Eftersom de olympiske lege begynder i overmorgen vil jeg fortælle lidt om Per Henrik Ling, da han sikkert er ret ukendt for mange danskere. Men han er - som man siger på den anden side af Øresund - ”den svenska gymnastikens fader”. Han er født 1776 i Södra Ljunga præstegård i det mørke Småland.
Hans far døde, da han var 4 år, og rimeligvis giftede moderen sig med den nye præst, sådan som det var almindeligt dengang. 9 år gammel sendtes drengen til Växjö skole, og hans mor døde nogle år senere af tuberkulose. Det fortælles, at Per Henrik, optændt af had til sin stedfar, ville tage livet af sig og red ud i skoven en kold vinternat med barfrost. Men han opsporedes hurtigt og fik sig en ordentlig endefuld. Det gav nok varme!
I skolen gik det ikke altfor strålende. Han kom i gymnasiet, men ansås for at have forsømt sine lektier og være uregerlig. Han så sig vred på rektor og et par lærere og slog vinduerne ind hos dem 1792 med en sten eller et par brændeknuder. Dermed var hans skoletid forbi! Det vil sige, hvis han ville sige undskyld og tage imod en endefuld i skolen for åbent tæppe, så kunne han fortsætte, men den ydmygelse afstod han fra.
Han tog i stedet for til Lund og siden til Uppsala, hvor han tog embedsexamen i theologi.
(Mere på bloggen en anden dag!)