. The report on the financial year shall include his proposals on the implementation of the budget as well as his observations on the closing account.
Resources
Article 17 :
The resources of the Islamic Organization (ISESCO) shall include :
1- Contributions of Member States, which shall be determined according to the percentage of each country’s contribution to the budget of the Organization of the Islamic Conference, until the General Conference decides to change them.
2- Resources secured from cooperation agreements concluded between the Islamic Organization (ISESCO) and other parties.
3- Subsidies and donations provided by Member States, non-Member States, institutions, individuals or any other resources. In this case, the Executive Council shall have the right to accept donations made for specific purposes so long as they are not incompatible with the objectives and regulations of the Islamic Organization (ISESCO) and provided that they do not have any adverse impact on the performance of its functions. The Council’s decision in that respect should be submitted to the General Conference at its following meeting, supported by all the relevant considerations, for approval or rejection.
Expenditures
Article 18 :
The expenditures of the Islamic Organization (ISESCO) shall be incurred for such purposes as the following :
1- Commitments resulting from previous contracts, resolutions or programmes of a binding nature for the Organization.
2- Subsidies and assistance to institutions and organizations under its supervision.
3- Commitments resulting from projects undertaken jointly with governmental or non-governmental partners.
4- Obligations towards permanent and commissioned staff.
The accounts
Article 19 :
The Director General shall, under the supervision of the Executive Council, prepare the closing account and submit it to the General Conference in its regular session. The Council shall apoint a Financial Control Committee made up of representatives from five Member States, for a three-year period and on a rotational basis, to audit the accounts of the Islamic Organization (ISESCO).
The Financial Control Committee shall have the right to examine all the relevant books and records and to request the Executive Council, the Director General or the officials of the Islamic Organization (ISESCO) to provide any information it deems necessary for the performance of its duties. Accounts shall be audited by the Financial Control Committee on an annual basis so as to verify the accuracy of the budget and the accounts.
The Financial Control Committee shall submit its report to the Director General who shall refer it to the Executive Council with his observations thereon. The Executive Council shall submit the report to the General Conference at its following session. The General Conference shall have the right to seek explanations from the Financial Control Committee.
CHAPTER FOUR
Final Provisions
Article 20 : Amendments
1- The amendments proposed to this Charter shall become effective as soon as they are approved by a two-thirds majority of the General Conference. However, amendments resulting in basic changes in the objectives of the Islamic Organization (ISESCO) or in new obligations for Member States, must be further approved by two-thirds of the Member States before they may become effective. The Director General shall communicate the text of draft amendments to Member States at least six months before the text is to be submitted to the General Conference.
2- The General Conference shall have the right to adopt, through a two-thirds majority vote, the necessary regulations for the enforcement of the provisions of this Article.
Article 21 :
This Charter shall be kept in the archives of the Government of the Kingdom of Morocco. An original copy of this Charter shall be deposited at the General Directorate of the Islamic Organization, wherein it shall remain open for signature. New memberships shall become effective as soon as they occur in accordance with the provisions of Article 6 of this Charter.
Article 22 : Arbitration
Any contention or dispute on the interpretation of this Charter shall be referred to an Islamic arbitration body to be set up by the General Conference.

Rene griserier 18.

Og her er så sidste del af bogen "Rene griserier", som blev bandlyst fra Nationalmuseets butik af N A T I O N A L museets direktør Casten U. Larsen. Bogen beskyldtes for at være "racistisk".

Det viste sig senere, at samme direktør var en af dem, der stod bag den store propagandaforestilling for islam 2006, "Images of The Middleeast". Bogen kan købes i Den Danske Forening.




Svenske småbørn elsker folkelegen om de små frøer, som hverken har hale eller øren, og de små grise som både har det ene og det andet. Man slutter af med at hoppe som kvækkende frøer og løbe gryntende rundt som grisebasser. Folkelegene bruges ikke bare rundt om midsommerstangen, men også i julestuen.
Også sangen ”Morsgrisar är vi allihopa” (”Mors kælegrise er vi allesammen”) er yndet.
I en svensk læsebog finder vi vers om de fire små grise, som gik ud på vift, alle var glade og ingen var gift, og alle havde krølle på halen.

Asbjørnsens norske folkeeventyr fortæller om ”Vædderen og grisen som skulle til skovs og bo for sig selv” og om ”Pandekagen”, som syv sultne unger tiggede deres mor om at få. Men pandekagen hoppede ud af panden og rullede som et hjul ud af huset, Alle, som den mødte, ville spise den, men den slap fra dem. Da kom den til en bæk. En venlig gris tilbød sin hjælp. Sæt dig på min tryne, sagde den, så skal jeg fragte dig over. Pandekagen satte sig op. ”Nøff-koff” sagde grisen og væk var pandekagen.

Avisen ”Norra Skåne” skrev i maj 2003 om hvor glimrende det er at holde en minigris i stedet for en hund eller kat. Den er selskabelig og kan til en vis grad opdrages. Den anbefales som husdyr for dem, der lider af allergi mod hunde- og kattehår o.l. Men kælegrisen har en bagdel: den vokser utrolig hurtigt..


Skal alle grise bandlyses, fordi visse mennesker med svinefobi ikke tåler at se dem og ikke ønsker dansk kultur i Danmark?

Fobier må behandles.

Ellers ender det med, at vi alle må synge med på melodien fra svinedrengens spilleværk: ”Ach du lieber Augustin, alles ist væk, væk, væk!”

Svar fra udenrigsministeriet

Sendt: fr 12/8/2006 11:26
Til: permol@um.dk
Emne: Kommentar fra Åse Clausen Bjerg


Kære Per Stig Møller
Selvom jeg principielt bifalder den danske deltagelse i Irak-krigen, så falder det mig altså for brystet, at du siger, at ALLE var uvidende om religionens betydning. Det er da primært de danske politikere. Vi er mange, der har gjort opmærksom på, at man ikke kan løse problemer ad politisk vej med dem, der løser dem ad religionens vej.

De sidste 30 år er der blevet gjort opmærksom på islams væsen og betydning i politisk sammenhæng, og jeg har personligt opfordret dig til at sætte dig bedre ind i islam. Jeg skrev, at jeg IKKE agtede at sende dig oplysninger, fordi jeg vidste, at du IKKE ville læse det.
Resultatet af, at politikerne ikke har sat sig ind i islam er katastrofal for Danmark og hele verden. Men nok om det.

Jeg vil bare gøre opmærksom på, at det langtfra er ALLE, der har været så uvidende, og så håber jeg, at du/I har lært lidt af erfaringen.

MVH
Cand. mag. Åse Clausen Bjerg

- - - - -

Svar fra udenrigsministeren
Date sent: Fri, 8 Dec 2006 18:27:42 +0100
Se nedenunder


Tak for dit brev.
Jo, vi har alle lært af erfaringen, således også f.eks. USAs tidl.
udenrigsminister Allbright, der skrev noget tilsvarende i sine erindringer The Mighty
and the Almighty i sommer. Jeg har selvfølgelig både set, hvad du sendte og i tidens
løb læst meget, herunder Koranen, og bl.a. skrevet herom, men den store betydning
for terroristerne og den sympati dise har vundet, er altså ikke forudset af så mange.
Med venlig hilsen Per Stig Møller.

Cand. mag. Åse Clausen Bjerg

Rene griserier 17

”Hvad siger grisen?” ”Gys, gys, gys!”
Grisen er os et kært dyr.
”Fa´er! Er det Verdenshavet?” ”Nej, lille Gysse, det er Frederiksholms Kanal”. Fritz Jürgensens søstersøn kaldtes ”Gysse”. Til ham tegnede han ”Gyssebogen”, som blev uhyre populær.

