november 27, 2014

Væk med Dagplejen?

Nedenstående er fundet i Fyens Stiftstidende tirsdag den 25. november 2014:
https://www.lfs.dk/9779


I de senere år er der der sket massive fyringer af dagplejere i hele landet. Udadtil siger man, at det skyldes det faldende børnetal og forældres efterspørgsel, samt at vuggestuen er bedst, baseret på en rapport lavet af Professor Nabanita Datta Gupta og Professor Marianne Simonsen, Aarhus Universitet i 2013
“Tidlig indskrivning i daginstitution reducerer problemfyldt adfærd ved skolestart
– Vuggestue fører til signifikant højere karakterer i fagene dansk og matematik ved
folkeskolens afgangsprøve end dagpleje (henholdsvist 0,5 og 0,3 karakterpoints)
Men ser man nærmere på rapporten, dannes der et grimt billede af et muligt politisk bestilt stykke arbejde med henblik på helt at fjerne dagplejen som pasningstilbud.
For det første er rapporten både bestilt og finansieret af BUPL, børne og ungdomspædagogernes landsforbund.
Alene det faktum burde fortælle, at en sådan rapport næppe kan være uvildig.
For det andet tager rapporten udgangspunkt i data, der er mere end ti år gamle, det må de nødvendigvis være, da man må gå i skole i mindst 9 år for at kunne gå til afgangseksamen. Man har i rapporten overhovedet heller ikke beskæftiget sig med, at dagplejere i dag laver akkurat den samme dokumentation og læreplaner som pædagogerne gør i vuggestuen.
For det tredie har man overhovedet ikke forholdt sig til, at alle børnene har gået i børnehave, hvor man også må formode at en stor del af indlæringen og indlæringsevnen sker.
For det fjerde har de samme to forskere lavet en lignende rapport i 2010, der bygger på Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse. Denne rapport konkluderer, at der slet ikke er nogen forskel på, om børnene har været passet i vuggestue eller i dagpleje:
“Vi finder ingen stærke beviser for, at en type ikke-forældre-pasning er bedre end den anden. Børn i førskole (vuggestue) fra en tidlig alder, klarer sig ligeså godt som børn, der bliver passet i mindre, ikke center baserede (dagpleje), når man ser på akademiske præstationer.”
http://www.cser.dk/fileadmin/www.cser.dk/Samlet_simonsen.pdf
De samme to forskere har altså forskellige holdninger, alt efter hvem der betaler regningen.
Det ses tydeligt i rapporten Vuggestue vs. dagpleje – en tvivlsom analyse
Af Peter Allerup, Aarhus Universitet og Niels Glavind, Bureau 2000, at man på landsplan er godt i gang med at udrense dagplejen:
“Så sker der en omlægning af dagplejepladser til pladser i daginstitutioner. I perioden 2007 steg antallet af 0-2 årige i vuggestuer/vuggestuegrupper således fra 62.514 til 73.694 børn. Omvendt faldt antallet af 0-2 årige i dagpleje fra 65.495 til 46.284 børn. Denne udvikling synes at fortsætte.
I flere kommuner henviser man bl.a. til, at forskningen viser, at daginstitutioner er bedst for børnene. Denne opfattelse har fået vind i sejlene med en analyse gennemført af to professorer fra Aarhus Universitet, Nabanita Datta Gupta og Marianne Simonsen, hvis konklusion er, at børn der har gået i vuggestue klarer sig bedre senere i skolen end børn, der har gået i dagpleje”

