Til danskere, der sætter ytringsfriheden højt. Som 67-årig etnisk dansker med gode jyske rødder tilbage til begyndelsen af 1600-tallet føler jeg mig dybt krænket og ydmyget over at måtte leve, måske i resten af mit liv, som flygtning i mit eget land. Forhistorien er denne: Murer og konstruktør af uddannelse med omkring fire års ophold som byggeleder i henholdsvis Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen. Jeg boede altid i de indfødtes bydele og har derfor et godt kendskab til kultur, sæd og skik. Jeg kom efterhånden til at afsky islam, og langt senere i livet efter 11/9 2001 og efter at have læst koranen besluttede jeg mig for at skrive et trebindsværk om den snigende islamisme, der i disse år langsomt, men sikkert er ved at forgifte den vesteuropæiske kulturkreds.
Da jeg var færdig med den første bog, sendte jeg manuskriptet til fire forlag og derefter til fem, og så kom den første trussel i form af et åbent brevkort. Senere modtog jeg flere anonyme breve med mordtrusler og til slut en opringning, selvom jeg på dette tidspunkt allerede havde hemmeligt nummer.
Efter omkring atten afslag og mange rosende ord fra forlagene oprettede jeg mit eget forlag, Dan, og fik trykt 500 eksemplarer. Derefter antog jeg et Pr-firma til 1000 kr. i timen, men tre uger efter modtog jeg en mail fra firmaet med navnene på de første 40 boghandlere, der ikke ønskede at have mine bøger liggende i butikkerne, og jeg opsagde aftalen med firmaet. I samme tidsrum ønskede 8 avisredaktioner ikke at anmelde bogen til trods for en flot lektørudtalelse og en farverig anmeldelse i Koch´s krimier. Bibliotekerne købte for omkring 100.000 kr. af min første bog, og flere steder i landet var der måneders ventetid på lån, og så fik jeg trykt min anden bog.
En dag blev der hældt blod ind gennem min brevsprække i min aflåste opgang, og en pose med halvrådne dyreknogler blev anbragt foran min dør. Jeg gik til Århus politi, og de skrev rapport, men ønskede ikke at gøre mere ved sagen. Kort tid efter blev min første bog udnævnt til månedens bog i Esbjerg og Ribe, og jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at møde mine læsere, og det sagde jeg naturligvis med glæde ja til. Kort tid efter, da jeg luftede mine hunde i en park nær mit hjem, blev jeg passet op af fire unge arabiske mænd. Den ene tog billeder af mig, mens han sagde, at hvis jeg ikke standsede al offentlig fremtræden, ville jeg snart få samme skæbne som Theo van Gogh. Politiet ønskede heller ikke at efterforske denne hændelse, så jeg besluttede mig til at sige min lejlighed op og rejse til en anden by i Jylland, hvor jeg nu lever på beskyttet adresse.
Der færdiggjorde jeg den sidste bog i trilogien, og som de andre fik den en pæn lektørudtalelse. Efter udgivelsen af den tredje bog – Det sagtmodige folk – sendte jeg hele trilogien til 17, sytten, regionale og landsdækkende dagblade med en udførlig beskrivelse af hele handlingsforløbet.
Det er nu et par måneder siden, og resultatet har været en rungende tavshed. Ingen anmeldelser og ingen reaktion overhovedet. I alt 51 bøger, der for de flestes vedkommende nu kan købes i landets antikvariater. Bertel Hårder udtalte for et par år siden, at Danmark nu er blevet et trusselssamfund, men selvom vi er mange, der i det daglige er udsat for det muslimske had og intolerance, er det næsten kun tegneren, Kurt Vestergaard, vi hører om, og det giver et falskt billede af virkelighedens Danmark.
En middelalderkultur har fået fodfæste i vores lille harmoniske demokrati, og hvis vi ikke sætter hælene i, bliver vi på længere sigt løbet over ende af et etnisk mindretal, der - via en lovtekst ved navn Koranen - er helt uden for pædagogisk rækkevidde. Lad os få en debat i gang om den truede ytringsfrihed, og med mit ret grundige kendskab til hverdagslivet i flere arabiske lande, kan jeg måske tilføre den nuværende absolut akademisk prægede hyggesnak nogle nye, anderledes forfriskende og måske mere virkelighedsnære kendsgerninger. Den danske kræmmersjæl med berøringsangst og konfliktskyhed og det evige krav om hensigtsmæssighed bør nu få et skud for boven. Hvis læsere af mine bøger skulle finde på at kalde mig enøjet eller fanatisk i min holdning til islam, beder jeg vedkommende om at læse forordet til ”Det sagtmodige folk” Det er et lille stykke dansk virkelighed, som jeg ikke selv har fundet på, og jeg har heller ikke selv fundet på, at det muslimske mindretal på omkring 6 % af befolkningen i 2007 drænede de sociale kasser for 40 (fyrre) milliarder kr. Det er 9 (ni) milliarder mere end, hvad Storebæltsbroen kostede. Ikke engang Pia Kærsgaard tør sige det tal højt.
Som apolitisk humanist og realist stiller jeg mig hermed til rådighed.
Med venlig hilsen Jørgen Misser
På beskyttet adresse et sted i Jylland www.forlagetdan.dk
Spørg efter bøgerne
DE ONDE KRÆFTER
SKULPTØRENS VERDEN
DET SAGTMODIGE FOLK
på dit bibliotek. Har de dem ikke, er de skyldige at skaffe dem til dig fra et andet bibliotek eller lignende, eftersom vi officielt ikke har censur.
Bøgerne kan også købes ved bestilling på post@siad.dk
Kilde: SIADs hjemmeside 10.8.08