I barnesprog bliver gris til ”gis”. Gissebasse! - - Og tanken går videre til ”Gissemand” Københavnernes yndede revystjerne i tyverne, alias Holger Petersen. En mere moderne revy hed ”Gris på Gaflen”.
Soldater på marchøvelse skrålede gerne denne linje i een uendelighed: Grisen faldt og brak sit lår, grisen faldt og brak sit lår, grisen faldt...
Et kortspil for børn hedder ”Gris”, og små togbaner som f.ex. Hornbækbanen og Mølleåbanen får gerne dette kælenavn.

Folkeeventyr, sagn, børnesange og børnelege handler tit om grise. Nogle har vi nævnt, men vi kan gerne fortsætte.
”Svinedrengen” er en af H.C.Andersens mest yndede eventyr. Svinedrengen fik sat den tomhjernede prinsesse på plads: ”Jeg er kommet til at foragte Dig, Du”, sagde han, ”Du vilde ikke have en ærlig Prinds! Du forstod dig ikke på Rosen og Nattergalen, men Svinedrengen kunde Du kysse for et Spilleværk! Nu kan Du have det saa godt!-” Og saa gik han ind i sit Kongerige, lukkede Døren i og slog Slaa for, saa kunde hun rigtignok staa udenfor og synge ”Ach, du lieber Augustin. Alles ist væk, væk, væk!”

Både H.C.Andersen og Kaalunds dyrefabler med Lundbyes fine tegninger er med deres kærlighed til dyrene et udpræget stykke dansk kultur.

Estonias bovport? Sludder!

En parlamentskommission i Estland kræver nu alt materiale om færgen Estonias forlis udleveret fra Sverige. Den afgåede svenske regering har i over 12 år gjort alt, hvad de kunde for at hemmeligholde detailler om havariet 28.9.1994. Skibet gik hurtigt ned og 852 mistede livet.

Minister Mona Sahlin ville først hælde cement over hele vraget, så ingen nogensinde kunde finde ud af, hvad der egentlig var sket. Men regeringen nøjedes med at erklære, at stedet skulle have gravfred og at ingen måtte dykke dér. Det fik de de andre østersølande til at gå med på.

Men rygterne gik, og lidt efter lidt kom flere og flere ting frem. Færgen brugtes til hemmelige transporter af russisk militærteknik, bl.a. to gange kort för havariet. Så hed det sig, at bovporten var faldet af, og alle færger med den konstruktion skulle pludselig have eftersyn og extra udstyr eller lignende for at holde bovporten på plads.

Närmere undersøgelser tydede på, at det var bevidst lyv. Noget skulle ikke frem…
Så blev det sagt, at der var hul i skroget…

Tilsyneladende var skibet - - skudt i sænk!

Men af hvem?

Nu er Estland gået i krig med gåden, og forhåbentlig når de til en opklaring…

Rene griserier 16

VILDSVINET VISTE VEJ TIL STORINDUSTRI
Sagnet vil vide at det var vildsvin som var skyld i at man opdagede den enorme salthorst, som byen Lyneborg hviler på. En jæger undrede sig over, at en stor galt havde hvide børster og sneg sig efter dyret for at se, hvor den havde hjemme. Det viste sig, at den med velbehag gnubbede sig mod en klippe - af salt. Denne salthorst, der går 4 km ned i jorden, blev til umådelig rigdom både for Lyneborg og Lybæk. Saltudvindingen begyndte på 900-tallet.

I gammel tid var røgning, tørring eller saltning de vigtigste metoder til at opbevare madvarerne. Salt var derfor en livsbetingelse, og Lyneborgs saltmine havde til og med en utrolig høj saltprocent! 21 procent mod de normale 2-10 %. De tyske købmandsforbund, Hanseaterne, beherskede i lange tider hele markedet i Norden. Ikke mindst Øresunds store sildemarkeder, der forsynede Europas katolske lande med fastemad, var storaftager. I 1368 importeredes ca. 3000 tons salt til Skånemarkederne.

Arbejdet ved salthorsten var ulideligt både for dem, der arbejdede i minen og for dem der stod for saltsydningen. Man fyrede oprindelig med brænde, så egeskovene forsvandt og gav plads for store hedestrækninger.

Saltet førtes med hestevogne og pramme ad veje og floder til Lybæk. Nordeuropas første kunstige kanal byggedes i 1390´erne, 89 km lang, så man fik direkte vandforbindelse fra Lyneborg til Lybæk. Kanalen er senere ombygget og afkortet med 27 km.

Saltudvindingen fortsatte i beskedent omfang i Lyneborg frem til vor tid, hvor oliepriserne satte endelig punktum for udvindingen. I dag er den gamle Saltvej en turistattraktion.

Negerkongen kastet ud til hajerne!

Det er uhørt, at man kaster Pippis far, negerkongen, ud til hajerne og en uhyggelig diskriminering
af de sorte. Fra at være den elskede Pippis fantastiske og spændende far fra fjerne egne, er han nu blevet degraderet i den Norske Radios børneprogram. Det er netop den klassiske racisme, som FN´s menneskerettigheder bandlyser: det at man indbilder sig, at man er noget mere end andre og derfor ikke kan have en far, der er negerkonge! Så ud med ham! Det er i strid både med ophavsretten til det litterære værk af Astrid Lindgren og en brutal fornærmelse mod negrer. Netop denne ekskludering af negerkongen, viser, at projektledern for NRK Barnetimen, Vibeke Fürst-Haugen huser tanker, som hun burde skamme sig over! Her er det misbrugte ord ”racisme” endelig på sin korrekte plads!

En millionforretning

Apropos Ringsmoses kronik i Fyens Stiftstidende, som både Hodja og Snaphanen nævner:

Husker I de "apatiske" børn i Sverige?

”Asylmodtagning er en millionforretning” skrev den norske ”Dagsavisen” 20. juni 2003, da A/S ”Hero Mottak og Kompetanse”s viste overskud på fire millioner kroner på ét år efter en omsætning på 97 millioner! De drev 24 asylmodtagninger!
Og mange nye kom til. I 2003 var der i alt 138 i Norge, betalt af skatteborgerne med 1,13 milliarder.

I den svenske bog ”Ögonblick i själva verket”, skrevet under pseudonymet ”Bam Eson Claar” i 90´erne fortæller en leder om det utrolige sløseri og bedrageri.

Siden kom historien om de ”apatiske” børn, noget helt specielt for Sverige.
Psykiatrien er ofte blevet misbrugt. Totalitære regimers politiske modstandere risikerer at blive spærret inde på sindssygehuse e.l. Selvom Danmark vistnok ikke har haft så grove overgreb, så har vi dog haft politisernde psykiatere. At almindelige mennesker kalder politiske modstandere ”idiot” eller ”sindssyg”, er ligegyldigt, men kommer beskyldningerne fra en psykiater, har de en anden vægt.

Asylansøgeres børn i Sverige holdt op med at lege, tale, spise og lå apatiske hen. De havde deres forældre i nærheden og om dagen også sygeplejersker, men - ikke om natten.

Mistanker om, at det var bedrageri og teaterspil, bredte sig.
En politimand i Nordland, som specielt havde med udvistes hjemtransport at gøre, udtalte sig en dag til en journalist. I stedet for at granske indholdet af politimandens beretninger, anmeldte journalisten ham for ”diskrimination”. Politimanden havde observeret, at de apatiske børn forandredes, så snart de kom op i flyet: De kunde gå uden kørestol og spise med god appetit.