Konklutionen i Allerups rapport er helt klar:
“Efter at have studeret den endelige rapport nærmere og haft en mindre korrespondance med de to forskere, er det vores opfattelse, at analysen har så mange svagheder, at der ikke er statistisk belæg for dens konklusioner.
Diskussionen afspores, hvis man bare påstår, at den ene pasningsform er bedre end den anden. Og det bliver faktisk værre, når der ikke er belæg for at sige det – som det er tilfældet med Datta Gupta og Simonsens rapport”
https://www.lfs.dk/9779
Men det har både økonomiske og menneskelige konsekvenser med denne prioritering, for vuggestuen er dyrere for kommunen end dagplejen. Det har nu den konsekvens, at man ikke sjældent hører historier om en pædagog alene til ti børn i vuggestuen, og totalt frustrerede forældre til følge.
Fordelingen i % i Odense har flyttet sig, tidligere blev 60% børn passet i dagpleje, imens 40% gik i vuggestue. I dag er fordelingen 50% af hver. Umiddelbart kan det lyde fair, men økonomisk er det helt gak, når man kan nå helt derud hvor normeringen er 1-10 i vuggestuen, der er ganske enkelt ikke råd til så mange vuggestue pladser, og børnene bliver taberne.
I Odense har de røde og BUPL afvist at lave fordelingen tilbage til 60-40% med henvisning til 2013 rapporten, selvom forslaget ville give 4 mio. Kr tilbage til vuggestuen til en bedre normering.
Desværre er der ikke villighed til at stoppe denne udvikling, om få år er der næppe mere et pasningstilbud der hedder dagpleje, så vil alle børn skulle gå i vuggestue.
Man kan ikke læse sig til at være omsorgsfuld og kærlig, det ligger i ens natur og ikke i et studie. Desværre er disse kompetencer ikke gyldige, det eneste der tæller er et eksamensbevis og en rapport, så kan man ellers være kold som is uden at det har en betydning for andre end børnene.
Pernille Bendixen



Spydpigens kommentar:

Dette er for mig at se kun en detaille i et langt større sammenhæng, som har udviklet sig over mange årtier efter sidste krig, hvor der skete en gennemribende ændring i den almindelige levevis. De hjemmegående kvinder myldrene ud i erhvervslivet og vilde «realisere sig selv», udnytte de muligheder, deres uddannelser gav dem og blive økonomisk uahængige af deres mænd.

De var glade over at kunde få deres børn passet, mens de var på arbejde. Dermed overlod de delvis opdragelsen til dem, der passede børnene. De tænkte næppe på, at der var politik i det. BUPL – Børne- og Ungdosmpædaogernes Fagforening - blev tidligt inficeret med kommunistiske idèer, og lederne var medlem af DKP. De gav selv udtryk for, at »Børnehaven var vigtig (for dem)», og deres fagblad «Børn og Unge» afspejlede den indoktrinering, som børnene var udsat for lige fra vuggestuealderen.
Forældrene var stort set ligeglade. Der var jo mange marxistiske fagforeninger og hvad så? De tænkte ikke på, at fagforeningerne næsten alle kun drejer sig om voksne og ikke har indflydelse på værgeløse børn. BUPL's ideologiske målsætning er statsmagt og ikke demokrati. For at opnå denne statsmagt uden vold og revolution måtte man gå forsigtigt til værks.

Nu er kommunistpartier jo ikke som andre partier, hvor man bare går med i gruppen og sætter et kryds med års mellemrum på en valgseddel. Sande kommunister er  aktive for at komme ind overalt og gøre sig gældende.
De havde mål, der skulde nås! Et af dem var at svække eller helt afskaffe forældremyndigeden, en – kan det synes – ganske lille individuel rettighed, men en rettighed med langtrækkende perspektiv, for hvis ikke forældre har ret til selv at bestemme, hvilket livssyn deres børn skal opdrages til, så må staten gøre det. Det har naturligvis sine fordele for dem, der styrer, hvis alle i en befolkning er opdraget ens og derfor stort set mener det samme.

Forældremyndigheden (eller forældreretten) skulde altså nedtones. Det fremgår både af selve « de kommunistiske langtidsmål» fra 1963 og det forslag til nyt partiprogram for vort danske socialdemokrati, som blev udarbejdet seks  år senere af psykolog Eggert Petersen. Han var forkæmper for den kommunistiske Mentalhygiejne, hvis hovedmål netop var at få afskaffet forældremyndigheden helt og fuldt, og gik det ikke, så  måtte det tvinges igennem.

Dagplejen er det, der kommer nærmest på erstatning for «en hjemmegående mor», men det svarer ikke til den ideologi, der hersker på bjerget, så det forklarer, hvorfor  dagplejesystemet nu skal afskaffes,

Gertrud