Man har allerede i mange årtier brugt den taktik, at man benytter vore børn for at gennemtrumfe politiske ændringer i samfundet. Man udnytter deres alders uvidenhed og deres uskyldige tillid til voksne og regner med forældrenes manglende engagement.
For mange år siden havde jeg en dreng med op gennem Sverige. Jonatan gik vel i 3. eller 4. klasse i underskolen. Da vi kørte over den gamle dansk-svenske grænse, sagde jeg som så ofte før: nu kører vi ind i det rigtige Sverige. Eftersom Jonatan ikke forstod bemærkningen, krævede han nærmere besked. Kunde man tage land fra andre? Marker og skove? Med huse og beboere og alting? Ligesom man i frikvarteret i skolen kunde snuppe andres kridttegnede flyvemaskiner til at hoppe eller hinke i?
Doreens sang om mit og dit synes at være på samme lege-niveau, overstrømmende jublende karismatisk....så alle synger begejstret med. Men er mit "mitt" mit? Og bliver mit "mitt" ditt ?
Det är dilemmaet med Doreen på Sveriges barnkanal.
Hun er overfladisk. Tilsyneladende. Hun sår begejstring, kamufleret som alt-opslugende-kærlighed, men som er podet med politik
Agter hun forældrene ? Eller er "mine" børn dine?