Men almenheden fik ikke noget at vide. Så endelig i 2005 kom det frem i Svenska Dagbladet, at en rejseburaukæde i den tidligere Sovjetunion havde specialiseret sig på ”asylrejser” til Sverige. De havde ikke bare kontor i Skt. Petersborg og Moskva, men også i Kaukasusstaterne. De gav tips til forældre om, at børnene skulde virke apatiske i Sverige og gav detaillerede instrukser om hvordan. De reklamerede med skilte som ”Vil du blive svensk statsborger?” og oplysninger om, at de havde skaffet 700 personer asyl i Sverige.

Man skulle ikke tage sine papirer med til Sverige, for så risikerede man at blive hjemsendt.
Men man kunne finde tilforladelig hjælp hos præster og Svenska Kyrkan.
Og man navngav endog en række advokater og russiske kontakter.

Den største gruppe af de dengang 424 tilfælde af apatiske ”flygtninge”børn i Sverige kom fra de muslimske Kaukasusegne. Andre fra Jugoslavien.

Rejseburauet gik under jorden, da det russiske politi foretog en razzia.
Kilde: Svenska Dagbladet, Expressen m.m.



Afslag på asyl fører - ligesom i Danmark - til nye ansøgninger. Det koster umådelig mange penge. Gode intægter for læger, psykiatere, psykologer, advokater, tolke etc. etc., som derved har interesse i at holde systemet kørende.

Rene griserier 15

Svinet er et yderst agtværdigt dyr, som ikke skal krænkes og sparkes til i fremmed uvidenhed.
Svin redder mange fra den sikre død. I 1921 lykkedes det den canadiske kirurg (senere fysiolog) Frederick Grant Banting at fremstille insulin af svinets bugspytkirtel. Banting fik Nobelprisen - men måtte dele den med professor Macleod, som ikke havde spor med opdagelsen at gøre, men alene havde stillet sit laboratorium til rådighed. (Det kan man kalde en pæn husleje!).
Fysiolog August Krogh og læge H.Chr. Hagedorn fik omgående sat en produktion af insulin i gang på Løvens kemiske fabrik i 1923, og Danmark er stadig storleverandør af insulin til alverdens lande.
I 1966 lykkedes det at fremstille syntetisk insulin (bugspyt).
I moderne tid undersøger forskere om man kan bruge organer fra grise til transplantationer på mennesker.

TRØFFELSVIN
Trøffelsvampen er en yndet delikatesse, som bruges i saucer og postejer. Den vokser i jorden indtil en halv meter under overfladen og danner kugleformede frugtlegemer, oftest på størrelse med valnødder. Der findes flere arter, men mest almindelig er den sorte, som vokser i egeskove i Frankrig og Norditalien. De mest berømte trøfler kommer fra landskabet Dordogne, men de findes også i Provence og i egnene omkring Avignon. Dyrkning af trøfler begyndte allerede for længe siden. Det tager 6-8 år inden svampene er udvokset.

Den meget øvede trøffelsamler kan måske ane den svage hævning af jordbunden, som røber, at trøffelsvampene nær-mer sig overfladen, men i reglen bruger man svin eller dresserede hunde til at finde dem. I gammel tid skal man endog have brugt bjørne. Svin har fin lugtesans og roder begærligt trøflerne op af jorden. For at hindre svinene i at æde dem, giver man dem en ring om trynen.

Ordet trøffel er også gået over til at betyde kuglerunde chocolader med forskellige ingredisenser, f.eks. valnødde-kærner. I ”Den unge Frues Kogebog” fra 1934 er der opskrift på ”blød trøffel”: chokoladekugler, der rulles i krümmel, og i Suhrs Kogebog nævnes ”marcipantrøfler”. ”Kold trøffel” er chocolade med pebermynte og menthol.

På italiensk hedder svampen ”tartufo”. Moliere benyttede ordet som mandsnavn i komedien ”Tartuffe”. Tartuffe blev så i romanske sprog betegnelsen på en skinhellig skurk.

Hvad er det for et fond?

Hvad kan det dog være for et fond, som står med 15 millioner i hånden til støtte for de betrængte bøller? Står det i Legathåndbogen? Er der nogen blandt de gamle udenom-parlamentariske VS´ere, som har stiftet et fond til nedrivning af samfundet? Eller er der nogen Bin Laden eller anden Saudiaraber, som har penge til det gode formål?

Eller er det Fredsfonden? Civilingeniør Niels Munk Plum blev stenrig på den mægtige H+H Koncern. Han var engageret i modstandsbevægelsen og i venstrefløjspolitik. I 1971 udkom hens bog om ”Ekstraparlamentarismen” og 1975 ”Hvad er det egentlig vi vil?” og ”Hvad med Christiania?”.
Han havde nære venner blandt fristadens aktivister, bl.a. civilingeniør Nils Vest, som var mester for den PLO-forherligende film ”Et undertrykt Folk har altid ret”, Britta Lillesøe fra Solvognens nissehær, som på eget initiativ uddelte Magasins ”gaver” til de desorienterede kunder, og journalist Erik Nørgaard med hans venstreorienterede propaganda…

Niels Munk Plum oprettede et fond 1967, som skulde støtte alle mulige røde aktioner og aktiviteter, som bl.a. foregik i hans ejendom i Dronningensgade 14 på Christianshavn. Her var ikke bare Fondens kontor, men også ”Socialistisk Kulturfront”, ”Mandebevægelsen”, ”Socialistisk Lytter- og Fjernseerforbund” og foreningen ”Støt Christiania” (hvor Ole Esbersen var sekretær (sic!)).

I 1981, da det skrantende Sovjet fik gang i alverdens fredsbevægelser i Danmark, oprettede Plum ”Fredsfonden”, samt ”Gamle Rosas Fond” til støtte for venstrefløjsaktiviteter for børn og unge.
Ca. halvdelen af Fredsfondens bestyrelse skulle ifølge bestemmelserne have nærkontakt til græsrodsbevægelser. Ritt Bjerregaard blev bestyrelsesformand. I 1984 gav Niels Munk Plum 20 millioner til ”Fredsfonden”.

Og siden er fredsarbejdet gået videre med konferencer og demonstrationer etc. etc.

Var det det fond, som ville købe ”Faderhuset” for 15 millioner? Ja, jeg spørger bare.

Holdningsopdragelse under Ritt

Hun kaldte det ”bølleoptøjer”, overborgmesteren.
Jamen, hvordan kan de dog være blevet sådanne bøller i vores lille pæne land?

I 1958 introduceredes begrebet ”holdningsopdragelse” i folkeskolen. Det handlede
Ikke om at sidde med ret ryg, men om at åbne vejen for politisk opdragelse fra
vuggestue til universitet.

