juni 27, 2016

Et Pindsvins Lidelser

Merete Christina Bislov Hansen skrev i går kl. 22.00

https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV4glOuppGCs8SFsu5Y6LcmRx7KbvkQTZbMGZpCE8mK1UByfQ9sb_HFA4BRCRoZ7xCjc6pVCUTitz0WLQlhpSLIkLdvxt1RaxYn6bPK_4SSYVpscTN3UcU09yRB3nXhm0jI5_UIg/s1600/pindsvin+d%25C3%25





































"Dette flotte store pindsvin blev brugt som fodbold på Avnstrup Asylcenter.                        
Den var højgravid, og aborterede hele kuldet på seks stykker ikke levedygtige                             unger. Jeg havde den en halv time inden den døde af indre blødninger.
Tænk at mennesker kan være så syge i hovedet."

Spydpigens Kommentar:
Tak kære Merete for at videresende denne brutale kulturindsigt !

Islamisk tankegang ligger os så umådeligt fjernt, at vi er tilbøjelige til at anse denne historie for sand, men med mellemrum er lignende historier kommet frem gennem internettet.
Den kurdiske forfatter, Salim Barakat, har i sin roman ”Jerngræshoppen” beskrevet, hvordan kurdiske børn leger sadistisk med de dyr, de kan få fat på. De flår pindsvin levende, drukner muldvarper, hælder benzin over kattte og sætter ild til, sønderkvaser hunde, river fjerene af vipstjerter og begraver dem levende....  En dyremishandling, som vi overhovedet ikke kan forestille os i vor vildeste fantasi, og boganmelderen ved det svenske Aftonbladet så sig nødsaget til at advare læserne: ””Drengene drives af en rastløs trang til virksomhed og en uomtvistelig grusomhed mod alle levende væsner, som krydser deres vej, og som de kan få fat på. Deres sadisme er skildret pinagtigt klart og nøgternt, og læsere, som væmmes ved dyrplageri, bør nok undgå denne roman. Hjerteløsheden er sat i system, ikke bare i den her drengeflok, men i næsten alle de kredse af samfundet, som knægtene kommer i kontakt med.” De voksne i bogen er ikke bedre. De lemlæster hinanden og skænder kvinderne, som overhovedet kun opfattes som kønsobjekter.

Salim Barakat tager ikke afstand fra sadismen. Han er åbenbart med på holdet.  I et interview i Svenska Dagbladet 17. juni år 2000 siger han: ”Der hvor jeg voksede op, var katte nogen, som stjal maden, og var ligeså afskyelige som slanger og kakelakker. Her (i Sverige) er det noget helt andet. I har jo særlige dyrehospitaler, og snart åbner I vel skoler for jeres hunde og katte”, ler han hånligt.