Det i sidste indlæg her omtalte svenske lovforslag til skole-reform minder mig om den modstand, det vakte blandt Danmarks 68´ere, da en kvinde, Kirsten Mørch Vaughan fra Uvelse i 1975 kæmpede for bedre skolegang for velbegavede børn. Det kom naturligvis på tværs af Ritt Bjerregaards skolereform, som man havde arbejdet hen imod i flere år, og som nu var blevet en forarmende realitet.I september 1975 holdtes der en verdenskongres i London angående velbegavede børn. Den samlede ca. 500 delegerede fra 55 lande. Kendte experter fandt, at særundervisning var nødvendig for højt begavede børn. Holder man dem nede på et lavt niveau, bliver skolen kedsomhedens ørkenvandring, eller de søger udfordringer i revolutionær eller kriminel retning. Vi trænger til begavelser, der kan løse verdens kriser, hed det. En taler sagde: fremtiden afhænger af, om vi udvikler disse børns evner.
Et indlæg fra Israel manede: ”Intet demokrati kan overleve med mindre, man respekterer individuelle forskelle”.
Danmarks indlæg vakte forfærdelse: ensretningen, de hastigt dalende fagkrav osv. er ødelæggende for de højtbegavede. De, der har evner, har også pligt til at bruge dem, - - men uden støtte har de evnerige ikke skygge af chance for normal udvikling til samfundsduelige borgere.
Konferencen fastslog, at særundervising for særligt begavede børn var nødvendigt.
Trods modstand fra de politisk korrekte lykkedes det Kirsten Mørch Vaughan at få startet en lørdags-undervisning for særlig begavede børn – men hvordan det videre gik, ved jeg ikke. (Jeg mener at huske, at hun udvandrede???)