Tidsskrifter som BUPL´s ”Børn og Unge”, BRIS, ”Unge Pædagoger”, ”Hug!”, ”Skub” m.m. fyldtes med revolutionær optimisme udbasuneret af navne som Jesper Florander, Steen Achton, Egon Clausen, Jesper Jensen, Søren Vinterberg, Torben Weinreich, Ole Lindboe, Agnete Diderichsen m.m.fl.
En af de store landvindinger var psykolog Jesper Jensens 4-punkts-plan til afskaffelse af disciplin i skolen og nedgøring af karakterbog og eksamen. Uden ro og orden i timerne er det umuligt at undervise og lære noget, men ingen i dagens regering har endnu rettet ordentligt op på forholdene.
Marxismens fremgang gik slag i slag: ”Det nødvendige Seminarium” (Tvind), Proletariatets Friskole, Det Fri Gymnasium, Den røde højskole – og en sovjet-sympatiserende undervisningsminister: Ritt Bjerregaard.
Hun indså at DKP ikke havde større chancer. ”Grunden til, at jeg netop går ind i socialdemokratiet er, at det er det eneste parti, hvor man kan få gennemført noget” (citat fra Ritt Bjerregaard o. 1968 refereret i Ekstrabladet 11.11.80).
Samfundet skulle ændres: Skolen afspejlede det kapitalistiske samfundssystem og skulle tilpasse børnene til det kapitalistiske system og klassesamfundet. Skolen nedvurderede og latterliggjorde arbejderklassen og dens værdier, hævdede hun.
Hun blev undervisningsminister 1973 og igen 1975-78. Hun vidste at
samfundsændringer lettest sker gennem børneopdragelsen. Børnene er fremtidens politik og forsvarsløse over for enhver indoktrinering og manipulation. (Derfor havde man også straks efter revolutionen i Rusland lagt skolingen i faste rammer).
Omkring sig havde Ritt B. en aktiv kvindegruppe, bestående af Jytte Hilden, Eva Bendix, Kika Mølgård, Lise Sørensen og Bente Ørum. Med deres mange forskellige berøringsflader, privat som offentligt, fin kontakt til massemedierne og engagement i marxistiske projekter som ”Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed” m.m.m. havde de gode muligheder for massepåvirkning.
Ritt Bjerregaard stod også for en ”kaffeklub” 1971-84 med Jimmy Stahr, Inge Fischer Møller, Svend Auken, Karl Hjortnæs, Svend Jacobsen, Helle Degn, Dorte Bennedsen, Ole Løvig Sørensen, Kaj Poulsen og Ejler Koch. Her var VS´eren Henning Prins Kløvedal undertiden en kærkommen gæst.
Kaffeklubben afløstes af ”Ritts samtalekreds” med håndplukkede kvinder, bl.a. Helle Degn og Inge Nesgaard (BT 4.12.84). ”Politik er krig, ikke damete med blødt brød og sød snak” (citat fra Ritt Bjerregaard, refereret af redaktør Annelise Bistrup i BT 11.12.84).
Under Ritt Bjerregårds styre begyndte undervisningsministeriet at udgive et blad, ”Klub 1000”, for skolebørn i de mindste klasser. Det blev lavet af journalister ved Danmarks Radio. De fremhævede bl.a. børnenes ret til at være med at bestemme, hvad man skal lære, hvordan og hvornår, ret til elevråd etc. og skrev: De voksne har ret til at gå i seng, når de har lyst; at lade deres børn blive passet af andre; at ryge cigaretter”... ”at slå deres egne børn; at drikke øl (og fremhævet med rødt:) Skal børn være med til at bestemme noget af dette?”
Hvad var meningen med sådant umodent vrøvl? Har voksne ret til at gå i seng, ryge eller drikke i arbejdstiden? Hvad med alkohol og bilkørsel? Slå deres børn? Mishandle, nej! Man ville åbenbart gøre de 6-7-8-årige misfornøjede. Revolutioner opstår ved utilfredshed. Altså måtte man gøre dem utilfredse.
Porno og narko benyttedes af marxistfløjen som effektive midler til nedbrydning af moralnormerne. Snuskede børne- og skolebøger tryktes, ikke mindst af Borgens Forlag. Til og med porno introduceredes i danskundervisningen, f.ex. i ”Triviserien” fra Munksgaards Forlag, hvor heftet ”Pornografi” indleder med følgende opfordring til eleverne: ”Køb i fællesskab nogle pornoblade og kig dem igennem. Det vil være praktisk, hvis I alle har et eksemplar af det samme nr. af Weekend-Sex...”.
Undervisningsminister Bjerregaard ignorerede forældreklager. Hun accepterede pornoundervisningen.
Den marxistiske indoktrinering i skolen og nedprioriteringen af visse fag og faglige krav, afskaffelse af karakterbøgerne, etc. rejste debat i massemedierne Ikke mindst CD´s Erhard Jacobsen var meget kritisk. Det ville Ritt Bjerregaard sætte en stopper for: man skulle ”udrydde” ”misforståelserne” og ”myterne” om, at børnene ikke lærte noget. Forældrene måtte ganske simpelt orienteres om skolens fortræffelighed på kurser på folkeskoleseminarierne landet over. Det ansås for så vigtigt, at kurserne undtagelsesvis skulle være – gratis! Altså på skatteborgernes regning!
Det første kursus var på Zahles Seminarium i København. ”Aldrig har jeg oplevet sådan en gang indoktrinering”, skrev en deltager. ”De, der indoktrinerer børnene, er faktisk uden skyld, for de er selv blevet hjernevaskede på seminariet, så de ikke kan tænke selvstændigt.” De bøger man anbefalede på kurset, var ensrettede, tit udgivet på røde forlag. Lærere, der holdt ro i skoleklasserne og fik det faglige stof fra hånden, blev hånligt omtalt. Lærere burde arrangere spændende aktiviteter og snakke med børnene om alt muligt.
I samfundsorientering hørte forældrene om hungersnød i den afrikanske stat Niger. Der er korn nok i verden, forklarede seminarielæreren, men Niger har ingen penge. Han foreslog at Danmark hjalp ved at gå over til korndyrkning i stedet for kvæg- og svineavl.
Måben!
Hvordan skal Niger uden penge kunne købe korn i Danmark? spurgte man.
Jamen - Danmark kan forære det til Niger! mente læreren.
Hvad skal man så leve af i Danmark?
Svar: landbruget er kun en del af vor produktion!
En anden lærer fortsatte emnet: i vesten dør man snarere af forædelse end af sult. Borgerskabet begyndte æderiet ved den franske revolution i 1789: da den forhadte adel blev henrettet, begyndte borgerskabet at æde – i had til adelen! (sic!)
Denne ”undervisning” fandt sted i 1975 ! Det er uvist om Ritts politiske kursusplaner fortsatte.
Under Ritt Bjerregaards tid som undervisningsminister nedkom Det Centrale Uddannelsesråd (CUR) med ”U 90”, et stykke ideologisk arbejde med det mål at opelske marxisme i skolen - i tråd med Ritt Bjerregaards indstilling. Børn og unge skulle frigøres fra en række traditionelle forestillinger, som bl.a. fandtes hos forældrene. Med andre ord: børnenes tilknytning til hjem og forældre skulle mindskes til fordel for statens pædagogopdragelse. Forældrene skulle fratages opdragerrollen og retten til at præge deres børn. Man foreslog etablering af børnehaveklasser, da de havde ”socialiserende virkning”. Ritt Bjerregaard mente de skulle være obligatoriske og at der også burde oprettes skolepasningsordninger mellem kl.7-17. Det hele modsvarede Statens Børnekommissions ord: ”Jeres børn er ikke jeres børn”.
Børneopdragelsen skulle være ensartet. Alle skulle være lige.
Etc., etc.

”Bølleoptøjer”, sagde hun.
Ja, hvor har de det fra?

Rene griserier 14

Det ligger i sagens natur, at vi mennesker lige fra Arilds tid, da vi levede af jagt og samlede urter, har interesseret os for vore medskabninger. Man afbildede dem på heller og hulevægge, fortalte om dem og tillagde dem egenskaber og guddomskraft.

