august 17, 2008

Leksika og ordlister

Det her med, at PET vil forbyde os at bruge visse arabiske ord, som kunne falde muhammedanerne for brystet, er ikke PET s opfindelse. De retter bare ind efter EU.


Jyllandsposten skrev for fire år siden, den 14. april 2004, at EU’s stats- og regeringschefer i juni 2004 skulle tage beslutning om hvorvidt udtrykket ”islamisk terrorisme” var passende sprogbrug i offentlig debat. En EU-arbejdsgruppe så udtrykket som en brændemærkning af en hel religion, og i en ny EU-sproghåndbog anbefaledes det derfor at tale om ”terrorister, som på en misbrugende måde påkalder sig islam”, eller måske blot ”terrorister, som misbruger islam”.


Formålet var ifølge en embedsmand at undgå ord, som ”kan forværre problemet”, skrev Reuters, men den hollandske politiker Geert Wilders kritiserede EU for politisk korrekthed og bad Hollands udenrigsminister skyde ideen ned. Men han skød ikke.


To år senere meddelte Berlingske Tidende den 13. juli 2006, at EU’s koordinator for terrorbekæmpelse, Gijs de Vries, havde ladet udarbejde og til alle EU’s sprog oversætte et ikke-følelsesladet leksikon til brug ved diskussioner.
Ifølge dette leksikon skal alle, der udtaler sig på EU’s vegne, fremover undlade at sige ”islamiske terrorister”. De skal i stedet sige ”terrorister, der misbruger islam” eller lignende.

Derved påtog EU sig at agere eksperter i islam og tolke, hvad der er ret islam, og hvad der er misbrug, samtidigt som de hyldede multikulturalisme og forklarede, at ingen kultur er bedre end nogen anden, og at ingen havde ret til at dømme andre.


Men her dømte de frejdigt, at islamiske terrorister, der ikke et øjeblik selv er i tvivl om, at de er
fromme muslimer, som ville få deres løn i himlen, i virkeligheden misbruger islam.

EU´s ”leksikon” er – som David Gress skrev i JyllansPosten 15. juli 2006 –ikke andet end snigende tankecensur, som skal hindre folk i at se de mest åbenlyse sandheder.


I Sverige var Tjenestemændenes Centralorganisation (TCO) på benene med en lignende sprogkorrigerende folder allerede foråret 2004, udarbejdet af den kurdiske samfundsdebattør Kurdo Baksi og TV-producer Inger Etzler.
De sortlistede de ”grimme ord”, man burde undgå som f.ex.: indvandrer, exotisk, adoptivbarn, farvet, race, arabisk udseende, neger...etc.


Jo, der er noget at tage fat på...!
Illustration: svensker