Fra Ebbe Vig
På onsdag besluttes den tredje lånepakke til Grækenland for Tysklands andel
90 milliarder Euro ekstra fra den samlede Euro-zone.
Den tyske hæftelse for den græske statsgæld (skabt af græske politikere) stiger til 110 milliarden Euro i alt, mere end den tyske finanslovs samlede udgifter til forsvar, sundhed, vejbyggeri, landbrugspolitik, forskning og uddannelse på ét år. Koalitionstoppen Gabriel og Merkel har lovet hinanden det.
De seneste lånte midler skal tilbagebetales over 60 år. Hermed er ansvaret og magten endegyldigt blevet revet fra hinanden. Velstandstilbagegang de senere år i hele Euro-zonen og gigantisk statsgæld – reelt 140 pct. henholdsvis 147 pct. af bruttonationalprodukterne i Tyskland og Frankrig. Samtidig vælter immigranterne ind for at komme først til den selvsagt aftagende velfærd.
Dette er virkelig begyndelsen til enden.
Tyskland redder ikke Europa – ikke en gang Grækenland – og absolut ikke ét økonomisk betydningsfuldt land i Europa fra statsgælden, der er skabt af løgnagtige politikere, der kun vil genvælges, og derfor bruger mere end de kan indkradse i skatter og afgifter eller pengeudstede sig til.
De kan samle magten så meget de vil, men lige lidt hjælper det.
………………
Uddrag af: https://danmark.wordpress.com/2013/10/07/hvorfor-befolkningsopgorelserne-og-meget-andet-henligger-udu-i-officiele-faktaoplysninger-lidt-morsomt-indslag-indimellem/
“TRO KAN FLYTTE BJERGE, MEN IKKE SÅ MEGET I VOR TID, FOR DET TAGER SIN TID – TROEN PÅ VERDENS SELVUDNÆVNTE FORVALTERE BLIVER PARADOKSALT NOK STÆRKERE END MANGE KENDSGERNINGER HVER ENESTE DAG, INDTIL KENDSGERNINGERNE SOM ALTID TAGER OVER FOR EN STUND, OG INDEN ET FORNYET TILBAGEFALD PÅBEGYNDES.
Det sidste er hvad erfaringen har vist nogle gange i historien; bygger ikke på viden; det kunne også blive anderledes. De menneskelige egenskaber, der naturligvis er afskaffet pr. ikke-udtalt, men underforstået politisk korrekthed, har ikke ændret sig meget de seneste 2.500 år, så et tusindårsrige bliver dette ikke i følge de almindelige regneregler. F.eks. regning på statsgældens udvikling i Europa og her. Denne udvikling foregår ikke i en kortbølgebevægelse, som forventningsskabende medier ellers lader forstå.
Det er derimod de fortrinsvis politiker-fremkaldte bølgebevægelser (mest benævnt konjunkturer sat i gang af offentlige underskud og pengeudstedelse), der netop fører til statsgælden. I privatsfæren er regelen den, at når långiverne kan udregne, at debitor ikke kan skabe indtægter, der er tilstrækkelige til at mere gæld kan afvikles, så standser långivningen. Om ikke en naturlov, så en kendsgerning, der ikke levner megen plads til fortolkning, for det er i regelen et ret enkelt regnestykke.
Det samme gælder også for stater og for mere eller mindre føderale sammenslutninger af stater. Det er ikke noget nyt. Der til kommer de fleste stater m. v. , men højest én gang i et individs levetid med de styrende, der naturligvis også repræsenterer de uforanderlige menneskelige egenskaber, viser den overleverede erfaring. Man lærer ikke her ved oplevede gentagelser…”
m.v.h.
J. E. Vig