Dyrefabler blev til litteratur i oldtidens Grækenland og Indien og dyrkedes ikke mindst i Europa middelalderen igennem. De var tit moralisernede, skæmtende eller satiriske.
En særlig art dyrefortællinger er det skrift som forfattedes i Alexandria i den ældste kristne tid – ja, måske allerede 200 år efter Kristi fødsel. Det går under navnet ”Fysiologus” og beretter om fantasifulde egenskaber både hos rigtige dyr og hos fabeldyr. Her finder vi historien om pelikanen, der hugger hul på sit eget bryst for at give ungerne liv gennem sit blod, om fugl Fønix, der genopstår af flammerne, om salamanderen, der slukker ild ved at gå igennem den o.s.v. Bogen oversatte tidligt til alle den gamle verdens sprog, bl.a. arabisk. Indholdet af ”Fysiologus” blev gentaget ved munkenes mange afskrifter og voksede ved tilføjelser. Disse håndskrifter om dyr kaldes ”bestiarier” (bestia = dyr).

Mon ikke den håbløst forvrøvlede snak om ”rene” og ”urene” dyr oprindelig hører hjemme her?

Väk med Italiens julekrybber!

Nedbrydning af vore traditioner og vor kultur har stået på i 30-40 år, men den accelererer og har været ganske voldsom de seneste par år. ”Multikulturen” afslører stadig mere klart sit mål: Vi skal have alverdens kulturer ind for ved hjælp af dem at bandlyse og fordrive vore egne skikke og traditioner. Den eneste kultur, som ikke accepteres af de politisk-korrekte, er vor egen kultur. Det vil vare ved, indtil den er nedgjort og glemt. Så vil man kunde se, at ”multikulturen”s mål var en monokultur, og det én, der siger sparto til alle andre kulturer. Den vil gennemtrumfes og holdes i live gennem undertrykkelse, vold og terror. Vi kender den alle.


Mange i Norden er trætte af at fejre jul. Det skyldes vel tildels dagligdagens stress og sekulariseringen, men endnu mere den overhåndtagende materialisme Der er ingenting tilbage til sjælen! Troende eller ikke troende har vi nordboere brug for en stor og god lysfest i vor mørkeste tid, kald det jul eller solhverv, rødderne fortaber sig i mørket.

Vi har berørt angrebene på julen: i Sverige rejses der krav om, at skolebørn ikke må se eller deltage i julespil eller holde skoleafslutning i kirken, i Østrig høres krav om at afskaffe børnenes julemand, Skt. Nikolaus, i Sydtyrol i Italien krav om, at børnene ikke må lovprise Jesusbarnet med en sang…

Men den venezianske avis, Il Gazzettino, kan fortælle mere endnu: IKEA og det italienske Stormagasin, ”Rinascente”, har ikke længere figurer til julekrybber! Der er ingen, der køber dem. Ja, IKEA sælger overhovedet ikke religiøse symboler, siger de. (Gælder det monstro også rosenkranse og halskæder med kors?). Jesusbarnet i julekrybben er lige så traditionsbunden i den katolske jul, som juletræet i Norden.
Bandlysningen af julekrybber på stormagasinernes hylder røber noget om sekularisering, men også om den splittelse og frygt, der har grebet italienerne.

Det var ifølge traditionen Sant Franceso fra Assisi, som begyndte med julekrybbe opstillinger, og der findes kunstnerisk set meget fine gamle krybber bevaret, men også . Gud bevares! Utroligt meget grusomt møj, som kunde ryge direkte på hovedet i skraldebötten.
I Rom holdes kunsthåndværket i ære hos Mariacarla Menaglia, som hvert år står for udstillingen ”Hundrede julekrybber!”, som fra 23. november til over nytår besøges af o. 40.000
besøgere. ”Jeg tror ikke på, at italienerne vil bandlyse julekrybben,” siger hun, men tilföjer så: ”måske i Norditalien?”

Julekrybber eller ikke, de er ligesom julesangen i Sydtyrol, blevet et politisk spørgsmål, og bølgerne går højt mellem naive utopister, der hen i vejret tror på det gode i islam, og dem, der - trods forsøg på at spore det gode, har måttet give op.

Samme p.k. blåøjethed dér som her!

Hodja nävnte balladen i Bolzano!
Det er vigtigt at se, hvordan befolkningen har det i andre EU-lande:

Forældre til elever i asylet “Casa del Bosco” (Skovhuset), i det multietniske kvartér Oltrisarco ved Bolzano i Sydtyrol, fik rede på, at børnene denne jul ikke kunde synge den traditionelle hyldest til Jesusbarnet, ”Du stiger ned fra stjernerne”. Lærerinderne havde besluttet at ofre hymnen på multikulturens alter.
Måske har de nævnt det for børnene, som så har fortalt forældrene det. Og så! - var Fanden løs!

”En kåmpedumhed” sagde borgmester Spagnolli, og den tidligere borgmester Giovanni Benussi fandt det en ”absurd vildfarelse”: ”at censurere Vorherre, som af kærlighed til menneskeheden gør sig til kød og blod, er måske politisk korrekt, men det er en fornærmelse mod de kristne og deres kultur.”
Partiet AN kaldte det ”uforståeligt og afsporet”, mens Sydtyrols nationale parti, ”Union Sydtyrol”, mindede om, at ”tollerance ikke er ensbetydende med at give afkald på vore skikke”. Så meget mere, som den lokale imam, Abulkeheri, har pointeret, at ”Jesuskikkelsen også er hellig for muhammedanerne.”

Efter et par timer havde striden passeret Sydtyrols grænse.
”Vi nærmer os jul, og heller ikke i år undgår vi idiotierne fra de sædvanlige næsvise godhedsideologer, som fornærmer vor tro og vor kultur.” udbrød politikeren (forbundssenatoren) Stiffoni. Partiet ”Senatur” driver netop nu en kampagne til værn for de kristne symboler.
I Milano har Matteo Salvini fra kommunerådet tjekket asylerne i Milano, om de opstiller julekrybber. Han har telefonisk spurgt 75. Af dem afstår 40 % fra Jesusbarn, okse og æsel for at være politisk-korrekte.

”Vore børn holder fest for det kinesiske nytår, hører om ramadanens betydning, men de kan ikke få en julekrybbe eller et juletræ i klasseværelset. Det er absurd”, siger Salvini.
Sagen om Jesusbarnet når langt ud over Bolzano. Alessandra Mussolini, EU-deputeret for Sociale sager, kalder Bolzanolærerindernes ”udslettelse af enhver hentydning til vore kristne rødder for hazardspil”. Og også den tidligere undersekretær for indre anliggender i Berlusconis regering, Alfredo Mantovano, er oprørt: Han vil stille undervisningsministeren et spørgsmål: ”Vil regeringen oplyse om tiltag af den art som på børneasylet i Bolzano er i overensstemmelse med lovene?”

Med så megen modstand begyndte skolelederen på Casa del Bosco et tilbagetog: ”Jeg forstår ikke, hvordan denne utrolige cancan er opstået”, sukker han. ”Vi har ikke sagt noget til nogen uden for skolen.”
Der er 80 børn i asylet i Oltrisarco, hvoraf ca. 30 er fremmede. ”De repræsenterer 14 forskellige etniciteter. Vi tager os af alles kultur, ikke bare af flertallets,” siger skolelederen. Han synes forlegen. Han havde givetvis ikke ventet sig en så voldsom reaktion.
”Børn fra forskellige kulturer lever lykkeligt sammen på vor skole. Eller rettere, samlivet og gensidig respekt hjælper dem til den åndelige modenhed, som måske mangler hos dem, der kives. - - - ”Det endelige juleprogram på torvet sammen med andre skoler kommer ikke ud af balance: ”Der bliver tre julesange, men… jeg husker ikke hvilke.”

