http://www.jyllands-posten.dk/ protected/premium/ international/ECE7968351/Ni- magtfulde-m%C3%A6nd-i- Storbritannien-mist%C3%A6nkes- for-sexmisbrug-af-drenge/
Ni magtfulde mænd i Storbritannien mistænkes for sexmisbrug af drenge
International 26.08.2015 kl. 21:43
Storbritannien: Ministre, parlamentsmedlemmer, efterretningschefer og andre samfundsspidser havde i 1980’erne et magtfuldt pædofilt broderskab, mener politiet. Et offer anklager banden for at stå bag drab på tre smådrenge.
Henrik Thomsen, Jyllands-Postens korrespondent
LONDON - Ni af 1980’ernes mest magtfulde mænd i Storbritannien mistænkes for at have været med i en pædofil bande, som sexmisbrugte, mishandlede og myrdede smådrenge.
På listen over mistænkte i den hårrejsende sag er angiveligt bl.a. den tidligere konservative premierminister Edward Heath, den tidligere konservative indenrigsminister Leon Brittan, tidligere chef for efterretningstjenesten MI6 Maurice Oldfield, tidligere chef i søstertjenesten MI5 Michael Hanley, en tidligere topgeneral, Edwin Bramall, og det tidligere konservative parlamentsmedlem Harvey Proctor.
Navnene er kommet frem, fordi en af mændene, Harvey Proctor, i vrede har videregivet oplysninger, som politiet udleverede til ham under en afhøring.
Den 69-årige Proctor er selv mistænkt for drabet på to smådrenge og medvirken til drab på en tredje. Han nægter sig skyldig og anklager politiet, politiske modstandere og »en kludepose af fantaster på internettet« for at drive heksejagt på homoseksuelle.»Jeg er homoseksuel. Jeg er ikke morder. Jeg er ikke pædofil eller en pæderast,« lød det fra Proctor under et langvarigt pressemøde, hvor han i detaljer gennemgik politiets beskyldninger.
I magtens korridorer i London har politikere og journalister i årtier udvekslet rygter om, at fremtrædende medlemmer af det britiske parlament og ledende embedsmænd i 1970’erne og 1980’erne havde en slags pædofilt broderskab, som sexmisbrugte drenge.
Anklagen om, at tre af drengene blev myrdet, kommer fra det påståede sexoffer ”Nick”.
Et omdrejningspunkt i affæren er London-bordellet Elm Guest House, hvor fremtrædende britiske mænd angiveligt købte børnesex. Men misbruget foregik også i private lejligheder. Her blev rædselsslagne smådrenge angiveligt misbrugt under perverse orgier, lyder påstanden fra Nick.
Beretningerne om sexmisbruget i Elm Guest House førte i 2012 til en politiefterforskning, Operation Fairbank, som gradvist har kastet lys over skandalen.
Vidnet Nick – som har optrådt anonymt i flere medier – forklarede, at hans perverterede far i 10 år udlånte ham til de magtfulde pædofile mænd. Han blev typisk hentet af en privatchauffør og kørt til en lejlighed, hvor der også var andre drenge, men de måtte ikke tale sammen. De lystne mænd kom og gik i løbet af aftenen.
Nick deltog i mange orgier, siger han, og under et af dem var han – ifølge sin egen forklaring – vidne til, at en cirka 12-årig dreng blev kvalt af en politiker.
Det viser sig nu, at den mistænkte er Harvey Proctor. Han sad i parlamentet for De Konservative fra 1979 til 1987, da han måtte trække sig efter afsløringen af seksuelle eskapader med unge mænd. Den seksuelle lavalder lå dengang på 21 år, og en af hans sexkontakter var kun 19.
Proctor nægter sig skyldig i de nye beskyldninger og anklager Nick for at være fuld af løgn.
Men vidnet har afgivet særdeles detaljerede forklaringer.
Nick har også fortalt om to andre bestialske mord, som Proctor sættes i forbindelse med. Vidnet er i dag i 40’erne, og hans påstande er delvist understøttet af et andet vidne.
Over for journalister har Nick forklaret om sin angst for selv at blive slået ihjel, og om hvordan drengene altid var musestille. Derfor kender han ikke navnene på de tre, som frygtes dræbt. Men omtalen af sagen fik pårørende til to forsvundne drenge til at stå frem.
Vishal Mehrotra blev som otteårig bortført i 1981 i nærheden af Elm Guest House. Året efter dukkede dele af drengens skelet op i et skovområde.
I 1979 forsvandt en anden dreng, den 15-årige Martin Allen. Han er aldrig fundet.
Siden 1980’erne er rygter om pædofili blandt Westminster-politikere jævnligt dukket op, men hver gang har sagerne lidt en stille død.
Allerede i november 1983 sendte det daværende konservative parlamentsmedlem Geoffrey Dickens en 40 siders rapport til indenrigsminister Leon Brittan i Margaret Thatchers regering. Rapporten rummede angiveligt detaljerede pædofilianklager mod otte prominente politikere, og Dickens sagde til sin familie, at materialet ville »få det hele til at eksplodere«.
Men intet skete, og nu er Brittan selv under mistanke. Han døde i januar af kræft, men siden har politiet ransaget hans tidligere hjem for at lede efter beviser.
Også den tidligere general Edwin Bramalls hjem er gennemsøgt, og politiet har afhørt ham med en sigtets rettigheder. Den 91-årige pensionist, som også har siddet i Overhuset, var engang den højst rangerende officer i den britiske hær.
For en måned siden kom det frem, at politiet også mistænker den tidligere premierminister Edward Heath for seksuelle overgreb mod børn. Han stod i spidsen for en konservativ regering 1970-1974.
