Som omtalt her på bloggen 29.7.08 fandt den marxistiske propaganda under den kolde krig også indpas i sporten, bl.a. på Gerlev Idrætshøjskole på Sjælland. Som exempel omtaltes et kortkursus, som tog sigte på ansatte i sundhedssektoren ”Krop og Bevægelse, Sundhed og Samfund”. Her er mere:
Men også på et kortkursus for pensionister var den gal. Heller ikke dér røbede man på forhånd i programmet, at indholdet havde politisk tendens, - ikke selve gymnastikken naturligvis, som sammen med svømning og evt. sauna – kun udgjorde 1½ time om dagen. Men man fik indtryk af, at de ældre mennesker og deres statsstøtte skulle ”bruges” som en
bekvem basis for indtægt, og kunne man samtidigt få dem lidt indoktrineret i den ”rigtige” retning, var det ingen skade til. Mange timer var på for lavt plan, og den unge kursusleder John – den eneste, der synes at have et efternavn – var blottet for energi og lod til at satse på en letkøbt løn.
Lærer Ove derimod ville gerne berige eleverne med, hvordan samfundssystemet så ud med hans øjne. Han mente, at politiske ideologier fremover ville betyde mere end noget andet menneskeligt forhold mennesker imellem. Derfor var han forbløffet over, at lande i Østasien, der byggede på marxistiske idéer, kunne ryge i krig med hinanden. Ove var begejstret for Maos Kina, som han sammen med folk fra andre idrætshøjskoler havde oplevet, delvis betalt af de danske skatteborgere naturligvis. Ove dyrkede Villy Sørensen og hans ”Oprør på Midten” (som også højskolens andre elever måtte trawle igennem). Villy Sørensen er oversat til mange sprog, internationalt kendt, sagde Ove.
Man så H.C.Andersen, Søren Kierkegaard og – Villy Sørensen for sig i ævighedens stråleglans...
Ove manglede interesse for at bore i tingene og udforske dem på bagsiden. Mange mennesker tager uvidenskabeligt imod verdens uendelig mange data, uden så meget som at reflektere over, hvem der fodrer datamaskinerne og med hvad?
Med svimlende forbløffelse konstaterede man, at denne Ove var - forstander for skolen.
Men også på et kortkursus for pensionister var den gal. Heller ikke dér røbede man på forhånd i programmet, at indholdet havde politisk tendens, - ikke selve gymnastikken naturligvis, som sammen med svømning og evt. sauna – kun udgjorde 1½ time om dagen. Men man fik indtryk af, at de ældre mennesker og deres statsstøtte skulle ”bruges” som en
bekvem basis for indtægt, og kunne man samtidigt få dem lidt indoktrineret i den ”rigtige” retning, var det ingen skade til. Mange timer var på for lavt plan, og den unge kursusleder John – den eneste, der synes at have et efternavn – var blottet for energi og lod til at satse på en letkøbt løn.Lærer Ove derimod ville gerne berige eleverne med, hvordan samfundssystemet så ud med hans øjne. Han mente, at politiske ideologier fremover ville betyde mere end noget andet menneskeligt forhold mennesker imellem. Derfor var han forbløffet over, at lande i Østasien, der byggede på marxistiske idéer, kunne ryge i krig med hinanden. Ove var begejstret for Maos Kina, som han sammen med folk fra andre idrætshøjskoler havde oplevet, delvis betalt af de danske skatteborgere naturligvis. Ove dyrkede Villy Sørensen og hans ”Oprør på Midten” (som også højskolens andre elever måtte trawle igennem). Villy Sørensen er oversat til mange sprog, internationalt kendt, sagde Ove.
Man så H.C.Andersen, Søren Kierkegaard og – Villy Sørensen for sig i ævighedens stråleglans...
Ove manglede interesse for at bore i tingene og udforske dem på bagsiden. Mange mennesker tager uvidenskabeligt imod verdens uendelig mange data, uden så meget som at reflektere over, hvem der fodrer datamaskinerne og med hvad?
Med svimlende forbløffelse konstaterede man, at denne Ove var - forstander for skolen.