Julens kampberedte vogtere gør givetvis et vist indtryk på ham… Han må nödvendigvis fortsætte: ”- Hvad angår lovprisning af Jesusbarnet véd jeg ikke rigtig…, men børnene vil sikkert synge ”Stille Nacht, heilige Nacht”

Efter spektaklerne har skolens leder indkaldt lærerkræfterne til et møde for at vurdere situationen.

Rene Griserier 13

Fornavne og slægtsnavne, bomærker og våbenskjolde har tit taget udgangspunkt i dyreverdenen, måske oprindelig som øgenavn eller tilnavn. Basse, Gris (Gries), Galt, i Sverige: Svinhuvud og i Norge Galtung

By- og herredsvåben stammer gerne fra gamle segl, men hvor disse ikke findes har man digtet nye motiver
Blandt de danske by- og herredsvåben har vi Fleskum Herred og Galten Herred, hvis segl fra henholdsvis 1584 og 1610 begge viser et vildsvin. Sejlflod Kommune i Fleskum Herred, nær Lille Vildmose, har fortsat vildsvinetraditionen.

.
Politikere har altid måttet høre for deres helt specielle interesse for – flæsk, valgflæsk. Fra tidernes morgen har gode talegaver været det vigtigste for politikere, mens intelligens, kundskaber og moral desværre synes at komme i anden række. Vælgere hopper stadig på den og lader sig drive rundt i manegen.
”Store ord og fedt flæsk hænger ikke fast i halsen” siger ordsproget. Er man kommet til fadet og kun tænker på sig selv og sine hedder det: ”Nu sidder vi alle vel, sagde katten, den sad på flæsket”.

Juridiske problemer i Sverige

Islam er som bekendt både religion og politik. Moskéer og koranskoler er poltiske platforme (for fremmed magt, kan man vel sige?).

I Stockholmsmoskéen, som styres af Det muslimske Broderskab, solgte man i 2005 båndindspilninger med opfordringer til at myrde jøderne, disse urene, upålidelige, fejge brødre til aber og svin. Nogle af båndenes tekster blev udsendt af svensk radios ”Ekoredaktion”.

Man kan knapt forestille sig mere hadefulde og ækle tekster, mente justitskansler (= rigsadvokat) Göran Lamberts, men undlod alligevel at rejse sag. Han undskyldte sig med, at han ikke havde kunnet få fat i båndene. ”Det er ikke almindelig antisemitisme”, forklarede han, ”men resultat af krigen i Mellemøsten!”.
Selvom justitsminister Bodström tidligere havde lovet i rigsdagen, at man særligt ville prioritere den voksende hets mod jøder, stak Lambertz altså halen mellem benene.
Avisen Expressen var med god grund forarget over justitskanslerens nye tolkning
Den svenske Helsingforskommité for menneskerettigheder har tidligere påpeget, at kun 1,5 % af anmeldelser til Justitskansleren fører til tiltale, mens der ved domtolene rejses tiltale i hvert femte tilfælde.

Nu har Sverige juridiske problemer igen:

I somres var der opsat en demonstrationsplakat i Malmö. Hagekors = Davidsstjerne..
Kammeranklageren afviste hurtigt sagen. Så spurgte nyhedsburauet TT: Er der ikke forskel på, om demonstranterne bruger hagekorset til et antisemitiskt budskab eller sætter lighedstegn mellem staten Israel og Hitlers Tyskland?

Jo, det bekræftede Overanklageren, som har ansvar for emnet ”hadefuld tale”, men pointerede, at det var svært at skelne. Han kritiserede ikke kammeranklageren for hans afvisning af sagen som ”ikke strafbar”, men pointerede, at dermed var den slags plakater ikke frit frem i fremtiden.

Straks efter demonstrationen i sommers, mente han ellers, at sagen burde prøves ved domstol.

Rene Griserier 12

I den tidligere højt skattede drengebog, ”Gjøngehøvdingen” indleder Carit Etlar med at fortælle om jagt på Jungshoved, hvor den ellers så jagtkyndige dronning Sofie Amalie kommer i knibe. Hun har skudt et vildsvin, men i det øjeblik hun stiger af hesten, rejser det sig og sætter kurs lige imod hende.

Hun løber om bag et træ. Hendes ledsager, Kai Lykke, trækker sin hirschfænger... Da dukker pludselig krybskytten Ib op med sin bøsse, lægger roligt an og skyder.
Til tak for at have reddet dronningens liv bliver Ib, som er af taterslægt, af kongen gjort til en ”ærlig og pletfri” mand. Sammen med Svend Gjønge og hans folk kæmper han mod svenskernes besættelse af Danmark.

I nutidens Sverige vil man ikke bare gøre alt hvad man kan for fremmede i den vide verden, men også give vilde dyr som ulve og vildsvin en chance. Dette medfører naturligvis mange ulemper for bønder med dyrkede marker eller fåreflokke, som kan blive sønderrevet. Avisen ”Smålänningen” skriver under store overskrifter på forsiden 19. maj og 26. maj 2003, hvordan vildsvinene gør mere og mere skade i grænseområderne mellem Småland og Halland: f.eks. hvordan græsplæner bliver rodet fuldkommen op, så man må sikre haven med el-hegn.

Og nu er skolevejen blevet farlig for børn i området.
I 2001 udkom der i Sverige en bog om vildsvin. Forfatteren, Mikael Tham
siger i forordet, at hensigten er at give os ”et indgående kendskab til vildsvinets adfærd samt hvordan det jages og hvordan bestanden passes på en etisk rigtig måde. Når dette skrives er det 20 år siden, at vildsvinet atter begyndte at slå sig ned på vore kanter. I 1980´-90´erne skete dette hurtigt, i nogle tilfælde eksplosionsagtigt i flere områder. Spredningen fortsætter og i dag findes der vildsvin i store dele af det sydlige Sverige.” Bogen anslår, at Sverige har mulighed for en vildsvinebestand på 60.000 styk. I Frankrig og Tyskland skydes der mellem 200.000 og 400.000 vildsvin om året.

Tyske vildsvin invaderede Jylland for nogle år siden, men er blevet skudt af angst for at de eventuelt kunne bære på den meget smitsomme svinepest.

Kaudervælsk

Jeg læser på Budstikkens hjemmeside http://www.modersmaalet.dk/budstikken/?p=114 at det nordiske sprogfællesskab misrøgtes ligesom de enkelte sprog. Det er især galt fat i Danmark”, står der.

Kan det være værre end i Sverige?

Sveriges Rigsdag vedtog i 1997, at Sverige var et multikulturelt land. Sverige er ikke længere homogent. Det er mangesproget. Fem minoritetssprog er lovsikrede: finsk, tornedalsfinsk, samisk, zigøjnersproget romani og jiddisch.
Modersmålundervisningen fra 1-9 klasse kom til at omfatte 123 - ethundredetreogtyve forskellige sprog!

I 2002 foreslog en svensk statslig rapport ”Mål i Mund”, at svensk burde lovsikres som nationens majoritetspråk. Man ville bl.a. værne mod det tiltagende brug af engelsk.