En tidligere antydning blev angiveligt fejet ind under gulvtæppet. Heath døde for 10 år siden.
På listen over mistænkte i den hårrejsende sag er angiveligt bl.a. den tidligere konservative premierminister Edward Heath, den tidligere konservative indenrigsminister Leon Brittan, tidligere chef for efterretningstjenesten MI6 Maurice Oldfield, tidligere chef i søstertjenesten MI5 Michael Hanley, en tidligere topgeneral, Edwin Bramall, og det tidligere konservative parlamentsmedlem Harvey Proctor.
Navnene er kommet frem, fordi en af mændene, Harvey Proctor, i vrede har videregivet oplysninger, som politiet udleverede til ham under en afhøring.
Den 69-årige Proctor er selv mistænkt for drabet på to smådrenge og medvirken til drab på en tredje. Han nægter sig skyldig og anklager politiet, politiske modstandere og »en kludepose af fantaster på internettet« for at drive heksejagt på homoseksuelle.»Jeg er homoseksuel. Jeg er ikke morder. Jeg er ikke pædofil eller en pæderast,« lød det fra Proctor under et langvarigt pressemøde, hvor han i detaljer gennemgik politiets beskyldninger.
I magtens korridorer i London har politikere og journalister i årtier udvekslet rygter om, at fremtrædende medlemmer af det britiske parlament og ledende embedsmænd i 1970’erne og 1980’erne havde en slags pædofilt broderskab, som sexmisbrugte drenge.
Anklagen om, at tre af drengene blev myrdet, kommer fra det påståede sexoffer ”Nick”.
Troværdig og sandfærdig
Scotland Yard betegner Nicks beskyldninger som »troværdige og sandfærdige«, men politiet har ikke offentliggjort listen med de mistænkte. Den afslørede Proctor til gengæld.Et omdrejningspunkt i affæren er London-bordellet Elm Guest House, hvor fremtrædende britiske mænd angiveligt købte børnesex. Men misbruget foregik også i private lejligheder. Her blev rædselsslagne smådrenge angiveligt misbrugt under perverse orgier, lyder påstanden fra Nick.
Beretningerne om sexmisbruget i Elm Guest House førte i 2012 til en politiefterforskning, Operation Fairbank, som gradvist har kastet lys over skandalen.
Vidnet Nick – som har optrådt anonymt i flere medier – forklarede, at hans perverterede far i 10 år udlånte ham til de magtfulde pædofile mænd. Han blev typisk hentet af en privatchauffør og kørt til en lejlighed, hvor der også var andre drenge, men de måtte ikke tale sammen. De lystne mænd kom og gik i løbet af aftenen.
Nick deltog i mange orgier, siger han, og under et af dem var han – ifølge sin egen forklaring – vidne til, at en cirka 12-årig dreng blev kvalt af en politiker.
Det viser sig nu, at den mistænkte er Harvey Proctor. Han sad i parlamentet for De Konservative fra 1979 til 1987, da han måtte trække sig efter afsløringen af seksuelle eskapader med unge mænd. Den seksuelle lavalder lå dengang på 21 år, og en af hans sexkontakter var kun 19.
Proctor nægter sig skyldig i de nye beskyldninger og anklager Nick for at være fuld af løgn.
Men vidnet har afgivet særdeles detaljerede forklaringer.
Han så det ske
»Jeg så det ske,« forklarede han om drabet på den 12-årige.Nick har også fortalt om to andre bestialske mord, som Proctor sættes i forbindelse med. Vidnet er i dag i 40’erne, og hans påstande er delvist understøttet af et andet vidne.
Over for journalister har Nick forklaret om sin angst for selv at blive slået ihjel, og om hvordan drengene altid var musestille. Derfor kender han ikke navnene på de tre, som frygtes dræbt. Men omtalen af sagen fik pårørende til to forsvundne drenge til at stå frem.
Vishal Mehrotra blev som otteårig bortført i 1981 i nærheden af Elm Guest House. Året efter dukkede dele af drengens skelet op i et skovområde.
I 1979 forsvandt en anden dreng, den 15-årige Martin Allen. Han er aldrig fundet.
Siden 1980’erne er rygter om pædofili blandt Westminster-politikere jævnligt dukket op, men hver gang har sagerne lidt en stille død.
Allerede i november 1983 sendte det daværende konservative parlamentsmedlem Geoffrey Dickens en 40 siders rapport til indenrigsminister Leon Brittan i Margaret Thatchers regering. Rapporten rummede angiveligt detaljerede pædofilianklager mod otte prominente politikere, og Dickens sagde til sin familie, at materialet ville »få det hele til at eksplodere«.
Men intet skete, og nu er Brittan selv under mistanke. Han døde i januar af kræft, men siden har politiet ransaget hans tidligere hjem for at lede efter beviser.
Også den tidligere general Edwin Bramalls hjem er gennemsøgt, og politiet har afhørt ham med en sigtets rettigheder. Den 91-årige pensionist, som også har siddet i Overhuset, var engang den højst rangerende officer i den britiske hær.
Også aktiv i Nordirland
Den for længst afdøde Maurice Oldfield – chef for MI6 fra 1973 til 1978 – var angiveligt også med i pædofiliringen, og et andet vidne har hævdet, at han endvidere forgreb sig mod smådrenge i Nordirland. Hans kollega Michael Hanley – chef for MI5 fra 1972 til 1978 – er ifølge Harvey Proctor ligeledes på politiets liste over mistænkte. Han døde i 2001.For en måned siden kom det frem, at politiet også mistænker den tidligere premierminister Edward Heath for seksuelle overgreb mod børn. Han stod i spidsen for en konservativ regering 1970-1974.