Mange af de tåbelige ting, vi trækkes med, kan føres tilbage til 68'erne. Se nu hvordan alt det sludder om "racisme" har skabet en ny slags selskabsleg, hvor man går på jagt efter den mindste lille udtalelse eller tegning, som (med lidt ond vilje) kunde tros at indeholde noget, som muligvis vilde kunne bringe vedkommende i fedtefadet enten ved en straffesag eller ved at påføre vedkommende et dårligt rygte.Jeg oplevede det ved den theologiske docent Johannes Ågårds seminar på Rønde Højskole 1978. Her bestod en elevopgave i at finde ud af, hvilke "racistiske " børnebøger, det lokale bibliotek lånte ud til intetanende mødre. Programmet var tilrettelagt af stud.scient.polit. Max A. Kruse i tråd med "Kirkernes Raceprogram", en af de mange emner under Aagaards "Dansk Kirketjeneste". Kruse uddelte materiale om emnet, mest hentet fra Information og Mellemfolkeligt Samvirke, så eleverne forstod, hvad de skulde kikke efter.
Og her er sidste nye opdagelse i race-selskabslegen, ikke overraskende fra Sverige! Et stort firma i byggebranchen med det særprægede navn "Betonghåltagarne" ("Betonhultagerne") har som logo en glad gul kineser, der dukker op af et betonrør tværs gennem jordkloden og nyder at komme ud i den friske luft.Her er han! Man skal sandelig være svensk for at forbinde ham med racisme og antiracisme. Han er helt sikkert af samme fornøjelige slægt som "di tri smi kinisieri på Hijbro Plids", men de politisk korrekte Svenssonner er så tossede, at de gerne forvansker Astrid Lindgrens litteratur og voldtager hendes forfatterret m.m. eller pådutter andre mennesker nogle skumle hensigter.
Kilde: SVT 6,\. nivember 2014
