Der findes selvsagt alle grader af kunnen inden for psykolog-verdenen , men generelt set har psykologerne en alt for stor magt. I mange tilfælde ville en ganske almindelig samtalepartner, der kan kunsten at lytte, kunne gøre det ud for en cand.psyk. Psykologi er jo ikke nogen eksakt videnskab, men en pseudovidenskab. Psykologen kan naturligvis – når alt kommer til alt – kun bedømme sine medmennesker ud fra sig selv og sin egen tankeverden. Det er vel ikke sjældent, at en studerende vælger netop det fag, fordi vedkommende ikke rigtig kan finde ud af sit eget liv.
Psykolog og mentalhygiejnikeren Eggert Petersen var vel en af de mest ihærdige til at udbrede den teori, at almindelige dødelige ikke kunne klare sig uden psykologhjælp, og han spåede at en væsentlig del af danskerne inden for nogle få årtier ville være psykolog-afhængige.
Skoleinspektøren og borgmesteren i Hinnerup, Vilhelm Lytken, stod anderledes solidt plantet i den jyske jord og skrev sammen med John Carlsen teatersatiren ”Trivslernes hærgen i de nordlige provinser”, et herligt stykke, som gjorde tykt grin med psykologernes fjanteri og borgerskabets liggende på maven for dem.
Men i den opløsningstid, som landet gerådede i i 60´erne, hvor alle gamle normer og traditioner skulle ud, fik psykologerne overtaget. At mennesker, der har oplevet eller selv været udsat for de mest grusomme oplevelser, har brug for psykologisk hjælp er én ting, men befolkningen som sådan skal ikke gøres til slapvanse, som ikke kan tænke selv!
Jeg husker omtalen af et seminar på Kobæk Strand, afholdt af Rødovre Kommune i 1977 (?). Emnet drejede sig om de tre vigtige begreber: adfærdsvanskelig, samspilsramt og socialt og emotionelt handikappet.
Disse begreber gav ofte anledning til psykologindsats.
Begreberne dækkede følgende børn, hed det:
Børn, der påkalder sig opmærksomhed eller viser voldsom adfærd, som ikke accepteres hverken ude eller hjemme, børn, som er aktivt kontaktsøgende, aggressive, provokerende, voldelige, ukoncentrerede, rastløse, splittede, drillende, uimodtagelige, usikre, angste og børn, der kræver, men har svært ved at yde –
Endvidere børn, der er regressive, kontaktsvage, usikre, angste, fåmælte, forsigtige, holdningsløse, lukkede, passive, forvirrede, passivt kontaktsøgende og børn, som har et stort tryghedsbehov –Endvidere børn, der afviger i påklædning, sprog, hygiejne, og børn med handikap, samt børn, der er kriminelle, flittige eller dovne.
Mon ikke de fleste børn i Danmark på et eller andet tidspunkt i deres opvækst med lethed ville kunne indregnes i disse psykologbegreber og dermed drages ind i noget, det kan være svært at komme ud af.
Kilde: Tidsskriftet AKTION nr. 2/1977
