august 18, 2008

Ruslands interesseområde tæt på Norden

Samtidigt med at Sverige har nedskåret sit forsvar næsten til nulpuntet til stor nervøsitet for mange svenskere, der ser, at den russiske bjørn er ved at vågne, driver visse topsocialdemokrater lobbyvirksomhed pro det russiske gasledningsprojekt i Østersøen, ”Nordstream”.
Det gælder Paavo Lipponen, Gerhard Schröder, Göran Persson och Dan Svanell. De skal overtale de berørte landes regeringer til en positiv holdning til denne udvidelse af Ruslands interesseområde.


Ifølge en pressemeddelelse på Nordstreams hjemmeside fredag den 15. august skal Finlands tidligere statsminister og partileder Paavo Lipponen være projektets konsult ved deres ansøgningsforhandlinger med Finland og slutter sig dermed til de toppolitikere som aflønnes af det russiske gasprojekt

Den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder, som underskrev en aftale med præsident Putin om russiske gasleverancer til Tyskland i slutningen af hans regeringstid, blev straks efter velaflønnet formand for Nord Stream.

Til dette kommer at lobbyfirmaet JKL*, som Sveriges tidligere statsminister og partileder Göran Persson er engageret i, er involveret i energifirmaet EONs planer om gasledning i Østersøen (Eon er en af tre delejere i Nordsteam).
Gøran Persson får ifølge Resumé 2 millioner kroner i fast salær fra JKL for sin indsats.

Dan Svanell, en af den socialdemokratiske regerings mest erfarne kommunikationsmedarbejdere, er fra marts i år Nord Streams Sverigesrepræsentant. Svanell har været medarbejder for 7 forskellige socialdemokratiske ministre


*) JKL Group er en af Nordens førende rådgivere inden for strategisk kommunikation. Vi rådgiver virksomhedsledere fra mange brancher om, hvordan kommunikation kan bidrage til at opnå forretningsmål.


Kilde: Världen idag 18.8.08