Den tyske børnehave vi fik beskrevet her forleden var helt klart en gentagelse af et teaterstykke, som det østtyske teater "Rote Grütze" (Rødgrød) opførte under Den kolde Krig for børn og unge for at påvirke dem politisk og drive deres kommunistiske sexpropaganda uden forældreindblanding, sådan som man kendte det fra Frankfurterskolen og de kommunistiske langtidsmål. Det fik man kik på i Svendborg, hvor man jo ikke bare havde Den røde Højskole, men også Baggårdsteatret. Stykket blev oversat af en lærer med de rette meninger, Raymond Swing, og fik den uskyldige titel "Ska' vi komme sammen?". Det var en slags "dokumentar" af et samleje, totalt blottet for kærlighedsfølelser og romantik, men til gengæld med to en halv times intensive sexøvelser med diverse stønnen, garneret med det sprog, der dengang kun fandtes på offentlige toiletter, men som man i dag har fyldt TV med.
Stykket vistes bl.a. på Kongens Lyngbys hovedbibliotek den 26 april 1979 - åbenbart som et bidrag til Børneåret, og der kom ca, 180 børn og unge. "I dag er det kærlighed, det handler om - din pik og din kusse." Sat op som en forrygende journalistrapport. To en halv time med eder og forbandelser. Sexual undervisning efter de mest lave og vulgære udtryk (kusse, pik, røv, nosser, fisse), hvor man også gjorde grin med de forskellige former for prævention.
Man hørte, hvordan bøsser havde det med hinanden, og så hvordan de tog på hinandens kønsdele. Så to piger demonstrere, hvordan en fyr var sprunget på den ene. Så en mand løbe ned blandt publikum, mens han holdt på sine kønsdele. Hørte om, hvordan piger tilfredsstiller, sig selv, og at drenge gerne onanerer efter et pornoblad. Og at "unge bare skidder på deres forældre og kommer hjem,når det passer dem". Hørte, hvordan man gjorde grin med Gud og bad "modervor" etc.
Til sidst ved stykkets vildeste højdepunkt fløj alle dynens fjer rundt i teatersalen,, mens en skuespillerflere gange råbte af sine lungers fulde kraft: jeg er orga-a-smen, jer er med i tankerne, i følelserne og i ophidselsen - jeg kommer i pikken og i kussen.
Velvidende at dette teaterstykke næppe vilde falde i forældrenes smag, havde man lavet to forskellige teaterplakater. Den ene var beregnet til forældrer og eventuelt konservative lærere, den anden til pubertetsårenes hormoner. Det var ganske almindelig taktik på den tid at de politiske børneteatre ikke talte klart om, hvad stykkerne indholdt, men gemte det under en eller anden titel, som forældregenerationen genkendte som et uskyldigt eventyr fra H.C.Andersen eller Grimm. De statsstøttede børneteatre gjorde hvad de kunde for at bedrage forældrene og drive deres politiske spil
Nej, må jeg så bede om Bertolt Brecht
Kilde: Tidsskiftet AKTION nr. 10/1978 og nr. 5/1979
