august 18, 2008

Vel talt, Howard


John Howard var Australiens prime minister fra marts 1996 til december 2007. På årsdagen for det rædsomme bombeangreb på Bali 2002, hvor ofrene først og fremmest var australiere, holdt han en tale, som ikke har mistet noget i aktualitet.

Muslimer, som vil leve under den islamiske sharialov, blev rådet til at forlade Australien, eftersom regeringen anser dem for yderliggående, som muligvis forbereder terrorangreb.
Howard pådrog sig også de australske muslimers vrede, fordi han understregede, at han ville støtte efterrretningspolitiaktioner til overvågning af moskéerne.



Omtrent sådan her udtrykte han sig:
Indvandrere, ikke australiere, må anpasse sig. Acceptér det eller forlad landet. Jeg er træt af, at vor nation stadig skal bekymre sig om, hvorvidt nogle individer eller deres hjemland føler sig krænkede.

Siden terrorangrebet på Bali mærker vi en stigende fædrelandskærlighed hos flertallet af australiere. Denne kultur er vokset op i løbet af et par hundrede år, præget af fægtninger, processer og sejre af millioner af kvinder og mænd, som alle kun har søgt og ønsket fred.

Vi taler overvejende engelsk, ikke spansk, libanesisk, kinesisk, japansk, russisk, italiensk, tysk eller andre sprog. Derfor hvis I vil være en del af vort samfund – så lær vort sprog.

De fleste australiere tror på Gud. Det er ikke nogle få kristne, det er ikke nogen politisk højrefløj, det er ikke nogen politisk motiveret tvang, nej – det er en kendsgerning, for kristne kvinder og mænd med kristne pricipper har grundlagt denne nation, og det er ganske tydeligt dokumenteret.

Og det er givetvis i orden at give udtryk for dette på væggene i vore skoler. Hvis Gud krænker jer, så foreslår jeg jer at betragte en anden del af verden som jeres nye hjemland, for Gud er en del af vor kultur.

Vi vil acceptere jeres trosretning og vil ikke sætte spørgsmål ved den. Alt, hvad vi forlanger er, at I accepterer vor tro og vil leve sammen med os i harmoni, fred og fordragelighed
Dette er vor nation, vort land og vor livsstil, og vi giver jer al mulighed for at nyde og dele resultatet af vor møje

Men hvis I til stadighed klager, søger medlidenhed, brænder vore flag, fordømmer vor tro, foragter vore kristlige værdier, fordømmer vor livsstil, så opfordrer jeg jer til at udnytte en yderligere fordel ved vort udmærkede australske demokrati og samfund: retten til at forlade landet.

Er I ikke lykkelige her, så gå! Vi har ikke tvunget jer til at komme her. I har bedt om at måtte være her. Altså acceptér landet, som har accepteret jer.


Kilde: Wikipedia og "Vertrauliche Mitteilungen" nr. 3761 den 11.3.08