Professor i svensk ved Uppsala Universitet, Bjørn Melander, mente, at man i dette sprogkaos burde styrke det svenske sprog ved at erklære svensk for officielt sprog. Svensk er erkendt som officielt sprog i Finland og i EU, men ikke på hjemmeplan.

Melander stod bag et lovforslag med støtte fra Svenska Akademin (svarer til Dansk Sprognævn) og lovforslaget kom til afstemning i Rigsdagen 7.12.2005. Det blev nedstemt med 147 stemmer mod 145. Socialdemokratier mente, at en bestæmmelse om, at den offentlige forvaltning skulle anvende et klart og forståeligt svensk, ”kunde opfattes som diskriminerende” mod dem, der ikke havde svensk som modersmål (sic!).

Regeringen nøjedes med en løs formulering om målsætninger: alle har ret til et sprog, ret til at udvikle og tilegne sig svensk og anvænde sit eget modersmål foruden de nationale minoritetssprog
Sprogforskeren, professor emeritus Sture Allén, medlem af Svenska Akademin, tog sig til hovedet.

Nedbrydningen af svensk sprog og kultur kunde fortsætte uforstyrret.

Nogle indvandrere har påtaget sig den interessante opgave målbevidst at forfladige og nedgøre svensk sprog:
Børn og unge i ghettokvarterer (2. eller 3. generation efter analfabetiske indvandrere - i forskønnende omtale kaldet ”tosprogede”) kan ikke ordentlig svensk. De snakker et selvgjort lokalslang med blandede levn fra forældrenes sprog – fra urdu, tyrkisk, arabisk etc. For at fremskynde nedbrydningen af svensk og gennemtrumfe brugen af indvandrerslang startede den 22-årige Zanyar Adami bladet ”Gringo” med sigte på Stockholms forstadsghettoer. Han bakkedes op af gratisavisen Metro, hvor han skrev artikler. Metros chefredaktør, Sakari Pirkænen, var med på idéen, og Gringo kom på gaden som et gratis tillæg til Metro – og dermed i stort oplag.

Skønt Svenska Akademins vigtigste opgave - ifølge statutterne fra Gustav 3. - er at arbejde for sprogets ”tydelighed, udtryksfuldhed og anseelse”, vil de nu optage hundredvis af uforståelige
Gringo-slangord i deres ordliste som korrekt svensk. (Vistnok fordi Svenska Akademin i vore dage skal optage ord, som bruges af folket og massemedierne).

Rene griserier 11

VILDSVINEJAGT
Jagt, som fra tidernes morgen udgjorde en nødvendig indsats for at skaffe mad, udviklede sig allerede i middelalderen til en højt værdsat tidsfordriv blandt fyrster, herremænd og andet fint folk i Europa. Man anlagde jagtveje og dyrehaver, hundegårde, fasanerier og falkonerier, opdrættede og trænede hunde og falke.
Bønderne, som i sammenbidt tavshed måtte yde gæstfrihed for de store jagtselskaber, måtte finde sig i den skade, de forvoldte på marker og afgrøder. Krybskytteri blev strengt straffet, og menigmand måtte ifølge Chr. 5´s danske lov end ikke holde jagthund med mindre den havde fået en forpote hugget af.
Hjortejagt stod højest i kurs blandt adelen, men efter den kom vildsvinejagt – ikke mindst på grund af den fare, den indebar. Med de skarpe og spidse hugtænder kan en vildorne flænge gennem et lår helt ind til benet eller sprætte maven op på et menneske. Endnu på 1600-tallet var der mange vildsvin i Danmark, og på en eneste jagt i 1692 kunne Christian den Femte nedlægge 33 stykker.

Lystfiskere og jægere har altid kunnet fortælle drabelige historier, men der er næppe nogen, der overgår Münchhausen. Her er en af hans historier:
”En Dag som jeg går midt inde i Tykningen af Skoven, ser jeg en Pattegris og en Vildsvineso komme løbende forbi, den ene lige i Hælene på den anden. Jeg skyder, men skyder fejl. Alligevel bliver kun Pattegrisen, der var forrest, ved at løbe. Soen bliver stående så stiv som en Pind, aldeles som om den kunne vær naglet fast til Jorden. Jeg går så nærmere for at se, hvordan det hænger sammen, og så opdager jeg, at det er en blind So, der havde haft Pattegrisens lille Hale i Flaben, for at grisen i sin barnlige kærlighed kunne lede den. Den gang Kuglen fløj ind midt imellem Dyrene, havde den klippet Grisehalen over, og den gamle So stod som sagt endnu og tyggede på Stumpen; men da dens fører ikke halede i den, saa blev Soen naturligvis stående, hvor den stod. Jeg tog straks fat i Halestumpen og trak det stakkels hjælpeløse, gamle Dyr ganske rolig hjem, uden at det så meget som prøvede på at gøre Modstand.”

Blandt brødrene Grimms eventyr findes historien om den tapre skrædder, som drog ud i verden for at søge lykke. Omkring livet bar han et bælte, hvorpå der stod ”Syv med eet slag”. At det var syv fluer, han havde smækket, skrev han ikke. Alle blev bange for skrædderen. Kongen fik nys om den tapre skrædder og lovede ham prinsessen og det halve kongerige, hvis han kunne gøre det af med to frygtelige kæmper ude i skoven samt en enhjørning og et vildsvin. Ene mand klarede han opgaverne og fangede til sidst også vildsvinet. Det rasende dyr fór efter ham. Han styrtede ind i et kapel i skoven og hoppede straks ud ad vinduet. Derved kom han bag på vildsvinet, kunne smække døren i bag det og låse det inde i kapellet. Således vandt han prinsessen og det halve kongerige.

Fagre nye Verden!

Politiet i Holland er begyndt at installere et aflytningssystem for samtaler på åben gade. Overvågningskamerer forsynes med højfølsomme mikrofoner og en automatisk aggressivitetsdetektor, meddeler erhvervstillægget til ”Världen i dag” 13.12.06.

Mikrofonerne kan opfatte en konversation på op til 30 meters afstand. Apparatet kan indstilles til automatisk at optage alle samtaler, der føres i aggressiv tone. Her spiller lydnivauet, tonehøjden og talehastigheden en vis rolle. Baggrundsstøj fjernes bagefter.
Overvågningskameraerne kan automatisk svinge rundt efter den aggressive lyd, samtidigt som der sendes allarmmelding til politiet.

Teknikken er udviklet af det hollandske firma Sound Intelligence og denne overvågninger er hidtil blevet installeret i Groningen, Utrecht og Rotterdam.
Det hollandske jernbanevæsen overvejer også at placere noget lignende i tog og på jernbanestationer.

I løbet af 6 uger har overvågningssystemet i Groningen slået begrundet allarm 70 gange og fire personer er blevet anholdt. Borgmesteren og politiet er begejstrede

Rene griserier 10

SPAREGRISEN
Sparebøsser kendes i Europa langt tilbage i tiden. Således har man fra Romerriget fundet masser af små drejede lerkrukker med en sprække til mønter. Samme type ses på et billede af Pieter Brueghel fra 1567 ”Kampen mellem sparebøsser og pengekister”. Det skildrer de ulykker og grusomheder som griskhed kan føre til, og de umådelige summer som krig koster. På Brueghels tid opstod der mange religiøse oprør i Europas lande imod den katolske kirkes undertrykkelse. De udviklede sig til voldsomme religionskrige. Samtidigt søgte man at værne sig mod de osmanniske tyrkeres fremtrængen i Centraleuropa.


At spare er nyttigt, hvis ikke det går til overdrift og bliver til gerrighed. I trediverne fik børnene i skolen et blad, der hed sådan noget som ”Søren Sold og Søren Spar”. Behøver jeg at sige, at Søren Spar altid fik sparet sammen til de gode og nyttige ting, han ønskede sig, mens Søren Sold stod med tomme lommer. Det gjaldt at få børnene interesseret i at putte mønter i sparebøssen. Måske var det derfor, at nogen hittede på, at lave sparebøsser i form af grise? De blev særdeles populære fra begyndelsen af 1800-tallet og fandtes på ethvert marked i landet, og vi fik udtrykket ”at spytte i grisen”. Det første billede vi har af en sparegris er Vilhelm Petersens illustration til H.C.Andersens eventyr om ”Pengegrisen”. Den faldt ned fra skabet midt i al hurlumhejen, da børnenes legetøj spillede komedie, og gik i stumper og stykker, mens skillingerne dansede hen over gulvet.

Karsegrisen ligner til en vis grad pengegrisen. Den er hul, men har ingen glasur. Dens børster er tegnet som riller fra nakke til hale som om den var blevet friseret med en rive. Man fylder grisen med vand og sår karsefrø i rillerne og inden længe har man en herlig grøn gris.

H.C.Andersen har også skrevet en historie fra Firenze, som hedder ”Metalsvinet”. Den handler om den brøndskulptur der står på det lille torv ved Porta Rossa. ”Vandet strømmer det ud af Munden, og det ser komisk ud, at Folk ligesom kysser Svinet, naar de vil drikke; det er ganske blankt på Trynen og Øret ved saa ofte at tages paa” skriver H.C.Andersen i sin kommentar.
Eventyret hører oprindelig hjemme i ”En Digters Bazar”. En fattig purk falder i søvn på svinets ryg. Om natten får den liv, løber af sted med ham og viser ham byens kunstskatte. Han vågner om morgenen, halvt gledet ned af svinet og husker med angst, at hans mor havde sendt ham ud for at tigge... Drengen går meget ondt igennem, men ender til sidst som kunstner.
Metalsvinet ved Porta Rossa er en kopi af en antik marmorskulptur, som står ved indgangen til museet i Uffizi-paladset.

I Århus har vi den meget populære ”grisebrønd” foran rådhuset. Den er skabt af billedhugger Mogens Bøggild og er en gave fra bryggeriet Ceres.

Nytårstorsken

Ekstrabladet har den 11. december indledt den årlige konkurrence om, hvem der vinder bladets pris ”Nytårstorsken” i år. I dag lød forslaget på imamen ABU LABAN.
De kommende dage kommer der nye forslag i Ekstrabladet.

Fri forskning en by i Rusland

Jeg har hugget Gullestrups citat fra Uriasposten:

“Samfundsforskningen, som tidligere tog udgangspunkt i et objektivitets- og neutralitetskrav har i de senere år været præget af en uundgåelig udvikling bort fra den passive og tilsyneladende neutrale forskning henimod en engageret og aktiv forskning. Bag denne udvikling ligger der en voksende erkendelse hos en større og større del af samfundsforskerne gående ud på, at medens man nok kan give forskningsresultater udseende af at være neutrale og objektive, så er denne neutralitet og objektivitet i virkeligheden en umulighed. Enhver forskningsindsats er således via sin problemformulering, sit metodevalg og endelige konklusioner præget af de værdipræmisser, der kommer til udtryk via de involverede forskeres holdninger og ideologi, ligesom den heller ikke kan være upåvirket af det miljø, i hvilken den finder sted.” (Gullestrup, Hans: Udvikling - til fordel for hvem?, 1973).

Man ikke engang stræber efter objektivitet og neutralitet længere. Man har de briller på, man har, og det er de eneste rigtige. Et resultat af 68´ernes indoktrinering. Den politiske holdning prioriteres højt og spærrer for andre opfattelser.

Vi har desuden fået direkte politiske lærestole oprettet ved universiteterne, de såkaldte Monnet-professorater. Monnetprofessorerne skal være positivt indstillet til EU og undervise derefter.

Professor Hans Gullestrup fra Aalborg Universitetscenter hører til de brugbarnaive, som tilsluttede sig den sovjetstyrede fredspropaganda under den kolde krig med fredsmarcher og fredstaler…

Sammen med nogle kolleger lavede han også en film om det herlige Nordkorea til Danmarks Radio. Den mødte hård kritik i Flemming Chr. Nielsens anmeldelse i JyllandsPosten 27.3.1983, så Gullestrup svarede igen: Flemming Chr. Nielsen havde ”forudfattede meninger” om Nordkorea.

Hvis Gullestrup mener det samme om mig, skal jeg gerne røbe, at jeg har været i debat med Nordkoreas ambassadefolk og derved fået et udmærket indblik i landets kultur.

Tilhænger af kvindestening og andre sharialove

Politikens Forlag har udgivet en biografi om imamen Reino Arild Abdul Wahid Pedersen, skrevet af Anders Rou Jensen. Århus Stiftstidende bragte en anmeldelse 21/11 ved Maria Faarvang mafa@stiften.dk.

Skulle Rou Jensen have glemt noget i biografien skal jeg gerne supplere:
Wahid Pedersen er født i 1954 og var i sine unge dage rockmusiker som så mange andre unge på den tid.
Beatles var på mode og unge mennesker sad med stearinlys, røgelsespinde og fyrede en fed på deres chillums. Deres forældre forstod sig ikke på ”subkulturen”.. De vidste ikke at Beatles sange forherligede både hash og LSD. Hvis de ængsteligt spurgte statens narkokonsulenter, Peter Schiöler og Tine Bryld, fik de det svar, at narkotika bare var en harmløs mode, og at de da kunne ryge en chillum sammen med deres pubertetsbørn!

68´ernes hashtåger gjorde mange religiøst påvirkelige for mystik og fremmede trosretninger, hvad enten det var Johannes åbenbaring, Talmud, Guru Maharaj…
De rejste til Himmalayas bjerge, til Kasmir, Nepal, Buthan...

(Docent Johannes Aagaard troede, at de unge hjemme i Danmark startede med interesse for religion og derfor rejste ud, og derude i Östen havde de så mödt brugen af narkotika. Jeg mener, at räkkefölgen er omvendt. Docenten rejste i övrigt til Indien for at redde vildfarne unge.)

I Indien blev Reino Pedersen hindu, men kvittede det til fordel for islam. Da var han 28 år gammel.

Det var dengang Islam var i fuld gang med kampen for verdensherredømmet. Både psykologisk og materiel krig samt den særlige krigsform, der hedder terror, kostede og koster fremdeles store summer. Noget fik man ved bistand fra Vestens naive befolkninger, noget fra den omfattende verdenshandel med olie og – narkotika. Sidstnævnte våben er ganske effektivt som et tveægget sværd: det betales med uhyre summer fra Vestens lande samtidigt med at Vestens unge bliver ødelagte og koster deres samfund dyrt som sløve padder eller - dør.
Reino Pedersen sluttede sig til ”Dødens Købmænd”, narkohandlerne. Han kunne ikke undskylde sig med ungdommelig uforstand. Han blev ved retten i Silkeborg 1983 sigtet for handel med 10 kg hash og indsmugling, men dømtes kun for de 5 kg - af mangel på bevis for de andre 5. Hash for flere 100.000 kr.! Til 15 - 20.000 chillums.....

Et år og fire måneder blev det til.

Allah er barmhjertig!